HOLD AF

2010-09-10T11:12:00.010+02:00

Kære forælder.

Vil du læse indlæg med tips og inspiration til, hvordan du hjælper dit barn med at udtrykke alt det fine, det har indeni sig? Og til hvordan du får en hverdag med mere nærvær og mindre skældud?
Så besøg min nye blog på holdaf.dk.

Venlige tanker fra Louise.

FYLD JERES TANKE OP.

2010-09-08T14:19:00.003+02:00

Da pigerne og jeg forleden var på en legeplads, blev jeg varm om hjertet. På bænken ved siden af mig sad en mor og strikkede. Hendes to drenge og faren legede på livet løs, men den yngste på ca. 2 år kom uafbrudt og hele tiden hen til sin moar for at få hendes opmærksomhed. "Hej Gustav" og "du er skøn Gustav" blev fulgt af "Om lidt kan vi lege, men jeg vil lige gøre noget færdigt." Efter en stund stoppede morens strikkeri, Gustav kom op på skødet, og hvis du har små børn, så prøv den vidunderlige leg, de legede, og som var den, der gjorde mit hjerte varmt.
Moren siger: "Kan du sige stativ, stakit, kasket?"
Gustav griner fjollet.
Moren siger: "NÅ - så må du ned at blive kildet"
Drengen skubbes blidt bagover og hviner frydefuldt under kildeturen.
Moren: "Kan du sige hulabulahullahop?"
Gustav hviner af fryd
"NÅ, så må du ned at blive kildet"
OSV.

De blev ved sådan i lang tid. Hvor er det bare en sej mor, der afklaret fortæller sit barn, at hun laver noget, der betyder noget for hende, så barnet må vente. Men når hun så er klar, så er deres tæthed så stærk, at begges overskudsdepoter fyldes op med glæde og livslyst til bristepunktet.

Prøv at give plads til de små stunder i hverdagen, hvor din og barnets verden mødes og forenes. Bruger dit barn ble, så lav fx sådan en Gustav-leg, bruger de IPhone, så se en fed musikvideo på youtube eller spil world of warcraft med dem, er de i tween-alderen, så massér deres hoved og skuldre osv.

Del gerne dine gode ideer til at skabe nærhed med dit barn. Jo jo, kom bare med dem.

MIN AFTEN I TO VERSIONER

2010-09-06T20:25:00.004+02:00

TO SCENARIER:

1:En familie har fået repareret deres cykler. De spiser aftensmad dejligt tidligt, så der er god tid til en cykeltur sammen en klar sensommeraften. De køber lækre lækkerier hos Paradis, cykler over i yndlingsparken, Landbohøjskolen, nyder latten og isene i aftensolen, går en tur derinde og kigger på blomster og tuller hjem igen.

2: En familie har fået repareret deres cykler. De får tidlig aftensmad, men børnene gider ikke at spise fyldet i suppen og i øvrigt heller ikke det flydende (!). Moren er gået for sent i seng aftenen inden og har siddet for lang tid foran computeren, så hun har dundrende hovedpine, men er løbet tør for Treoer.
Da de alle cykler afsted, viser det sig, at cykelhandleren har glemt at ordne hjulet på morens cykel, så den er flad som en pandekage. Den ældste datter bliver mopset, da hun hører, at de kan tage deres Paradis-is med over i en park, for hun er bange for, at der kommer hvepse. Både faren og moren er i ret dårligt humør efter at have brugt laang tid på at ordne cyklen, og den ældste datter bliver ked af, at alle er så sure, når det nu skal være så hyggeligt.
De cykler lidt halvmutte afsted, og da de når hen til deres yndlingspark, er isen næsten smeltet, og kaffen er halvkold. Heldigvis er der en enkelt solstråle tilbage. Den deler de sammen med 10 mio. myg, som moren lidt halvhjertet forsøger at bilde den yngste ind bare er dansemyg. Datteren er nemlig ikke just begejstret, for hun plejer at få myggestik så store som rundetårn.
Nu er den yngste datter sulten, for de har spist aftensmad for 100 år siden, men faren og hende misforstår hinanden, så hun tror, de skal købe pizza på vej hjem. Da moren understreger, at det bestemt er en misforstålse, råber og græder hun hysterisk.
Moren ved, at pigebarnet har brugt en masse energi på at skabe en god stemning på hele den kiksede tur, at hun forstår det voldsomme udbrud, men faren synes det virker for forkælet at skrige over en pizza. De modsatrettede signaler får datteren til at skrige endnu højere, og det ender med, at hun er hæs som bare pokker og nu hulker over, at hendes stemme er ved at forsvinde.
De når hjem, og moren tænker i sit stille sind, at der da var én opløftende ting ved den tur - nemlig at hun fik købt en pakke Treo i SevenEleven!

Åh ja, kære læser. Sådan går det nogle gange, og det er helt fint, for vi lærer så meget om os selv og hinanden, når det hele ikke går som smør.

Hold Af-konceptet handler ikke om at undgå alt, der er svært i livet og ønske konstant idyl. Det handler om at håndtere hverdagens udfordringer med størst muligt overskud, så alle vokser og gror og bevarer glæden ved livet, sig selv og hinanden. Men det er indimellem lettere sagt end gjort:-)

VOKSER NUDLER IKKE I JORDEN?

2010-09-03T09:16:00.003+02:00

Vi fik nudelsuppe i går, og talte om, hvad forskellen egentlig er på nudler og spaghetti. Jeg foreslog, at det måske er de æg, der vist nok er i nudler.
"Er der æg i?" spurge Rebekka overrasket "Jeg troede, de voksede i jorden." "Hvadbehager?" sagde Mikkel og mig i munden på hinanden. Det blev ikke bedre, da Hannah fortsatte "Ja, ligesom spaghetti - er det ikke, når man høster kornet, så de der stængler, der hvor de står i jorden, rødderne, dem trækker man op, og så er det spaghetti og nudler!!" Rebekka deklarerede stolt, at hun godt vidste, at spaghettierne ikke kom fra jorden, de var nemlig lavet af mel og smør!!

Gud bedre det. Små uvidende unger. Hvor er det dog fedt indimellem at blive mindet om, at den der børneverden, den ér altså bare anderledes end vi voksnes. Vi tager 100tusind ting for givet, men når ens børn på 8 og 10 år tror, at nudler vokser i jorden, så husker jeg på, at jeg altså ikke kan tage det som en selvfølge, at det altid kan være lige let at navigere rundt i en rationel voksenverden.

HURRA FOR RO OMKRING SAMTALEN

2010-09-02T12:24:00.004+02:00

"Mor, vil du ikke nok fortælle mig noget mere om dit arbejde?" "Hvorfor vil du gerne høre om det lige nu?" - Jeg havde netop sat mig på kanten af Rebekkas seng for at putte hende godnat. "For nu kan vi tale uden at blive afbrudt!"

Tak Rebekka, fordi du kan forklare, hvad du har brug for. Du har ret, en hverdag med 100vis af ting, der skal gøres, siges, fortælles, gøres, tales om og så lige gøre noget mere - sådan en hverdag kan godt skabe et lille sted i en med savn efter en stilfærdig samtale. Hvor er du sej, lille menneske, at du kunne skabe rum for det, du har brug for. En samtale med ro omkring sig, hvor man lytter til hinanden med nærvær, fokus, opmærksomhed og kærlighed.

Hvis du har flere børn, så husk indimellem hvor godt det gør alle at dele familien lidt op, så hvert barn oplever at få sin mors eller fars fulde opmærksomhed. Det er skønt og lærerigt at dele, men nogle gange har man også brug for at få noget helt for sig selv. I går skete det altså herhjemme et lille øjeblik, inden Rebekka gled ind i drømmeland.

VÆR GOD VED DIG SELV

2010-09-01T13:07:00.004+02:00

Det er let for mig at være glad, fordi jeg lige om lidt sætter tænderne i den fine frokost - og det er præcist derfor, jeg gør det. For glæde rimer på overskud. Og at være sammen med børn kalder på overskud i en grad, som man indimellem ikke tror findes noget sted på kloden. Men når det lykkes os at finde (skabe?) det, så vupti går det meste som en leg.

Derfor er en af mine primære pointer i Hold Af-konceptet, at vi forældre skal være gode ved os selv og hinanden. Vi skal nemlig bygge vores overskudsdepoter op. Når det ikke altid kan lade sig gøre, måske pga. stress og jag, og vi derfor kommer til at råbe for højt af ungerne, så gør det, der kan lade sig gøre, nemlig at sige UNDSKYLD bagefter.

Selvfølgelig er vi ikke på toppen hele tiden, og det er der ingen, der tager skade af. Og siger vi undskyld bagefter, når vi indser, at det faktisk ikke var børnenes skyld, at vi fór op i det røde felt, men det var fordi, arbejdsdagen havde været for hård, tankningen for dyr, Netto-køen for lang - ja, så lærer ungerne, at man ikke behøver at være perfekt som menneske, og at der slet ikke går nogen skår af en, når man indrømmer sine fejl.
- Og se, det er noget, der er værdifuldt for dem i deres relationer til andre mennesker.

P.S. Det tog ca. 3 min. at lave frokosten, nu har jeg spist den, og uhh det var lækkert.

DEN AFVÆBNENDE FIS!

2010-08-30T22:37:00.003+02:00

Jeg skulle være vikar i en 6. klasse. En pige havde det meget svært- fik sjældent madpakke med, ville være tynd som sin storebror, selvom man ikke kunne se et gram fedt på hendes krop, og havde kaldt en lærer for en kælling.
En dreng var på besøg i klassen i nogle dage for at finde ud af, om han skulle starte på skolen.

Nå, men nu skulle vi lege, du ved, 'land', 'by', 'drengenavn' osv. Drengen og pigen var placeret i samme gruppe, men nægtede pure at arbejde sammen. Han var tydeligvis småforelsket, og hun så sit snit til at hævde sig på en andens bekostning – kaldte ham fx 'drengen-uden-navn.'

Mens jeg talte med dem og insisterede på, at de skulle være sammen, så legen kunne gå i gang, kom jeg til at slå en prut. En stille en af slagsen, men det er jo ofte dem, der lugter værst! Lugten bredte sig, og de to bebrejdede straks hinanden.

Jeg var for genert til at indrømme, at det var mig, der var synderen, og pigen deklarerede, at nu gik hun ud, for den stank var ikke til at holde ud. Modstræbende kom hun tilbage, da jeg lokkede med at ville fortælle noget ret komisk. Jeg fortalte hele klassen, at dengang jeg gik i 6. klasse, blev jeg sparket i maven af en hest. Jeg blev indlagt på hospitalet i 3 uger, fik bl.a. tarmslyng, og det gjorde, at jeg resten af mit liv, havde slået langt flere prutter end gennemsnittet. Ja, jeg var sågar blevet kaldt 'skiderikken' i gymnasiet.

Vi morede os sammen over den småpinlige historie, og jeg gik herefter til bekendelse - det var mig, der før var pruttesynderen, men jeg havde været for genert til at afsløre det. Hele denne udstilling af mit problem og min ufuldstændighed havde en så afvæbnende effekt, at alle pludselig var klar til at gå i krig med legen.

Pigen og drengen arbejdede sammen uden problemer. Sådanne situationer har der været utallige af i mine år som lærer, og den positive effekt kan ikke være tilfældig. - Når vi voksne udstiller vores sårbarhed, skaber det rum for, at de yngre kan vise deres styrke. De bliver pludselig i stand til noget, der før syntes umuligt.

Så kære dig - hvad enten du er forælder eller lærer - hvis du ønsker et berigende samvær med børn og unge, så behøver du ikke være perfekt og have styr på alting. Kiks bare løs og opdag, at du derved giver dine omgivelser mulighed for at vokse.

LÆNGE LEVE DOVENSKABEN!

2010-08-27T08:00:00.001+02:00

Jeg er doven anlagt. Min krop synes fx, det er ufedt at rejse sig, når den først har sat sig, og jeg vælger næsten altid den hurtigste, omend den måske er sjusket, løsning på ethvert praktisk problem.

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg vil nemlig vove at påstå, at mine børn på et menneskeligt plan har nydt ret godt af min dovenskab. Når de har klatret op på noget, har jeg ofte ikke gidet at rejse mig for at holde fast i dem, når de skulle nå noget højt oppe, har jeg ikke gidet tage det ned til dem, og når de er blevet 8 år og må gå i svømmehallen uden en voksen (ja, det må man faktisk som 8-årig), så har de med det vuns fået lov til det, for jeg er ikke vild med det halvkolde klorvand.

Ej, det kan jeg da ikke være bekendt. Jo, det kan jeg faktisk godt. Der er ingen grund til at overanstrenge sig, for tro mig (og det ved du jo godt som forælder), vi har 1000 helt gode grunde til at hoppe og springe dagen lang som forældre, så hvis der er steder, vi kan undgå det, så gør det dog, så du bevarer bare en smule overskud.

Og det bedste af det hele er, at børnene lærer ufatteligt meget af at opdage hvor meget, de i virkeligheden kan selv. Og de elsker det. De elsker den fornemmelse af frihed, det giver at være uahængig af voksne, som de ellers er afhængige af det meste af døgnets timer, og samtidig giver det dem en nødvendig selvstændighed.

Hvis du har svært ved at tro mig, så skulle du have set Rebekka og Hannahs ansigter, da de kom hjem forleden eftermiddag. De havde selv cyklet i svømmehallen direkte efter skole. Selv skiftet tøj, selv fundet ud af hvad de ville lave i vandet og i hvor lang tid, og selv valgt at bruge deres egne penge på at købe hotdogs i caféen bagefter. De var ikke til at skyde igennem resten af dagen. Så hvis du har tendens til at være meget pylret, overbeskyttende, forkælende osv., så find din indre dovenskab frem, tag en slapper og take it easy.

EN HOVEDLØS, BERØMT ABE!

2010-08-26T08:00:00.001+02:00

Ud fra indlægget i dag, skulle man tro, jeg manglede indhold at skrive om. Sådan er det nu ikke, faktisk slet ikke - men jeg har bare sådan en lyst til at dele disse billeder med jer.

Jeg har fundet en ret så fin, og vist også lidt komisk, 3-i-1-dåse til min uundværlige te. Som du kan se, kan man rokere rundt på de kære Peter Pedal-figurer, og jeg synes, det var vældig morsomt at gøre sådan her:

Stolt over min præstation, spurgte jeg Hannah, hvad hun tænkte, når hun så en Peter, der blæser trompet med den ene arm og holder sit eget hoved i den anden, og svaret lød tørt, at det var da ret dumt. Jeg vender ryggen til, og straks opfinder den geniale unge noget, der er langt mere sjovt end mit. Se bare:

Hvad siger man til sådan en rumabe uden krop? Og her er såmænd en til af slagsen, nu bare som klovn.

Måske er det bare moren, der ikke ser klart, men jeg synes nu, den pige har ret meget humor.

FÅ TING AT VIDE OM DINE BØRNS LIV, DU IKKE ANEDE

2010-08-25T20:49:00.005+02:00

Gør overskriften dig nysgerrig? Måske har jeg givet dig det geniale tip før, men det er så godt og så enkelt, at det godt lige kan klare en ekstra fremvisning her på bloggen.

Drømmer du også om at vide en del mere om dit barns liv, end at det består af 'ikke noget', som er det svar, vi ofte får, når vi spørger, hvad barnet har lavet i dagens løb. Vil du vide hvem de er ved at blive venner med, hvem de skændes med, hvilke lege de holder mest af, hvad de egentlig synes om de voksne, de tilbringer flere timer sammen med i hverdagen end med dig, hvad der betyder noget for dem, når I er sammen og meget meget mere?

Da-da-da-dam...

Drop alle hv-spørgsmålene, som er alt for abstrakte for et lille væsen at forholde sig til (såmænd også for mange voksne), og tag i stedet for en runde, hvor I alle - fx ved aftensmåltidet eller ved puttestunden - fortæller:

1 dårlig ting ved dagen (frivilligt)
1 god ting ved dagen (obligatorisk)
Slut med den gode, for ofte gemmer der sig mange indestængte frustrationer fra en lang dag, og der kan sagtens komme gråd op under den dårlige ting. Rum det, og når tiden er passende, så gå videre til den gode ting, så dagen slutter med en rar følelse indeni.

Vi har den regel herhjemme, at den der fortæller om sin dag under ingen omstændigheder må afbrydes. Ikke nogen gode råd eller forklaringer. Bare lyt, og så er der måske grund til at tale videre om nogle ting, der bliver 'afsløret', men tag det snakkeri senere.

Jeg glemte at give slutningen på min fantastiske cykeltur i går. Da jeg kom hjem, blev jeg mødt af en Hannah, der glad fortalte, at hun havde en gave til mig. Hun og en veninde havde selv lavet den efter anvisning fra en eller anden hjemmeside.

Se, det er en broche. Fin, ik'.

Jeg er så glad for min cykel

2010-08-24T21:09:00.006+02:00

I dag blev jeg pludselig bevidst om hvor stille og roligt et liv, jeg egentlig lever. For jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har mærket så meget adrenalin pumpe rundt i kroppen som her til aften. (Jo, måske indimellem da jeg var bh.kl.leder og lærer for smedelærlingene, men det er efterhånden længe siden.) Her så man såmænd også lige mig fræse rundt på en mountainbike igennem dybe åer, uendeligt dybe mudderhuller, forcere rigtige bjerge og drøne ned af nogle store af slagsen i et hæsblæsende tempo skarpt forfulgt af skønne Zen-Anna og hendes seje Elise.

Det var sådan cirka det gik for sig. Dog må jeg indrømme, at jeg lå bagerst det meste af tiden, to gange sad fast i mudderet, kajede så meget rundt i de 100.000 gear, at min tommelfinger til sidst ikke kunne mere, hvilket var skidt, for det var den der skulle sikre, at jeg kom op af de alt for stejle bakker. Op kom jeg - mens jeg trak cyklen.

Jeg ved, dette ikke har det mindste med børn og unge at gøre, men jeg bliver nødt til at dele oplevelsen med dig, for det var intet mindre end FANTASTISK. Hakkebakkeskoven alias Hareskoven er SÅ smuk, og så i dette klare sensommerlys. Jeg har set for mange Disney-film, så jeg kommer til at levendegøre alting - også den seje mountainbike, som hurtigt blev døbt Montagne. Det var smart, for når adrenalinen var ved at slå mig ud af kurs, hjalp det fortroligt at hviske til Montagne, at den klarede det så fint, og tak fordi den var så sej.

Jeg kunne blive ved, men se nogle billeder, og jeg håber, vi ses derude engang, for sjældent har min krop været så glad og taknemmelig som her til aften. (Tjeck det praktiske ud her.)
Fru og Frk. Zen:

Mine stolte skanker:

Det var STORE cykeldag hele dagen - se bare Rebekka, der fik lov til at overtage styringen på vej hjem fra skole:

BURIM

2010-08-23T16:18:00.003+02:00

Burim kom konsekvent for sent til dansktimerne på smedeuddannelsen. Uden bare en snert af skyld og skam kom han daskende lang tid efter, at timerne var begyndt. En dag så vi Pelle Erobreren, og når filmen sluttede, havde jeg planlagt en del ting, som eleverne skulle arbejde med. Derfor blev jeg fyldt med irritation, da Burim efter en pause kom danderende og havde misset nogle vigtige scener i Pelle-filmen, for ihh altså, så var der jo mange af opgaverne, han ikke ville kunne løse bagefter.

Jeg skulle til at sige nogle formanende ord om, at nu måtte han altså også se at komme til tiden og bla bla bla. Heldigvis var der noget, der stoppede mig. En lille stemme indeni mindede mig om, at der var en god grund til hans ligegyldighed. Måske var det hans måde at hævde sit værd på, måske havde han hørt på alt for meget kedelig voksensnak i alt for mange år, og var blevet totalt immun overfor det, måske syntes han at skolearbejdet var flintrende ligegyldigt. Hvad end grunden var, drev tankerne om den min irritation bort.

Jeg gik hen til Burim og genfortalte ham stille og venligt det, han var gået glip af i filmen. Uden spor af bebredelser.

Burim kom aldrig for sent igen. Jo, en gang - men så skete det med beklagelse og en god forklaring. Budskab: Når vi møder vores medmennesker med respekt og venlighed, så får vi det samme tilbage.

BUDDHA-ØVELSEN

2010-08-20T08:00:00.002+02:00

Vi laver en del mærkelige ting herhjemme, som pigerne synes er totalt for langt ude. Men en slags yoga-øvelse er de meget begejstrede for, og indimellem står vi rundt omkring i stuen eller på stranden og ser småflippede ud. Effekten er skøn, så se om du også har lyst til at prøve, og spørg ungerne om de vil være med.

Den hedder 'Budda-øvelsen, og du gør følgende i en jævn rytme:

Stå med let spredte ben, hænderne på hjertet et øjeblik, og træk vejret i bund
Bevæg højre ben frem sammen med højre arm. Hånden holdes med håndfladen ud mod verden
Stil dig igen i udgangsppositionen med hænderne på hjertet. (Gøre dette efter hver bevægelse.)
Bevæg venstre ben frem sammen med venstre arm. Hånden holdes med håndfladen ud mod verden
Bevæg højre ben ud til siden sammen med højre arm. Hånden holdes med håndfladen ud mod verden
Bevæg venstre ben ud til siden sammen med venstre arm. Hånden holdes med håndfladen ud mod verden
Bevæg højre ben bagud sammen med højre arm. Hånden holdes med håndfladen ud mod verden
Bevæg venstre ben bagud sammen med venstre arm. Hånden holdes med håndfladen ud mod verden
Løft armene og kig opad
Hænderne ned mod jorden.
Gentag evt. 3 gange.

HUSK DET GLEMTE

2010-08-19T08:00:00.002+02:00

Jeg kan huske tilbage til min tid i dagpleje, hvor en rar gammel mand og dame passede mig. Jeg husker den første gang, de skældte mig ud, fordi jeg legede med skufferne, selvom de havde sagt, jeg ikke måtte. Jeg vidste, at de var bange for, at jeg fik fingrene i klemme (før IKEA-børnesikringsdimsernes tid), og jeg husker den smertefulde dårlige samvittighed over at have gjort noget, jeg ikke måtte. Det er meget lang tid siden, jeg var måske 2 år gammel, men ikke desto mindre står erindringen sammen med mange andre lysende klart.

Jeg har altid været et helt vildt nostalgisk menneske, der når jeg har set mit snit til det forsvandt ind i fortiden ved at læse gamle breve og føs'dagskort igen og igen og kigge på mærkelige dimser fra år tilbage. Efter jeg er blevet mere voksen, og jeg har giftet mig med en mand, der foruden at være helt igennem skøn også er mr. fornuft himself, har jeg tænkt, at det der nostalgiske trip, det er da noget, jeg må se at vænne mig fra. Som de siger i Kung Fu Panda: I går er historie, i morgen er et mysterie og i dag er en gave.

Men for nyligt gik der pludselig noget op for mig, mens jeg læste en artikel af den fantastiske hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen. Nostalgien har skabt brugbare veje i min hjerne! Når jeg har siddet og svømmet rundt i de stemninger og følelser, som diverse oldnordiske genstande vakte af minder, har jeg skabt forbindelser i hjernen fra nu til dengang - og kan derfor huske de mindste detaljer tilbage til de tidligste år. Nostalgien har på den måde tjent et virkeligt formål i forhold til min mission i livet, der jo handler om at få voksne til i hverdagen at skabe den atmosfære, der får børn og unge til at udtrykke alt det fine, de har indeni sig. Og det bliver så meget lettere, når man indimellem husker at se verden med børnenes og teenagerens øjne - hvilket nu engang er ret nemt for mig, fordi jeg husker det hele så tydeligt.

Dette indlæg opfordrer dig ikke til, at du skal forsvinde op på loftet eller ned i kælderen i timevis. Men du kan stille dig selv 2 vigtige spørgsmål, der giver dig større adgang til at komme tæt på børnene omkring dig:

1: Hvilken oplevelse har jeg, hvor det var svært at være sammen med voksne? Prøv blot at huske 1 enkelt. - Hjælp evt. hukommelsen i gang ved at tænke i 'emner', fx 'Skolen', 'Gæster på besøg', Skældud' osv.

2: Hvilken oplevelse har jeg, hvor det var dejligt at være sammen med voksne?

Det vil være skønt at læse - både om de oplevelser, der måske dukker op - og om dine tanker om emnet.

KORT FORTALT

2010-08-18T13:17:00.003+02:00

Så gik der lige pludselig mange dage uden nogen lyd fra mig. Men nu er min ph.d.-ansøgning sendt afsted, og så man lige mig sprøjte det ene blogindlæg ud efter det andet. (Du må gerne X fingre for ansøgningen, som handler om et projekt, der vil skabe metoder ift. at uddanne lærere i at skabe positive relationer til alle deres elever. Tak.)

Har fået lyst til kort og præcist at fortælle dig, hvad det er en for en tilgang, jeg har til børn og unge. Hvad Hold Af-projektet egentlig handler om. Jeg kalder det også for en 'Positiv Pædagogik'.

Helt enkelt handler det om en tiltro til, at alle mennesker gerne vil bidrage til helheden og indgå harmonisk med den - OG at hver eneste af os har noget at bidrage med. Dvs. at når ungerne opfører sig fx egoistisk og hysterisk, så tror man på, at det de allerfleste gange skyldes enten fysisk, følelsesmæssigt og mentalt underskud eller misforståelser. Så er det min opgave som voksen at regne ud, hvad behovet er, forsøge at dække dette behov eller at udbedre misforståelsen. På den måske skaber jeg mulighed for, at barnet kan 'komme igen'. (Få konkrete tips til det ved at klikke øverst til højre her på siden.)
Det vigtigste er altså din overordnet instilling - at du har tiltro til, at barnet både vil og kan indgå harmonisk med helheden, men at det ofte blot skal hjælpes på vej. På den måde slipper ungerne for en masse bebrejdelser, som aldrig får det bedste frem i dem.

Godt så. Det er ingen af os i stand til at leve op til hele tiden. - Bebrejd ikke dig selv for det. Det kan vi heller ikke altid lade være med. Bebrejd heller ikke dig selv for det! Jamen, hvad så? Livet er tit ret svært, og der er ikke andet for end at øve sig. Og det er genialt at øve sig på at bære over med sig selv og sine egne kiksere - for på den måde bliver det lettere at se på verden med milde øjne - også på de der skønne unger, der ind imellem ter sig på en måde, der er ret tsvær at forstå. (Tænk så på, hvordan de har det med os voksne, hr. og fru. fornuftig - det er formentlig heller ikke altid så let.)

GÅ MED I LUNDEN...TRALALA

2010-08-11T16:45:00.002+02:00

Kom med ud i den smukke Hareskov tirsdag d. 24/8 kl. 17.30-19.30 og kør på mountainbike med en flok bloggende damer. Læs mere på Anna Skyggebjergs blog

Jeg håber, vi ses?

VI SMITTER HINANDEN!

2010-08-11T15:46:00.004+02:00

Hannah sad i bilen i går på vej hjem fra skole og fortalte:
Hun var kommet gående på fortovet, og imod hende kom en mor med sin baby i en klapvogn. Barnet så alvorlig ud, men efter at have kigget lidt tid på Hannah lyste babyen op i et strålende smil og rakte ivrigt armene ud mod Hannah. "Og mor, det var så mærkeligt, men så kunne jeg slet ikke lade være med at række mine arme ud mod babyen". Hendes øjne lyste, mens hun fortalte, og det var tydeligt, at hun havde oplevet noget, der føltes som et lille mirakel.

Det er det også. Spejlneuroner i hjernen gør, at vi mennesker påvirker hinanden med vores fysiske udtryk, og på den måde hjælper kroppen med til, at vi udvikler empati. Ser du et menneske i sorg, vil dit ansigtsudtryk automatisk også se trist ud.
I dette tilfælde har vi en Hannah, der elsker små børn og derfor ser med kærlighed på den lille baby, babyen påvirkes af den store piges rare udstråling, og hun påvirkes tilbage af babyens glade begejstring. Vi smitter hinanden, så derfor:

SMIL TIL VERDEN, OG DEN SMILER TIL DIG.

DE SMÅ DUMME UNGER:-)

2010-08-10T09:21:00.002+02:00

Det er altså ret sjovt. Her til morgen sad jeg sammen med pigerne og talte om skolens helt fantastiske musiklærer, han er et unikum. Rebekka var glad, for nu starter hun i 2., og kan derfor indvies i musikkens mysterier af en lærer, der kan spille på alle instrumenter og stille og roligt få en stor gruppe børn til at udfolde sig på både bas, keyboard og trommer.

Hannah havde dog en 'nederen' meddelelse. Musiklæreren er ofte rigtig syg. Hun fortalte, at han bl.a. ofte får en gren i øjet, og så skal man have vikar. Jeg tænkte mit, for jeg ved, den kære musiklærer indimellem får en tår over tørsten, og det er nok nærmere en kæp i øret, end en gren i øjet, der er problemet!

Pludselig siger Rebekka: "Ja, og han får også tit Søstrene Grene". "Hmm" istemmer Hannah: "Det er mærkeligt, at han også tit får Søstrene Grene". Åhh, kære børn - det hedder MI-græne! "Nåhh. Gør det det."

De små dumme unger - verden er så stor, så stor, og der er så meget, I ikke ved noget om. Men hvor er I dog bare helt vidunderlige.

TO DRENGES FORVANDLING

2010-08-09T17:36:00.002+02:00

Jeg arbejdede engang på en skole syd for København i et område, hvor mange familier har det svært. Her skulle jeg have to drenge, der gik i 4. klasse.

Da den ene dreng var få år gammel, og hans storebror var 6 år, var deres mor taget afsted, fordi hun ikke kunne holde det hele ud mere. Efter nogle dage havde storebroren fået fat i en skolelærer, der havde hjulpet dem, indtil moren efter et stykke tid kom hjem igen. Drengen spiste aldrig frugt og grønt - havde kun smagt en bid af et æble og et stykke agurk en enkelt gang - men mente dog selv, at han fik masser af frugt, for han spiste jo youghurt med frugt i!
Den anden drengs far havde været rocker, og drengen og hans storebror stod til at blive smidt ud af skolen, fordi de begge havde været voldelige overfor nogle lærere. Engang i 2. klasse havde drengen kastet op, fordi han havde drukket øl med sin farmor, da de var til fodboldkamp.

Der var en respekt, grænsende til frygt, for de to drenge blandt de andre elever, for drengene var intelligente, og de slog en proper næve! Men særligt drengen, der fik så voldsomme raserianfald, at han havde været voldelig og råbt meget grimme ting til lærerne bestemt ikke populær hos de voksne.

Da jeg blev lærer for denne 4. klasse, var det tydeligt, at det sidste disse drenge behøvede var mere skæld-ud og flere nederlag. Værdsættelse af det mindste positive, ingen opmærksomhed til negativ adfærd overhovedet og interesse for det, de interesserede sig for, skabte i løbet af 3 ganges undervisning den mest rørende tillid fra deres side til mig. De fandt nye sider af sig selv frem - sider der kunne indgå i et positivt samvær med omverden, og de nød det helt vildt meget. Voldsomhed blev erstattet med venlighed, og hævdelse på de andres bekostning blev erstattet med hensynsfuldhed. Det var meget mirakuløst.

Til skolens årlige klippeklistre-dag i december, sad de to drenge, der i mange andre sammenhænge spillede seje og bryske, nu i fællesskab og kreerede et 'guirlandearmbånd' til mig. Da det blev frikvarter var der risengrød til alle elever, men drengene droppede at spise risengrød for i stedet at blive og hjælpe mig med at rydde fint op efter al klippeklistreriet.

Jeg har stadig deres armbånd af glitret julepapir, møjsommeligt foldet af fumlede drengefingre. Efter flere år er limen gået i opløsning og de fleste led er faldet af, men det gør mig stadig varm indeni, når jeg tænker på, at to drenge, der går en hverdag med så grueligt meget igennem, vælger at ville glæde deres lærer, blot fordi hun holder af dem.

3 TIPS - OG ET BONUSTIP - TIL FÅ BØRN TIL AT ELSKE MAD

2010-08-06T19:54:00.004+02:00

Mad betyder helt vildt meget i de fleste menneskers liv. Vores humør påvirkes af det, vi putter i munden, men også af tanken om det, vi skal spise.
Madens smag, farve & konsistens vækker forskellige følelser i os. Og stemningen mens vi spiser, betyder også rigtigt meget, tillige med de følelser vi gemmer i os fra tidligere oplevelser med mad. - Når vi alle elsker is, er det ikke kun den kølige sødme, men også de skønne varme minder af sommer, sol, strand og ferie, vi holder af.

Hvis du ønsker, at måltiderne med børnene bliver berigende og afslappende stunder - dvs. uden skrigende unger og sure forældre - så er her 3 gode råd:

1: UDVIS BEGEJSTRING. Følelser smitter - dvs. at det er det vigtigt, at vi selv er begejstrede omkring det, vi putter i munden. Selvom du ikke kan se en effekt nu og her, så vær vis på, at din holdning til maden har en enorm betydning for børnenes oplevelse af den.

Og så kommer her en hemmelighed ikke så mange kender til:

2: MADEN SKAL SMAGES PÅ 11 GANGE! Det er et biologisk faktum, at vi skal tilvænnes til maden, før vi virkeligt oplever, at det smager godt. Faktisk hele 11 gange skal man have smagt det samme, før man er tilvænnet! Se, det er en vigtig information. Fordi hermed har man som forælder et langt mere afslappet forhold til, at børnene som oftest ikke bare guffer alt muligt i sig fra første færd. Og en afslappet holdning fører altid så meget godt med sig. Hvorfor er de fleste børns livretter mon spaghetti, pizza, boller i karry og frikadeller? Bl.a. fordi det er de retter, de fleste forældre serverer igen og igen. Det hjælper oplevelsen af en god smag godt på vej. En god smag er altså lig en velkendt smag.

Denne information var virkeligt som et opmuntrende tilråb til stemningen omkring vores spisebord. Pludselig gav det god mening at sige, at der skulle lige smages på maden, men det var helt fint, hvis der ikke blev spist op.

3: VÆR KONSEKVENT. "Der er ikke andet mad end det, der står på bordet." 10 min. senere: "Okay, så tag en portion havregryn!". Trusler er aldrig særlig smarte, og børnene hører rigtig mange tomme af slagsen ved middagsbordet. Hvis det betyder noget i jeres familie, at der spises omkring bordet og ikke på alle mulige andre tidspunkter, så lad være med at give mulighed for andet. Betyder det til gengæld ikke så meget, så lad være med at sige, at havregrynene ikke er en mulighed. Find ud af, hvad der skaber den bedste stemning hos jer, og vær glade for jeres beslutning - havregryn efter aftensmaden eller ej. Lad blot være med at sige ét til børnene, og derefter gøre noget andet.

Et bonustips er, at de fleste børn rigtigt godt kan lide rå grøntsager - så server fx brocolli (de hedder forresten små træer hjemme hos os) og blomkål rå i stedet for kogte, og så husk gerne en hel masse skåle med forskellige ingredienser i stedet for en blandet salat - lad børnene selv blande det, de vil. Salatbladene ruller vi ofte sammen til 'salatpandekager', og en rund skive af de aflange peberfrugter gør det ud for mavebælte. Hør hvad Hannah spontant udbrød en dag, hvor jeg havde tømt køleskabet og skåret indholdet ud i mundrette bidder: "Jeg elsker dig mor... og jeg elsker din mad."

BÆR SELVFØLGELIG OGSÅ OVER MED DIG SELV

2010-08-05T21:03:00.005+02:00

Indimellem orker man som voksen ikke mere - kan ikke være rummelig, forstående og kærlig - og det er børn i stand til at navigere rundt i. Det er ikke noget problem. Få ikke dårlig samvittighed, når du ikke altid gør alt det gode, du gerne vil - være forstående overfor dig selv, og husk på, at vi alle gør det så godt vi kan - inkl. dig selv.

Når jeg i går skrev om betydningen af, at vi ikke slår hårdt ned på 'urostiftende' børn, så var det ikke en løftet pegefinger i forhold til de gange, hvor vi af afmagt kommer til at sætte grænsen hårdt, for hårdt. Det var mere rettet mod vores holdning end vores handling. Vores holdninger styrer vores handlinger, og hvis vi går rundt og mener, at når barnet fx overskrider vores grænser, så er det bedst for alle at droppe forståelse og tålmodighed, fordi meget adfærd er ikke acceptabel, og hvis ikke vi lærer børnene det, så vil andre være nødsaget til det.

En sådan holdning er meget normal, meget meningsfuld, men ikke særlig konstruktiv. Den skaber nemlig ikke grobund for virkelige erkendelser hos børnene af, hvordan det er bedst at opføre sig - og den bidrager ikke til den forståelse og tolerance, som vi ønsker, at de skal møde andre med.

Mit budskab er, at det ALTID kan svare sig at bestræbe sig på at være kærlig og forstående - at det så ikke altid lykkes, er en anden sag. Vi er mennesker, der lever i en ofte krævende hverdag uden den fornødne ro og tid til os selv - og det gør os korte for hovedet, mindsker vores indlevelsesevne og evne til nærvær. Og det er helt okay - det tager børnene ikke skade af. Men hvis vi har den holdning, at der er noget, der er bedre, så bliver det fx også helt naturligt at sige undskyld til børnene, hvilket man ikke gør, hvis man synes, man er i sin gode ret til at være hård og utålmodig.

SLÅ IKKE HÅRDT NED PÅ UROSTIFTERE!

2010-08-04T16:46:00.004+02:00

Vi tænker indimellem, at nu er grænsen nået, at barnet/teenageren har trådt så meget over stregen, at vi må sætte hårdt mod hårdt. Vi orker ikke mere, og det er kun ret og rimeligt råbende at vise, at vi har fået nok.
Ja, grænsen er nok nået, og stregen er sikkert blevet overtrådt. Men kære dig, vend dig bort et øjeblik, træk vejret dybt, læg måske hænderne på dit hjerte.

DET KAN ALTID SVARE SIG AT TRO PÅ DEN GODE GRUND TIL EN HVILKEN SOM HELST ADFÆRD. TRO PÅ, AT VI ALLE GØR DET BEDSTE VI KAN.

Hvis barnet/teenageren teer sig umuligt, er de ikke i stand til andet lige netop der. Og de lider under det, såvel som du gør.

Giv dem chancen for hurtigst muligt at finde sig selv igen ved ikke at bebrejde og skælde ud. Vær så venlig som det overhovedet er muligt - det kan man godt, mens man tydeligt viser, at man ikke vil være med til et eller andet mere. Læg mærke til, hvor meget hurtigere det nu går for dem at finde roen igen. - Fortæl så, at du synes det er sejt gået - at de komme ud af det humør, der generede både dem selv og andre.

TRE BILLEDER. TAK.

2010-08-03T07:55:00.007+02:00

Jeg skrev i går om noget der hjælper, hvis man er 'gået i hak' - hvis man har låst sig selv fast i en negativ rille og har svært ved at se alt det dejlige i og omkring en. En vigtig kur skal tilføjes - taknemmeligheden.
Find 3 ting i dit liv, du er taknemmelig for, og jeg vil love dig, at dit overskud vokser, og at du meget hurtigt får øje på alt muligt mere, der gør livet til en gave. Overskuddet er alfa og omega i vores samvær med børn og unge, så tips til at øge det fylder en del her på bloggen. Det kræver nemlig energi og overskud at skabe den atmosfære, der giver næring til det gode liv inde i barnet.

Her er tre ting, som jeg har foreviget, og som jeg har været taknemmelig for her i ferien:
En formiddag inviterede jeg pigerne til wellness på Frederiksberg. Det var såmænd ikke så fancy - fodbad med morgenfrue- og lavendelolie i, 'drinks' og tegneserier - men pigerne delte gavmildt ud af højstemt ros: "Jeg tror jeg er i himlen. Det er livet det her." Tak for jeres taknemmelighed kære børn.

Så har vi et billede fra den elskede lille park, Landbohøjskolen. Hvert år glæder jeg mig til den fantastiske blomst, Frøkenhat, og også i år synes jeg, de var flottere end nogensinde. Tak blomst.

Jeg ved ikke helt, hvad de har gang i, men i hvert fald er min kære familie placeret et af de dejligste steder i Danmark - i Louisianas park, hvor alting går op i en højere enhed - himmel og hav, skulpturer, træer, bygninger og en helt særlig atmosfære. Tak Knud W. Jensen. (Og tak mobilkamera, fordi du forsøgte at afspejle dette, selvom du ikke kunne finde ud af det:-)

Til sidst en anbefaling: Jeg kender en meget dygtig fotograf, der har startet et virkeligt godt projekt, der skal revolutionere fotograferingen af vores poder i børnehaver og på skoler. Hun er SÅ god, og jeg kan kun anbefale jer at besøge hendes hjemmeside bedreskolefoto.dk og opfordre bestyrelsen, hvor jeres børn går, til at benytte sig af lejligheden til at få taget fantastiske billeder, der viser børnenes sjæl og ikke blot deres smil.

SKAL DER VÆRE IDYL I FERIEN?

2010-08-02T22:05:00.003+02:00

Tak fordi du er her igen. Jeg håber, at sommeren gør dig og din familie rigtigt godt. At den har været fuld af glæder og lærerige stunder. Husk, at konflikterne ofte er der, vi lærer allermest om os selv og hinanden, så for mig at se er en ferie med succes ikke nødvendigvis det samme som en ferie med idyllisk harmoni.

Jeg synes, at ferien med mange timer tæt sammen med familien indimellem er en ret stor udfordring. Får nogle gange lyst til at flyve langt bort fra alle og bare have fred og ro med mig selv, men jeg ved, at når den lyst opstår, så er det tidspunkter, hvor jeg menneskeligt har virkelig mulighed for at rykke. Enten ved fx at lære at udtrykke mine grænser på en respektfuld måde eller ved at opgive mine egne fikse ideer og træne overbærenhed og tålmodighed.

Det er sket, at jeg har husket en mirakelkur - HOP UD AF RILLEN. Bliver jeg først negativ, irratabel og ude af stand til at mærke mine børn, kan jeg flytte mig selv ud af rillen - jeg er nemlig gået i hak - og det kræver en eller anden form for overraskelsesmoment. Prøve for syv søren at se det komiske i situationen og overgive mig til latterens befrielse fra det dystre humør, tegne et eller andet der vender på hovedet, stille mig på hovedet - et eller andet der tvinger mig til at se virkeligheden fra en anden vinkel. For der er altid en anden vinkel, en anden måde at betragte hverdagen på, og ser jeg den fra den mørke side, så kan jeg, når jeg husker det, vælge at træde over i lyset.

Det hjælper vi hinanden med, når vi giver af vores glæde og overskud til dem omkring os.

Dejligt at være herinde igen, og jeg håber, du vil være med fremover. I morgen kommer der billeder på bloggen.

SOMMERSOL

2010-07-13T21:05:00.002+02:00

Det er aftensolen, der skinner over havet ved Tisvilde. Og det er Mikkel, der er en lille plet i det store hav.

Jeg ved, der kommer flere af den slags stunder med ture ud i det blå, der fortsætter til sent - og dermed ingen tid til skriblerier her på bloggen. Derfor holder jeg
FERIELUKKET INDTIL D. 1. AUGUST.

Jeg ønsker dig den dejligste sommertid.

Kærligst fra Louise

TAK.

2010-07-09T23:12:00.003+02:00

Jeg har skrevet om det før, men kære læser - gør dig selv og din omverden den tjeneste at finde 3 ting fra i dag og 3 ting fra dit liv generelt, du er taknemmelig over. Det kunne være lige i dette nu, at du tænker over de 2X3 ting, det kan være, når du er i dårligt humør, eller det kan være indimellem når du lægger hovedet på puden.
Du frisætter så meget positiv energi i dit system, at det bliver lettere at se på verden og dig selv med milde øjne.

Jeg gør det i dette nu:
3 lyksaligheder fra i dag:
* Holde om skønne Hannah, der lå i mine arme, da jeg vågnede. Forinden, mens jeg stadig halvsov, havde jeg hørt solsortens vidunderfulde fløjten.
* Sidde med Rebekka i sofaen og se på de bøger, vi sammen lånte på biblioteket forleden dag.
* At genfortælle den fantastiske 'Slumdog Millionaire' ved spisebordet, og opdage at min beretning tryllebandt både familien og mig selv!

3 ting ved mit liv jeg er taknemmelig over:
* At livet lærer mig så ufatteligt meget.
* At jeg har let ved at holde af andre mennesker.
* At jeg er født i et paradis omgivet af mennesker, der vil mig det godt.

HAVEN OG FRØET

2010-07-08T08:16:00.004+02:00

Jeg skrev om Sing-Kong Lee i går - manden der er højt på strå i forhold til skoleverdenen i Singapore, og som har sagt: (Ja, hvorfor ikke gentage en succes, så her kommer nogle af ordene igen):
"en lærer og en landmand har samme rolle: begge skal forløse et potentiale. For landmanden er det frø, der skal næres og gødes og dyrkes. For læreren er det eleverne, som skal mødes med omsorg, tillid og forventninger om, at hvert eneste barn kan lære noget".

Lee's ord får mig til at tænke på et billede, jeg synes er så godt i forhold til børneopdragelse - nemlig en have...
Vi også sætter os ind i, hvordan jorden bedst klargøres til et frø, og hvordan frøet skal passes og plejes, så det vitterligt vokser op af jorden og kan glæde omgivelserne med sin særlige duft og farve. Vi fjerner det ukrudt, der forhindrer frøet i at vokse og stå i blomst.
På samme måde er det vi voksnes opgave at sørge for at vande og nære barnets spire og sørge for, at dets egoisme og personlige udfordringer ikke får lov til at overskygge frøet af kreativitet, glæde og medmenneskelighed.

MIRAKLET I SINGAPORE

2010-07-07T20:31:00.004+02:00

Måske har du hørt om det, nogle omtaler som 'Miraklet i Singapore'? For fyrre år siden var Singapore et tredjeverdensland, men i internationale test af læse-, matematik- og naturfagsundersøgelser er det i dag et af de fem bedste i verden. Den udvikling er imponerende. Og siden 1997 har man ikke blot fokuseret på elevernes paratviden, men i lige så høj grad på deres kreativitet og innovationsevner.

I 2008 besluttede regeringen i Singapore, at pga. finanskrisen skulle der satses på sikringen af landets fremtid, nemlig uddannelsesområdet. Derfor ændrede man læreruddannelsen, så den i dag er en 4-årig universitetsuddannelse i bestemte fag fulgt at 1 års læreruddannelse med en vekslen mellem teori og praksis. Lærerlønnen steg, så den er på niveau med juristers og ingeniørers, og alle lærere har ret til 100 timers efteruddannelse hvert år. Når noget ikke fungerer på en skole, udskiftes det straks med den holdning, at det ikke er en omkostning, men en investering. Holdningen er, at landets fremtid ikke skal sikres af kommende borgere, der kun har trænet venstre hjernehalvdel med udenadslære og terperi, men derimod af hele mennesker, der er ærlige, respekterer deres medmennesker og har personlig integritet.

Jeg kunne fortsætte med at svime hen i Singapore's inspirerende tilgang til uddannelsessytemet, som flere beslutningstagere i Danmark heldigvis har fået øjnene op for. Men hør nu noget af det bedste af det hele. Direktøren for Singapores offentlige uddannelsesinstitut, hvor der uddannes lærere og forskes i læreruddannelsen, Sing-Kong Lee, er oprindeligt uddannet landskabsplanlægger, og han siger - slå ørebøfferne ud, for her kommer guldkornene:
"Jeg er jo landmand. Men en lærer og en landmand har samme rolle: begge skal forløse et potentiale. For landmanden er det frø, der skal næres og gødes og dyrkes. For læreren er det eleverne, som skal mødes med omsorg, tillid og forventninger om, at hvert eneste barn kan lære noget ... Jeg skal som lærer vise barnet, at jeg tror på det. Det er, hvad alle vores lærere undervises i."
Sing-Kong Lee styrer for vildt efter min mening.

LÆNGE LEVE NÆRVÆR. TAK FOR PÅMINDELSEN REBEKKA

2010-07-06T20:36:00.005+02:00

"Mor, jeg bliver forvirret, når du står op". Rebekka og jeg skulle spille wii, og vi startede med at ville skabe et nyt menneske sammen, men hun styrede remoten, og så kunne jeg jo liige lægge lidt tøj sammen, rede seng, alt imens jeg vældig nærværende svarede på, om figuren skulle være lys eller mørk i huden og have en stor eller lille næse. Vi kvinder er jo så gode til multitaske, så hvad er problemet?

Problemet er, at jeg ikke var nærværende og ikke havde ro på, som var det, både Rebekka og jeg netop på det tidspunkt havde rigtigt meget brug - efter indledende sommerferiedage med for mange arrangementer for tæt på hinanden. Når vores krop er i bevægelse, er vores indre det også, men nogle gange har begge godt af at stoppe helt op - yangtid skal forenes med yintid. Tak for påmindelsen Rebekka. Jeg sætter mig ned og bliver fuldstændigt grebet af det wii'eri, og tid og rum forsvinder.

Nå, men vi voksne er jo ikke altid så lærenemme, så lidt efter skulle jeg fikse en neglerod, Rebekka havde, og jeg for lidt rundt om mig selv - bryggede bl.a. en kop te og pakkede en taske - inden jeg ville sætte mig til rette. - Uden at have opdaget, at pigebarnet gik bagefter mig, mens hun tålmodigt ventede på, at jeg ville gøre det, jeg havde lovet for efterhånden et stykke tid siden. Men pludselig hørte jeg hendes venlige stemme: "Mor, du er nødt til at stå stille for at kunne ordne den neglerod."
Tak for påmindelsen Rebekka. Nu sætter jeg mig, kigger dig ind i øjnene, ordner negleroden, og du klapper glad på mine hænder, og begynder at synge 'klappe klappe kage', som vi ikke har gjort de sidste 4 år, tid og rum forsvinder og der er bare glad kærlighed.
Længe leve nærvær. Og længe leve, at man kan lære det af sin 7-årige datter.

Hvis du vil have en skattejagtopgave, hvor skatten er det vidunderligste piletræ, som der med lidt god vilje sagtens kan sidde 3 mennesker i, og som man kan gå ud i og få kun lidt våde fødder, så følg dette spor: Gå ind i Østre Anlæg. Find den sjove legeplads. Led efter skibet. Gå til højre langs søen. God jagt. Det er en vidunderlig skat, se bare:

MIN POETISKE STORESØSTER

2010-07-05T23:13:00.004+02:00

Historien fra lærerlivet holder sommerferie i dag, men du får i stedet et sommerdigt skrevet af min vidunderfulde storesøster Katja, der agerede ekstramor for mig som barn, og nu er min bedste veninde. Hun skrev digtet forleden aften og sendte det til mig med ønsket om, at det spredte glæde og kærlighed i mig, når jeg læste det. Det gjorde det, og jeg håber, det samme vil ske for dig. Hør bare:

Hvem malede himlen så smuk
med skyer i hvidt, så bløde

Hvem fik solen til at dale med et suk
i et hav af farver, orangerøde

Hvem lod svaler suse i fart
pippende i takt, hurtige og skønne

Hvem fremkom med lyden så sart
fra vinden i trækronernes grønne

Kun gennem de rette øjne ses det måske
øjne, der har øje for det vise:

For livet, kærligheden og for dét,
der er for sjælen som en lise

MAGISKE LIVRETTER. Brug tippet.

2010-07-02T21:43:00.005+02:00

Ritualer og genkendelighed skaber tryghed i en verden, der er stor og ofte uoverskuelig for et lille, stort menneske. Men at bryde med hverdagens genkendelighed indimellem og skabe magi, det nærer både børn og voksnes fantasi og glæde.
I bogen, jeg ikke kan anbefale for meget, Zen for mødre, skriver Anna Skyggebjerg om Livretter. Og Livretter kan skabe magi. Det skete for os her til aften.

Opskriften:
1: Hele familien handler ind sammen - hver vælger sin livret, Alt er tilladt (med mindre det er ubetaleligt.)
2: Måske kan børnene lave deres egen livret, eller også kan de i hvert fald hjælpe til, så man står hultEr til bulter i køkkenet og kokkererer.
3: Spørg om bordet ikke skal dækkes fint. (Jeg er ikke sikker på, at det virker, hvis du har drenge, men har du piger, så skru bare forventningerne op...)
4: Værs'god - så er der serveret:

Mine kære børn havde både lavet bordkort, lagt en lille 'diamant' til hver oven på servietten, og klumpen bagved falaflerne er Rebekkas guldsten, som hun fandt frem for at pynte bordet. Hannah havde skrevet et skilt med ordene:
Velkommen til verdens bedste mad. Det er livet! De heldige er: Louise, Mikkel, Hannah og Rebekka. TILLYKKE

BRYD IRRITATIONEN - GET PHYSICAL!

2010-06-30T21:35:00.003+02:00

Indimellem er det svært svært at være rummelig, forstående og tålmodig overfor sine eller andres børn. De teer sig irriterende, og vi er udkørte. Nogle gange render man ind i en trist cirkel, hvor man synes, der er rigtigt meget at blive irriteret over, og det viser sig gerne, at når man har det sådan, ja, så kommer der søreme flere irriationsmomenter.

For børnene kan ikke trives og være den bedste udgave af sig selv, i hvert fald ikke ret længe ad gangen, hvis vi skaber en atmosfære, der ikke rummer dem med hud og hår. Løsning...
GET PHYSICAL
Hvis du gør noget i den verden, der er til at tage og føle på, så forplanter forandringen sig ind i dine følelser og hjælper dig med at give slip på det, du har svært ved at holde ud. - Og når du kan give slip, så er det også lettere for barnet at slippe den trælse adfærd.

At gøre noget fysisk kan fx betyde:
* Konkret at huske at røre dit barn og holde om det. - Er det fx drønuroligt, mens I spiser/har gæster, har vi tendens til at tysse i en lang uendelighed, men det hjælper ikke, tværtimod, for uroen skyldes ofte, at barnet ikke kan være i en spændt atmosfære. Husk, hvordan en hund ser ud, når den får skældud - den ved ikke, hvor den skal gøre af sig selv, og sådan har børnene det ofte også. Så armen omkring barnet, træk vejret i bund, så du får en lille smule ro på, som kan forplante sig over i barnet, og LAD VÆRE MED AT SIGE EN HEL MASSE. sshhh. Bare holde og rumme.
* At 'get physcial' kan også betyde, at du giver barnet en oplevelse af, at der virkeligt er brug for dets bidrag. for når vi ved, nogen behøver os, vokser vores overskud kilometer, og vi kan udtrykke mere af alt det fine, vi har i os. Så bed om hjælp til at lukke armbåndet, lægge dugen på, skrive/tegne indkøbslisten, finde noget du mangler osv. Den ydre aktivitet overbeviser jer begge om, at barnet er altså helt okay, faktisk helt super, og det bliver lettere at slippe den irritable følelse.

Jeg håber, sommeren gør dig godt. Det fortjener du helt sikkert.

BARNET OG VERDEN

2010-06-29T07:40:00.002+02:00

Jeg sad forleden og læste ved siden af vinduet, der stod åbent. Jeg kunne høre en mormors stemme, venlig og mild, og efter et stykke tid begyndte jeg at lytte til ordene, hun sagde, og skrev dem ned - de var til barnebarnet på ca. 1 1/2 år - her er de, ordret:

"Nej, du kan ikke få drengens bold. Nej, det er til voksne. Den kan du ikke køre på. Det er kun til voksne. Nej, du må ikke løbe så stærkt, du kan jo falde og slå dig. Nej, det er ikke vores, den kan du ikke bare tage. Nu skal du ikke løbe så stærkt, for du falder bare. Nej, du skal ikke tage den i hånden. Nej nej, kom nu, ikke den vej, mor går herovre."

Lidt efter græd drengen, og det kan man jo sådan set sagtens forstå i en verden, der er både kedelig og farlig på samme tid.
Men er verden egentlig sådan? Hvis mormor vidste, at hun kunne fortælle sit lille drengebarnebarn om alt det, han kunne gøre og gerne måtte og blot trøstede ham, hvis han faldt og slog sig - ja, så ville verden vel egentlig vise sig at være både sjov og venlig på samme tid.
Lad os sammen se verden som det, den virkeligt er.

ELEVEN KOM FOR SENT, FIK MADPAKKE, MEN INGEN SKÆLDUD

2010-06-28T11:23:00.004+02:00

Mandagsfortællingen er klar:

Jeg arbejdede engang sammen med en kvinde, der på den mest enestående måde bidrager til at gøre sine elever til selvstændigt tænkende, indfølende, kærlige mennesker med respekt for og tolerance overfor både sig selv og andre. Her skal du høre, hvad hun gjorde en dag, da en dreng kom 20 min. for sent.

Andre lærere skælder normalt ud, men ikke Hanne. Hanne spørger derimod venligt, om drengen har nået at spise morgenmad. Næ, det har han ikke. Hun siger, at kan tage sin madpakke frem og spise lidt. Til hele klassen fortæller hun, at det kan ske for alle, at de fx sover for længe, men når det sker, er det stadig så vigtigt, at kroppen får det brændstof, den har brug for, så om man kommer 10 min. før eller senere er lige meget, bare man får spist sin morgenmad!
Glad sad drengen og guffede løs og lykkelige var eleverne over at have så fantastisk en lærer med så meget sund fornuft og så stor indfølingsevne.

I øvrigt kan jeg 'afsløre', at de lærere, der oftest skælder mest ud, når en elev kommer for sent, gerne er dem, der altid selv kommer for sent til lærermøderne. Sådan er menneskelige projektionsmekanismer, men ikke desto mindre er det synd for Søren og Mette, der oftest har haft det slemt nok derhjemme med stress og jag.
Derfor vil det også være så værdifuldt at få et element af personlig udvikling ind på læreruddannelsen, så de studerende lærer sig selv bedre at kende, både deres styrker og udfordringer, så de bedre kan gøre det umiddelbart paradoksale i undervisningen: at stille sig selv til side og samtidig bruge sig selv fuldt ud, så det er muligt at mærke de der fantastiske unger og deres forskellige behov.
.................................
Jeg ved allerede, hvad indlægget i morgen skal handle om. Det bliver noget med små børn og verden, mere siger jeg ikke - kom selv ind og læs med.

SOMMER. JA. SOMMER

2010-06-25T21:50:00.008+02:00

Sommeren kom. Mærk hvordan den gavmilde sol gør dig varm og åben for verden. Vi er her sammen, alle sammen, på en stor, rund jordklode, der drøner derudaf med 30 km/sek. Hver dag bliver der født 490.000 små menneskebørn, og hver dag står solen atter op. Livet er simpelthen bare fantastisk.
Jeg lader Hold Af-bloggen fejre sommeren ved et øjeblik at blive tryllet om til en billedb(l)og.

Ferien startede med intet mindre end ZEN, da Hannah sad i laang tid helt fordybet i Anna Skyggebjergs vidunderfulde Zen for mødre (og altså også for døtre.)

Inden da havde jeg luret, havde jeg. Men det er man nødt til, når man på vej til sine børns skole ser haver med roser så store som rundetårn. Så må man altså lure lidt og tage billeder bare sådan i smug.

STATIV, STAKIt, KASKET...

Og det sidste foto på dagens billedblog er af Rebekka, der er mester i at være ferm og finde snilde løsninger på alle mulige og umulige problemer. Fx irriterende hørebøffer, der ikke gider at blive inde i ørerne, når man skal lytte til the king of pop. Brug tippet - tag et hårbånd udover:-)

DET VIRKER OGSÅ TIL DE SMÅ!

2010-06-24T12:27:00.002+02:00

Du læste måske mit indlæg i går, hvor jeg skrev om nyopfindelsen herhjemme, der skaber samarbejde i familien - altså en konkret metode til at få forskellige opgaver løst, som fx at komme ud af døren, få ryddet op osv. (Måske enkle og små opgaver ja ja, men ikke desto mindre ofte kim til store konflikter)

Til den smukke Skt. Hans i går fortalte en god ven, at metoden sandelig også virker på hans skønne 2 1/2-årige datter. Han havde sagt, at hun skulle rydde op og blev mødt med et vrissent og bestemt NEJ. Men så var det, han kom i tanke om moi og det smarte kneb. Han sagde så sådan ca. disse ord til det dejlige barn: "Hvad for noget af alt rodet, vil du sørge for bliver ryddet op", og hun havde glad og fro udpeget et rimeligt stykke og var fluks gået i gang.

Du får lige opskriften igen:
I) Forklar kort, hvorfor det er vigtigt, at I fx kommer ud af døren (eller at de kommer i seng, eller at der skal ryddes op i hele hytten osv.)
II) Spørg dem om, hvad de mener, de kan gøre, for at det lykkes. Børnene er geniale, kreative problemknusere, og de ved oftest præcis, hvad der skal til.
III) Gentag deres guldkorn, dvs. sig dem højt, så der ikke længere er nogen tvivl om, hvad der skal ske.
IV) Afslut evt. med et morsomt kampråb, et håndklap eller andet der bekræfter, at nu er det her altså noget vi er sammen om.

God solskinsdag kære læser.

SLIP FOR AT LYDE SOM EN AUTOMATISK TLF.SVARER!

2010-06-23T07:25:00.002+02:00

Kender du også følelsen af at lyde som en automatisk telefonsvarer, når I fx skal ud af døren, og ungerne sådan set ikke skal så meget andet end at få overtøj på? Der er ikke grænser for, hvor mange gange man kan sige det samme - først venligt, så en anelse irriteret, måske vredt, så nærmest bønfalende og til sidst måske endda rasende. Det er ikke rart, hverken for barnet eller dig selv.

Jeg har for nyligt opdaget noget, der har en magisk effekt herhjemme. Børnene samarbejder, og alle slipper for de monotone påmindelser. (Mine børn er 7 og 9 år gamle, og jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage 9 år for mig at finde ud af dette meget enkle trick - men bedre sent end aldrig. Jeg tør derfor ikke udtale mig om, hvor små børnene kan være, for at tippet virker, men eksperimenter med det.) Tricket er:

LAD BØRNENE TAGE ANSVAR FOR DET, DER SKAL SKE.

Hvordan det? Meget enkelt:

I) Forklar kort, hvorfor det er vigtigt, at I fx kommer ud af døren (eller at de kommer i seng, eller at der skal ryddes op i hele hytten osv.)
II) Spørg dem om, hvad de mener, de kan gøre, for at det lykkes. Børnene er geniale, kreative problemknusere, og de ved oftest præcis, hvad der skal til.
III) Gentag deres guldkorn, dvs. sig dem højt, så der ikke længere er nogen tvivl om, hvad der skal ske.
IV) Afslut evt. med et morsomt kampråb, et håndklap eller andet der bekræfter, at nu er det her altså noget vi er sammen om.

"Ej, det lyder godt nok omstændeligt. Er det virkelig nødvendigt?" Tit er det, ja. Børnene har oftest ikke dit overblik over opgaver, der skal løses og hvad målet er. Det svarer til, at du får bind for øjenene og skal finde rundt i en labyrint efter anvisninger fra en, der kan se det hele fra oven. Du samarbejder ikke just i den situation, for tit vil du gå den forkerte vej. Men her er det tydeligt, at den manglende evne til at samarbejde ikke skyldes ond vilje, men at du ikke har noget overblik og derfor ikke kan være med til at tage ansvar for at løse opgaven. Det er det samme med børnene.

Men for at de fire trin skal bringe succes, kræver det et øjebliks nærvær fra din side og en oprigtig interesse i at høre barnets løsningsforslag. - Så vil du til gengæld også opleve et effektivt barn, når I fx skal ud af døren. Langt bedre end når du måske ellers plejer at lyde som en automatisk telefonsvarer, mens du liige skal drikke din sidste sjat kaffe, liige ordne håret en sidste gang, mens du stresset understreger, hvor vigtigt det er, at barnet skynder sig:-)

ÆG OG BLOGGING

2010-06-21T12:41:00.001+02:00

Hele to indlæg sådan en helt almindelig mandag. Men jeg faldt lige over et kinesisk ordsprog, der bl.a. viser, hvorfor blogging er så dejligt et medie og fik lyst til at dele det med jer:
”Hvis vi hver har et æg, og vi bytter, så har vi stadig hver et æg. Men hvis vi hver har en idé, og vi bytter, så har vi hver to idéer.”

EN MODERNE 6. KLASSE I AL DENS MAGT & VÆLDE

2010-06-21T10:58:00.002+02:00

Dagens mandagshistorie handler om dengang, jeg var helt grøn udi at være lærer...
Man siger, at lærere ikke længere har autoritet, blot fordi de har lærerkasketten på. Den påstand blev meget virkelig for mig, da jeg engang skulle være vikar på en skole i København i 3 måneder, og bl.a. undervise en 6. klasse i en del fag. De første gange jeg skulle have klassen, funderede jeg desperat over, hvorfor der dog ikke var tildelt en megafon til klasselokalet - I'm serious - for det var helt og aldeles umuligt overhovedet at begynde timen, da ørenlyd var en by i Rusland. Alt var kaos. Det var nyt for mig at undervise, og jeg brølede det bedste, jeg havde lært for at overdøve eleverne. Nogle få gjorde det, jeg bad om, men størstedelen ignorerede det i bedste fald eller svarede igen i værste fald.

En dag blev skelsættende. Eleverne var, selvom man ikke skulle tro det muligt, endnu mere larmende end sædvanligt denne dag. Det kulminerede i, at læreren i lokalet ved siden af var blevet så forstyrret, at hun kom ind og skældte klassen hæder og ære fuld. Jeg øjnede chancen for at udnytte det øjebliks stilhed, som hendes råben blev fulgt af, da hun forlod lokalet og sagde til klassen:

”Jeg kan rigtigt godt lide andre mennesker. Det betyder derfor meget for mig, at I har haft en god dag i skolen, når I får fri. Når jeg derfor ønsker, at I kun siger noget, når I rækker hånden op, er det ikke fordi, jeg kan lide ideen om at opføre mig som en anden diktator, der bestemmer alt. Det er simpelthen for, at vi kan høre, hvad hinanden siger og dermed kan få et større udbytte af dagen sammen.”

Effekten af disse ord var utrolig, og resten af tiden med den 6. klasse blev en meget positiv oplevelse, da atmosfæren i klasselokalet derefter var fyldt af en dyb gensidig respekt. Efterfølgende havde flere af eleverne et stort behov for at betro sig omkring deres personlige problemer til mig, og de var alle i langt højere grad interesserede i undervisningen. Da jeg nogle uger senere skulle stoppe på skolen, fik jeg et stort knus af hver eneste af dem.

Det var naturligvis ikke bare de ord, jeg sagde, der havde så positiv en effekt, for så ville man kunne skrive en manual til alle lærere, der beskrev hvilke sætninger, der udløste hvilke reaktioner. Det handlede i høj grad også om holdningen til disse unge mennesker; i takt med at min forståelse for hver enkelt voksede, blev deres mundtlige provokationer (og dem var der mange af) i min bevidsthed forvandlet fra at være et slags våben fra en ukendt fjende til at blive en frustreret ytring fra et præpubertært menneske.

Af alle mulige gode grunde møder nogle teenagere verden med mistillid og skepsis eller vrede og trods. I tilfældet med denne 6. klasse skyldtes det bl.a. store personlige problemer hos flere af eleverne – som ikke blev bedre af, at et par af lærerne decideret nedgjorde disse elever ved flere lejligheder. Derudover havde flere af klassens lærere været syge i en længere periode, så de havde haft mange skiftende vikarer, hvilket ikke skaber en nødvendig tryghed i læringsrummet.

Min forstående holdning i forhold til deres situation gødede spirerne til et konstruktivt samarbejde mellem dem og mig. Kombineret med mine ord i den stille stund blev jeg – 'hende vikaren' – til et virkeligt menneske af kød og blod, der måske havde noget på hjertet, som de kunne bruge, og hermed var den gode spiral skabt. En tydeliggørelse af at man som lærer har noget, eleverne kan bruge til noget – alt fra faglig viden, til livserfaring, til overskud – er faktisk nødvendig for at de unge kan træde ud af deres egenverden. Sådan må det være, når de ikke længere tager autoriteter alvorligt.
Eleverne gad ikke lytte til en tilfældig vikar eller række fingeren op i timen, bare fordi det er en tradition, eller fordi lærerne forventer, at de skal gøre det. En så forholdsvis banal ting er ikke en selvfølgelighed hos et ungt menneske i dag, der er ved at stadfæste sin selvstændighed og sin integritet. Men så snart eleverne hørte en begrundelse for det hensigtsmæssige i at række fingeren op, udviste de ingen modstand mod det, fordi de erkendte, at det gav mening.

3 TIPS. (De er faktisk rigtig gode, hvis jeg selv skal sige det)

2010-06-18T22:09:00.004+02:00

Som weekendgave får du 3 tips:
Det 1. er et tur-tip
Det 2. er kun til kvinder
Det 3. gør dig salig, ja det tror jeg faktisk - salig.

TIP 1:
Jeg knokler ikke med min ansøgning, når pigerne er hjemme. Når de er det, tager vi lige for tiden hele tiden på sommerture. Forleden spiste vi morgenmad i Frb. Have på vej til skole, og det var godt godt. Men tippet her handler om turen i går, som gik til Brede. Kender du Brede? Der er en meget anderledes stemning, man ikke finder mange steder. Måske er det fordi, Mikkel og jeg drak te i Brede Spisehus, lige da han havde friet til mig, men det er altså ikke kun os, der synes, der er specielt dejligt. Søen er smuk, ænderne bliver glade for brød, fabriksejeren der levede for mange år siden, byggede det smukkeste sted, hvor arbejderne fik mad serveret - det er nu netop Brede Spisehus - og måske er det en snert af gammel hjertevarme, man kan fornemme. Som noget nyt kan man også gå ind i en fin fin gammel park ved siden af den oldnordiske fabrik. Men tippet består ikke bare i at det er en lise for sjælen at tage til Brede - tag toget dertil. I Jægersborg eller på Lyngby lokal st. kører toget, der engang hed Grisen, med de største vinduer i danmark langs med Mølleåen og grønne skove og enge.
Her sidder vi på den lille bro og fodrer ænder:

TIP 2:
Engang tænkte jeg indimellem, at jeg var ved at blive sindsyg! Jeg var vred, hysterisk, irritabel, opgivende og modløs. Bare sådan lige pludselig og indimellem. Jeg er ikke et menneske, der har styr på så mange ting. Fx heller ikke hvornår jeg får menstruation. Derfor havde jeg ikke opdaget, at sindsygen faktisk opstod fast hver måned. Ja, sådan var det altså. MEN, så læste jeg en vildt oplysende artikel om PMS, og hør hør: Vi kvinder, der er klar til at udrydde verden omkring os for bare at være alene 1 gang om måneden - der er meget mere end råd forude. Vi mangler nogle stoffer pga. alle de ting, vores krop knokler med at holde styr på, når vi skal have menstruation, og i forhold til hvilke symptomer vi har, mangler vi bestemte ting og sager. Jeg kan desværre ikke huske hvad, der skulle bruges til hvad. Men et vidunderprodukt skulle hjælpe til alle mine symptomer, og det hjælper så sandelig, så man må hæve armene i begejstring. (Det gør Mikkel og pigerne i hvert fald.) Det hedder Femal, er baseret på naturprodukter og kan købes i helsekosten. 'Prøv det, prøv det', som Always-kvinden sagde for mange år siden. Nu ikke for at undgå at bløde igennem, men for at undgå at omgivelserne lider for meget overlast.

TIP 3:
Jeg ved ikke, hvordan du har det med noget, jeg ville kalde 'opløftende'. Altså ord, begivenheder, stemninger og mennesker der på en eller anden måde udtrykker noget, der taler til det højeste og fineste inde i en. Hvor man tænker - ja, livet er bare ubeskriveligt vidunderligt, jeg er en del af dette liv, og jeg deler det med alle andre. Nå, men jeg elsker den slags. Og da jeg forleden skulle høre min yndlings klassiske melodi på Youtube, var der en version, hvor de havde lagt en video på, der handler om at forandre verden til det bedre gennem fine, fredsskabende handlinger.
Jeg håber, du også vil opleve, at det er 9 minutters salighed at se og høre noget så smukt og inspirerende. Her får du linket.

MÅ LIGE TILFØJE...

2010-06-18T06:24:00.004+02:00

Jeg må lige tilføje en ting til indlægget fra i går aftes, så alle jer, der er hængt rigtigt meget op i hverdagen, fx hvis I har små børn, ikke får en eller anden nederlagsfølelse. Jeg taler om at tage børnene med på motionsturen - ja tak, hvis de er så små, at de slet ikke har lært at løbe, eller det tager så lang tid at komme ud af døren, at ulvetimen for længst er gået i gang, når man kommer tilbage.. Jeg begyndte altså først på mit motionslunteri forrige år, da pigerne var ca. 5 og 7 år. Hvis jeg havde mærket på egen krop, hvor meget godt, det gør for mit overskud generelt og ikke kun hørt om det fra en fremmedgjort sundhedsstyrelse, var jeg måske startet noget før. - Og mit indlæg skulle kun opfattes som en motivation på den måde.
Men hvis du ikke får luntet afsted, fordi du har nok at gøre med 1000 andre ting i hverdagen, så husk lige, at livet er langt, og kroppen er stærk. Så bliver det ikke lige i dag eller de næste 5 år, bliver det måske senere. Og fred være med det.
Jeg håber, du får en rigtig fin dag.

PAS PÅ. SKILDPADDEN ER LØS!

2010-06-17T22:54:00.005+02:00

Jeg har så travlt med den ph.d.-ansøgning, fordi min vejleder går på ferie lige om et øjeblik. Og hun skal gerne nå at give feedback på de tanker, jeg indtil videre har gjort mig, så chancen for at forskningsprojektet kan gå i gang er større. - Altså det der projekt om at udvikle metoder til læreruddannelsen, som kan hjælpe de nye lærere med at skabe positive relationer til eleverne.
Nå, det er grunden til, at her har været stille.

En løbetur er der imidlertid blevet tid til, og lidt længere nede skal du se, hvad jeg mødte på min færd. Når jeg skriver 'løbetur', tænker du måske, at jeg har brug for at blære mig lidt med overskudshandlinger i hverdagen. Men når jeg fortæller, at jeg faktisk kun løber lidt hurtigere, end hvis man går baglæns, vil du vide, at jeg ikke har noget at blære mig over. - Sidste år ville Hannah en dag med mig ud at løbe, og pludselig, mens jeg sveder og puster, opdager jeg til min skræk, at pigebarnet går ved siden af mig. Jeg blev faktisk gjort en smule til grin af hele familien.
Nu er hele miseren begyndt igen, for det regelmæssige skildpaddeløb var jo sidste år. Hvorfor? Jo, ser du, der har lige været en isvinter imellem, som fortsatte helt hen til sommermånederne, så jeg har haft masser af gode grunde (bestemt ikke undskyldninger, nej nej) til ikke at løbe baglæns nogle steder hen, men så var det pludselig, at de her fine grønne veje rundt om os trak.

Har det her overhovedet noget med børn at gøre? Ja, på en måde. Det handler nemlig om overskud. Jeg er en mere rar mor med færre selvoptagede, irriterede udbrud, når jeg indimellem får luntet rundt på sidevejene og kan kigge ind i folks blomstrende haver. Det kan virkelig anbefales. Og det er ikke urealistisk at følge den kernesunde families ideer om at dyrke motion med børnene. Rebekka vil virkeligt gerne cykle ved siden af, og Hannah tager ofte løbehjulet eller løber selv. - De kan godt leve med, at jeg ikke gider tale, når jeg forsøger at flytte benene fremad, og børn har også brug for at have noget de er bedre til, end deres forældre. - I dette tilfælde 'fart i støvlerne og sus i sandalerne'.

Nå, men det var de billeder...
Fx ser jeg den her, som man da bliver i ret godt humør af at kigge på. Man får lyst til at give den et navn, jeg ved bare ikke hvilket.

Og her er lige et observatorie, sejt ik'. (Det er faktisk bare en del af et hus, men det siger vi ikke til nogen.)

Og så har vi til sidste prikken over i'et. Min absolutte favorit på lunteturen. En helt stille lillebitte vej med en statue så fin og et hus så smukt. Her emmer af ro og afklarethed, og jeg tager gerne et par omgange rundt om statuen for at få del i glæderne:

BOMBER I HUNDEPELSEN!

2010-06-15T07:30:00.000+02:00

Pigerne var i en anden verden. Hannah var en hund, og Rebekka dens stolte ejer. Hunden skulle transporteres i en stor kasse med flyveren til et land langt borte.
Hannahs stemme blev forvandet til at lyde som en ansat ved lufthavnens 'kontrolsted':
"Vi skal lave en prøve"
"Hvad for en prøve?" spørger den intetanende passagér alias Rebekka.
"Ja, vi skal se, om du har nogle knive med...Eller nogle bomber...Vi skal tjecke hunden, om der gemmer sig bomber i dens pels!"

Det lyder som om, pigerne har forstået det absurde i den såkaldte "terrorbekæmpelse" - måske skulle vi fordele verdens goder på en retfærdig måde i stedet for at skabe en falsk tryghed ved fx at tjecke bomber i hundepelsen eller andet, der er lige så absurd!

NOGET FOR NOGET

2010-06-14T07:30:00.000+02:00

Mandagsfortællingen i dag handler om børns dejlighed:
Jeg kom op i 1. klasse. Det var morgenstund, og det havde ikke ringet til time endnu. En af pigerne lå på maven på et bord og blev masseret af 3 klassekammerater. William kom og spurgte sødt pigen, om hun ville have det rigtigt rart, for så kunne han også hjælpe? Han fik gavmildt tildelt en storetå, og gik glad i gang.

Lidt efter mødte en femte elev og spurgte, hvad de lavede. Da han hørte, at de masserede pigen, spurgte han, hvad man egentlig fik for det.

Koncentreret om storetåen, konstaterede William tilfreds: "Man får søde ord og Ahh og kærlighed."

Så får man da lyst til at massere verden lidt mere. Var det ikke bare et fantastisk svar?

VEJEN TIL HIMLEN - I BOGSTAVELIGSTE, OG MÅSKE OVERFØRT, FORSTAND

2010-06-13T23:07:00.008+02:00

Meget apropos mit nye blog-design med fugle, der flyver i flok... Se denne fuldstændigt vidunderlige lille film om et af naturens mange mirakler, der kan lære os mennesker så meget - bl.a. at 1 + 1 ikke altid er 2, men ofte meget mere.

Jo, kom nu - klik på den, klik på den. Det tager 2 min. og 18 sek., og du bliver totalt opløftet. Det her var linket På en måde viser filmen vejen til himlen.
Hvad enten du er jordbunden eller ej, så må det da gøre dig lidt nysgerrig.

FUGLENE FLYVER I FLOK

2010-06-11T23:02:00.004+02:00

Blogspot har fået nye designmuligheder. Jeg kan så godt lide symbolikken i fuglene, der er små, men kan nå så højt, og så har jeg også valgt nogle farver, jeg holder af. Måske er indtrykket en anelse for mørkt. Sig gerne din ærlige mening.

Lige nu er det sådan, indtil jeg får gjort det eneste rigtige ifølge blogmester, Julia Lahme, nemlig vælger wordpress. Men den tid, den ... ja, nu får vi se.

MÆRKELIGT INDLÆG. MIG SELV, MIG SELV OG SÅ...MIG SELV

2010-06-11T20:51:00.005+02:00

Okay, det kan ikke være lige godt altid, og her er et meget selvoptaget indlæg, hvor jeg ikke giver noget som helst, men bare kræver hele din hånd! Håber du gider læse videre alligevel, for jeg har nemlig et spørgsmål og en bøn:

1: ET SPØRGSMÅL: Måske har du lagt mærke til, at jeg har været til en fotograf. Jeg er selv tilfreds med resultatet, og ville gerne have et billede til at følge mine kommentarer på andre blogs. - Men jeg kan simpelthen ikke huske, hvor det er, man indstiller systemet til det. Ved du det?

2: EN BØN: Jeg er overbevist om, at tanker er med til at skabe vores verden. Kan man forestille sig en dejlig blød lænestol, uden at nogen har tænkt tanken om et rart sted at sidde? Forestille sig en togplan der fungerer, uden at systemet er tænkt igennem først? Forestille sig en gåtur til stranden, uden at have tænkt tanken, at der er dejligt ved det store blå hav?

Min bøn til dig udspringer af dette, at jeg tror på tankens kraft. Jeg vil nemlig bede dig sende en positiv tanke afsted til et forskningsprojekt, jeg inderligt drømmer om at iværksætte. Jeg vil så gerne bidrage med metoder til læreruddannelsen, som ruster lærerne til at skabe positive relationer til alle deres elever. For jeg ved, det er muligt. Jeg ved også, at rigtigt mange lærere allerede gør dette.
MEN der undervises ikke systematisk i det på læreruddannelsen, så det er overladt til tilfældigheder, om eleverne får den kærlige forståelse og de menneskelige udfordringer, de blomstrer ved. Så fedt hvis det bliver dokumenteret sort på hvidt, hvad der virker, så børn og unge i den danske folkeskole alle kan være glade og trygge og få hjælp til at udfolde deres menneskelige potentiale. Levere nogle anvendelige og enkle metoder, som kommende lærere kunne undervises i.

Jeg skal aflevere ansøgningen til sådan et ph.d.-projekt den 17. august, og jeg tror, at processen vil hjælpes godt på vej af din positive tanke - der blot i en håndvending tænker noget a'la "Ej, hvor det lyder godt og spændende. Jeg ønsker, det projekt bliver til noget." - Men selvfølgelig kun hvis du har lyst. - Og hvis du ikke synes, det er for mærkeligt.

Lad mig slutte dette selvoptaget indlæg med en trumf - nemlig et af de nye billeder af...mig selv. (Taget hos Gitte C Fotografi. Gitte har i øvrigt lige startet et fantastisk skolefoto-projekt op. - Så er du træt af ensartede og halvkedelige billeder uden kant af børnene i børnehaven eller skole, så tjeck linket her ud.)

DEN KÆRLIGE LØVE

2010-06-10T07:30:00.001+02:00

I går gik jeg afsted sammen med en af de drenge, jeg læser lektier og hygger med nogle eftermiddage om ugen. Hans cykel var punkteret, og vi trak afsted i det lumre vejr, mens vi lystigt pludrede om alt godt lige fra lege i gamle dage, Astrid Lindgrens historier, Napoleon og hvordan de teknisk kan skabe undere i Star Wars.

Pludselig fik vi øje på en løve ovenpå en skraldespand. En ret lille løve, måske var det en kat, men den var orange, havde lang pels rundt om halsen, og den kære dreng måtte straks ae den. Dyret brølede lystigt, det lød ret mijav-agtigt, og gned sig op af drengen, som glad konstaterede, at han slet ikke aede den, men at det var den selv, der aede sig op af ham. Hans øjne lyste, munden smilede, der var så meget glæde rundt om de to søde væsener, og så sagde han stille med måske den mest taknemmelige og tilfredse stemme, jeg nogensinde har hørt: "Den kan li' mig".

Ja, den kat kunne lide den dreng. Det må være derfor, at børn er så vilde med dyr. Dyrene viser kærligheden spontant og betingelsesløst, og kærlighed gør os mennesker så ubeskriveligt godt. Vi vil holdes af, vil vi.

Da jeg fortalte det hele ved aftensmaden derhjemme, hviskede Hannah, sådan at hendes marsvin ikke kunne høre det: "Ja, mor - det er derfor, jeg vil have et større dyr - for de har mere personlighed." Indtil det kan lade sig gøre, dvs. indtil vi flytter ud af vores lejlighed, hvor alle dyr med personlighed er forbudte, må vi bevæge os ud i det ganske sommerland og finde en masse søde dyr, der kan kaste deres kærlighed på pigerne.

ELSK DIG SELV SOM DIN NÆSTE...

2010-06-09T09:10:00.002+02:00

Fik for nyligt en AHA-oplevelse af, hvorfor kærligheden til os selv er så vigtig. Man siger jo, at vi ikke kan elske andre, før vi elsker os selv, men jeg har aldrig helt forstået hvorfor, det mon skulle være sådan.

Men i forrige uge talte jeg med en rar mand fra Canada. Han gjorde mig opmærksom på, at når vi mangler kærlighed indeni, så higer og søger vi udenfor os selv for at fylde det tomme bæger. (Kærlighed er jo lige så essentielt for vores overlevelse som kildevand.) Vi bliver hunde efter anerkendelse, ros m.m. og alt sammen handler det om at lave en bevægelse fra omverden tilbage til os selv, fordi vi mangler noget.

Holder vi derimod af os selv, er vores bæger fyldt op, og bevægelsen kan nu gå fra os ud mod omverden, som vi givende kan møde med kærlighed.

Det synes jeg, gav så god mening. - Men derfor kan det stadig være svært i den praktiske hverdag. Synes du, det giver mening?

EN STJERNE

2010-06-08T07:20:00.002+02:00

"Hvert sekund fødes der en menneskesjæl til verden. Et nyt lys tændes, en stjerne der måske skal brænde usædvanlig smukt, der i alt fald har sit eget, aldrig sete spektrum. Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages, hvert nyt væsen ligner de kometer, der kun én gang i al evighed rører Jordens bane og en stakket tid drager deres lysende vej henover den – en forsforesceren mellem to evigheder af mørke."

Tænk at kunne skrive så smukke, opløftende ord om hvert eneste menneskes vidunderlighed. Det kunne Martin Andersen Nexø, da han skrev Ditte Menneskebarn. Tak Martin.

BARNDOMMENS LAND

2010-06-07T06:42:00.003+02:00

Jeg cyklede sammen med pigerne på vej hjem fra skole. Hannah fortalte, at hun ikke rigtig legede så meget med sine veninder mere. De snakkede mere nu, eller 'satte op', men legede altså ikke så meget. ”Du skal da bare bruge din fantasi Hannah, ligesom du altid siger til mig, når jeg ikke ved, hvad jeg skal lege” kommenterede Rebekka kækt. ”Jamen, det er bare ikke det samme mere”, konstaterede Hannah stille.

Åhh, panikken bredte sig i moren – min 9-årige datter er ved at miste barndommens land, og de gode råd myldrede ud af min mund - ”leg bare løs, også selvom de andre ikke gider. Det vigtigste er, at du har det sjovt. Jeg legede i maange år, også selvom mine veninder ikke gad. Bla bla bla.”

Senere på dagen kom jeg til at tænke på samtalen. Det slog mig pludselig, at Hannah ikke på noget tidspunkt havde givet udtryk for, at det med legeriet, der var begyndt at forandre sig, var noget problem – hun havde faktisk bare konstateret, at det var sådan!

Med mine uendeligt mange gode råd og formaninger, havde jeg på en måde gjort Hannah forkert – hun kunne nu gå med en følelse af ikke at være helt rigtig, fordi legelysten ikke var den samme mere. Beslutningen blev, at jeg fremover vil prøve at trække vejret dybt, og lade ordene blive i munden, når børn omkring mig fortæller noget, der stritter i forhold til mine umiddelbare værdier og idealer. Træde et skridt tilbage, og bare lytte til børnene.

Fornemmer jeg, at noget er et problem for dem, kan jeg jo altid starte med at spørge, så neutralt som muligt, hvordan de har det med det, inden jeg straks kommer med en kedelig voksensnak, der har udspring i min verden alene og ikke i det store lille menneske, der sidder foran mig.

- For øvrigt, i skrivende stund, sidder Hannah sammen med Rebekka og sin kusine totalt opslugt af Bratz-dukker (legetøj der også kan være en udfordring for den idealistiske mor, men jeg siger ikke noget:-) og de har leget på livet løs de sidste par timer. - Så helt slut er legen ikke endnu...

Noget helt andet...
Jeg kan ikke komme udenom at være et meget distræt menneske. Jeg kunne fylde en blog med mine distræte eskapader, men det skal du ikke trættes med. - Dog har du allerede fået demonstreret to eksempler - da jeg indledte indlægget i torsdags med ordene "Denne onsdag"! Og efter jeg har skrevet dette indlæg, opdager jeg, at det jo er mandag, og dermed burde være 'en lærers bekendelser-fortælletid', som det normalt altid er her på bloggen. Beklager kære læser, du bliver hermed trænet i omstillingsparathed og fleksibilitet, som også skulle være så moderne...

SØDSUPPE OG REN IDYL

2010-06-03T12:52:00.006+02:00

Denne onsdag fylder jeg bloggen med lyserød idyl - vel vidende at alt i livet ikke er sådan, men nogle gange ér det, og nogle gange kan man bedre se alt det smukke og gode, når man lige bliver mindet om, at det faktisk også er en del af livet. Så her kommer det:

Først et digt, pigerne og jeg skrev, inspireret et sted fra Annas blog. - Hver af os skiftes til at skrive en linie, papiret går videre til den næste, der skriver uden at se, hvad der ellers står. (Den første linie har jeg ikke selv skrevet:-)
Morgenmad i parken hen
med min elskede der er min ven
Blomster vi så
mens i varmen vi lå!!
På vej til parken og hjem igen, der kørte ham den kære Mikkel-mand mig i vores cykelvogn. Så er man da et skarn, hvis ikke man føler sig heldig og forkælet.

Sæbebobler og skønne damer

2010-06-02T12:17:00.004+02:00

Børn i byen havde i går et så dejligt arrangement med to skønne damer, nemlig Annamette Fuhrmann og Anna Skyggebjerg. Annamette interviewede Anna, der gavmildt delte ud af sin vidunderlige inspiration om ZEN - at se det smukke & store i det små & enkle, at trække vejret i bund og at forstå, at ALT HVAD VI HAR, ER ALT HVAD VI BEHØVER.
Her ser du de to:

Og her ser du dem puste sæbebobler - sammen med alle os andre. Et nyt tip, Nørretranders ikke fik med i sin bog om at skabe mere glæde i sit liv - PUST GANG I NOGLE SÆBEBOBLER - og fortryl dig selv og verden omkring dig med boblende glæde, der gør alle lette om hjertet.

Her viser Annamette den plan, hun har fået af Anna, der skal gøre det muligt at skabe rituelle åndehuller i hverdagen med ro, fordybelse, tid til at stå stille sammen og egentid.

EN 7-ÅRIGES VISDOM OG BONUS TIL DIG

2010-06-01T15:48:00.004+02:00

"Kender du ikke det, at nogen altid er rigtig glade. Så får man lyst til at gøre det godt for dem. Når en er sød mod en, vil man gerne være sød mod den."
De helt vilt kloge ord er sagt af en dreng på bare 7 år. Han sagde ordene til mig forleden og opsummerer så meget visdom om menneskelige relationer i bare 3 sætninger.

- Det vi giver ud, får vi tilbage. Når du møder ethvert barn og ungt menneske med smil i ansigtet og en tillid og respekt for dem som mennesker, så er det det, du får tilbage. - Ikke altid med det samme. Og her ligger vi voksnes ansvar - at bevare smilet, også når den yngre ikke kan gengælde det - og det er min erfaring med 100vis af børn og unge, at det vil blive gengældt:-)

Men det svære kan være at trylle smilet frem i en krævende hverdag, og hvis du ikke har været på biblio eller i boghandleren endnu og lånt Tor Nørretranders' bog 'Glæd dig', så motiverer jeg dig nu en sidste gang - her kommer nemlig det 8. og sidste tip, der med videnskabelig sikkerhed bringer mere glæde og overskud ind i dit liv:

"Lær at tackle stress og modgang. Det kommer! Lær at stå ved siden af og se på det og sige, aha, dér var du godt nok i vanskeligheder."

BONUS
Som en ekstra bonus - for at sidde og læse med på min blog denne tirsdag - får du lige alle tipsene i samlet form sammen med Nørretranders' indledning:
"Psykologen Sonja Lyubormirsky har opstillet en serie velundersøgte metoder til at blive gladere i det daglige. Små, rituelle ting, som svarer ret nøje til at gå eller cykle sig en tur hver dag.

1: Tæl dine velsignelser: Skriv ned hver dag eller hver uge tre små ting, der gjorde dig glad - blomster eller børn, der smiler."
2: Øv dig på at gøre gode gerninger: At række den lille hjælpende hånd, der gør folk glade - og dig selv glad.
3: Nyd livets glæder: Koncentrér dig om at registrere, når du oplever noget rart, et måltid, et solstrejf, en berøring.
4: Tak en, der har hjulpet dig: Besøg et menneske, der har betydet noget for dig - og læs et brev op, du har skrevet, hvor du fortæller hvor vigtigt det var. Du tuder. Den anden tuder. Begge bliver gladere.
5: Lær at tilgive - send et brev til en, der har såret dig. Fortæl, at du tilgiver, at du vil videre i dit liv.
6: Brug tid på venner og familie - dine nære relationer er vigtigere end noet andet for din lykke. Det kan godt være, vi alle sammen tror, at penge magt og karriere er vigtige for lykkefølelsen, men undersøgelser viser, at det snarere er vores relationer.
7: Tag dig af din krop - sov, stræk ud, smil, dans, motionér.
8: Lær at tackle stress og modgang. Det kommer! Lær at stå ved siden af og se på det og sige, aha, dér var du godt nok i vanskeligheder.
...det nye er, at det er undersøgt og påviseligt virker. Ligesom motion. Man bliver gladere af det (nej, jeg gør det heller ikke selv nok, men det er så hamrende enkelt at jeg kan fortælle om det alligevel.) Det afgørende er, at man kan øve sig på at være glad. Og at det virker."

Det var så Nørretranders' tip - du får nu, lige nu, muligheden for at bruge tip nr. 2, og dermed straks blive i bedre humør. Fortæl nemlig så gerne, hvad der styrker dit overskud og din glæde i hverdagen, jahh lad os høre.

PIGEN DER MERE END REDDEDE MIN DAG

2010-05-31T13:20:00.003+02:00

Det er såmænd mandag i dag. Derfor får du som altid en historie fra min tid som lærer - denne gang om en pige fra den børnehaveklasse, jeg var lærer for:

Pigen var lille og undselig. Hun gjorde aldrig et nummer af sig, men når man så ind i hendes store øjne, fornemmede man så meget dybde i hendes kærlige væsen.

En dag var, som den er for rigtig mange lærere, alt for presset med for lidt tid til både at afslutte og begynde noget på en ordentlig måde. Jeg kom farende i rask trav fra et sted på skolen på vej mod et andet med blikket rettet mod uendeligt, mens jeg kun var fokuseret på at være mest effektiv, så jeg kunne nå alt det, jeg skulle.

Den lille pige kommer gående mod mig, tager om mig, ser op på mig og siger "Husk, jeg er der altid for dig".
Pludselig faldt alting på plads i de rette proportioner.

Glæd dig
Vi er nået til det næstsidste tip fra Tor Nørretranders' bog 'Glæd dig', som bl.a. opsummerer forskningsresultater om, hvordan vi kan få mere glæde ind i livet. I dag lyder tippet:
"Tag dig af din krop - sov, stræk ud, smil, dans, motionér".
På min hjemmeside holdaf.dk ligger der nogle 'vis-din-krop-at-du-holder-af-den-ideer', som ikke tager mere end 5 min. at lave. Tryk blot her.

BZZ. EN KÆRLIG BI

2010-05-28T08:00:00.000+02:00

Rebekka legede med en lille bamsebi, hun havde fået oppe hos morfar. Hun fortalte, at den havde været ensom, men nu havde den to venner. Nutti og Stribe. Jeg sad og kiggede ud i luften, da hun styrede bien summende rundt om mit hoved. BZZZ. "Bare den ikke stikker mig!". "Det her er en kærlig bi, mor". "Skal jeg ikke tage et billede af den?" Rebekka holder den frem, men spørger så: "Skal det ikke være fællesskab?" Jo, lad os få fællesskab - bamseligt og menneskeligt:

Glædestippet fra Tor Nørretranders lyder i dag:
"Brug tid på venner og familie - dine nære relationer er vigtigere end noet andet for din lykke. Det kan godt være, vi alle sammen tror, at penge magt og karriere er vigtige for lykkefølelsen, men undersøgelser viser, at det snarere er vores relationer."

Og vinderen er... MINIGOLF!

2010-05-27T08:00:00.000+02:00

Da vi i sidste uge var på Samsø med hele min svigerfamilie, sad vi på færgen på vej hjem og uddelte 1. og 2. pladser til de forskellige ting, vi havde lavet. Gæt hvad jeg gav en 1. plads... MINIGOLF. Øhh, nå.

Jamen, prøv at forstå. Det var aften, over børnenes puttetid, og vi sad og talte frem og tilbage om næste dags program. Det var svært at få plads til alle de ting, de fleste gerne ville, deriblandt minigolf, og pludselig sagde min kære, kloge svigermor - "jamen skal vi ikke bare spille nu?" Utroligt nok blev det ikke forældrenes evindelige praktiske hensyn og kedelige voksenløsninger, der satte dagsordenen, så fra 20.30-22.30 spillede 10 mennesker i alderen 6 - 60 år minigolf til den største og bedste guldmedalje, mens solen gik ned og gjorde Samsøhimlen blændende smuk.

Længe leve det overraskende og sprudlende spontane, bare engang imellem.

Mere glæde med videnskabelig sikkerhed. Dagens tip fra Nørretranders-bogen "Glæd dig":
Lær at tilgive - send e brev til en, der har såret dig. Fortæl, at du tilgiver, at du vil videre i dit liv.

MUNDRET RAWFOOD!

2010-05-26T08:28:00.000+02:00

I går skrev jeg om min stressen rundt, som endte med latter og selvironi, men den endte også med vaskeægte rawfood. Jeg gad ikke bruge tid på at tilberede aftensmaden, så jeg gik i gang med at tømme køleskabet og skære det ud i mundrette bidder. Det så sådan ud.

Tænkte om børnene mon ville beklage sig over, at der ikke var noget som helst varmt, men hør hvad Hannah sagde, da hun så fadet og spontant gav mig et stort knus: "Jeg elsker dig mor... og jeg elsker din mad." Det var ikke ironisk. Børn elsker faktisk den mad, der er allermest vitalitet i - levende frisk føde. Det er da også meget rart, bare engang imellem.

EN STRESSET TROLD I KAOS

2010-05-25T08:11:00.000+02:00

Jeg bliver meget let stresset, når der er rodet og beskidt rundt om mig. - En ekstra udfordring, at jeg selv er et rodehoved! Christine Eilvig har så klogt sagt, at det er 'svært at trække vejret i bund i rod og kaos', og det er vist sådan jeg har det.

Forleden havde jeg en liste så lang i hovedet af ting, der skulle nås, allerhelst i går, og det hele kunne kun gå for langsomt. Jeg drønede forvirret rundt, og greb bl.a. mig selv i at komme op fra vaskekælderen, have sat 5 vaske over - og så opdage alt muligt vasketøj spredt rundt i lejligheden, som jeg i mit selvoptaget stresseri havde overset. Rebekka tømte marsvinenes bur, brokkede sig lidt over, at de sidste spåner var svære at få op og at hun ikke også gad give dem rene spåner. Det sagde jeg, at hun skulle, men jeg ville da gerne lige først hjælpe hende med at tømme det sidste, hvis det var svært. Opdager så, at jeg - fuldtstændig uden at være bevidst om det, jeg foretager mig - har spredt rene spåner lige så fint ud, og på den måde udført en opgave, min datter ellers snildt kunne klare.

Nå, jeg hastede videre til næste opgave med tankerne kredsende om de 1000 ting, jeg havde at gøre. Hannah sidder og tegner, og i det jeg farer forbi hende på vej mod badeværelset for at gøre det rent, spørger hun mig, om der er noget galt. Det er så dér, jeg opdager det med vasketøjet, og pludselig ser jeg mig selv udefra og det komiske ved alt det håbløse stresseri. Jeg bryder ud i latter, stemningen letter, og Hannah vover at spørge, om jeg vil se, hvordan jeg så ud, siden hun spurgte mig, om der var noget galt. Hun illustrerede det, jeg tog et billede, og jeg havde tilmed svaret "Jeg prøver at få samling på mig selv". Her ser du, hvordan jeg så ud, mens jeg 'prøvede at få samling på mig selv'.

Det ser ikke ud til at lykkes så godt, for vi blev enige om, at jeg vist mest havde lignet en trold!

Nørretranders-tippet i dag er:
"Tak en, der har hjulpet dig: Besøg et menneske, der har betydet noget for dig - og læs et brev op, du har skrevet, hvor du fortæller hvor vigtigt det var. Du tuder. Den anden tuder. Begge bliver gladere."

LÆRERE OG LØMLER!

2010-05-24T08:00:00.000+02:00

Fortælling fra dengang jeg var lærer i folkeskolen - som altid om mandagen.
Ved du, at 3 er et ret magisk tal. Ja ja, ift. eventyr og andet godt, men det gælder faktisk også relationen mellem lærere og såkaldte lømler! Træder du ind i en klasse, kan du lynhurtigt spotte, hvem der let kan blive en udfordring for at gennemføre en planlagt undervisning. Men tror du, at der er en god grund til al adfærd, også den umulige og provokerende, er det lettere ikke at blive provokeret - og dermed kunne blive ved med at vise, at du holder af ethvert menneske - bare fordi det er et menneske.

I de par dusin klasser, jeg er kommet ind i, har jeg aldrig givet opmærksomhed til en eneste af 'lømlernes' såkaldt utilpassede adfærd. Det, der får opmærksomhed, det vokser - det vi gøder og vander, det vokser. Selvfølgelig - var de ved at kravle ud af vinduet eller skulle de til at tæve sidekammeraten, måtte jeg gribe ind, men ellers overså jeg fuldstændigt den negative adfærd.

Efter 3 gange, hvor de andre elever ofte undrer sig en del over at skæld-ud og irettesættelser udeblev, er enhver "lømmel" ALTID blevet forvandet til den mest samarbejdsvillige og dydige elev. For det er sådan, vi inderst inde er som mennesker. Vi er ulykkelige, hvis ikke vi indgår harmonisk med helheden, så der er ikke noget vi hellere vil end at tilpasse os. Det er bare ikke så let, hvis ikke man har lært hvordan.

Jeg gav ikke den negative adfærd nogen opmærksomhed, men til gengæld sprøjtede jeg det ene rosende og anerkendende ord ud efter det andet. Der er altid noget positivt at fokusere på - om ikke andet, så at der bliver slået lidt mindre hårdt på sidekammeraten nu end før! Det vi giver opmærksomhed, det vokser - så når du nærer en hvilken som helst positiv adfærd, ja - så kommer der mere af den.

Hvis det er svært at bevare den venlige og kærlige holdning til dem, der synes nogle værre banditter - så tænk på, om det føles retfærdigt, at et barn der derhjemme enten misrøgtes, overses eller overforkæles og dermed ikke lærer basale adfærdsregler, kommer i skole og råbes af, skældes ud eller ignoreres? Hver og en elev skal holdes af, skal de.

Nørretranders-tippet i dag i forhold til at få mere glæde ind i livet er: (Og husk, det virker med videnskabelig sikkerhed)
Nyd livets glæder: Koncentrér dig om at registrere, når du oplever noget rart, et måltid, et solstrejf, en berøring.

SE, LYT OG BLIV RØRT

2010-05-21T00:08:00.004+02:00

Apropos at række en hjælpende hånd ud A little help from my friends. Bliv rørt af denne meget specielle optagelse fra Woodstock i 1969, med en ung, ung Joe Cocker, der fyrer løs på luftguitaren, vakler og svajer i sine cowboystøvler og ... synger klokkerent og indlevende om vi menneskers betydning for hinanden.
http://www.youtube.com/watch?v=uQYDvQ1HH-E

LIVET ER FEDT:-)

2010-05-20T14:39:00.002+02:00

I morges sad vi og talte om fedt. Godt fedt er sundt i moderate mængder. Vi mener herhjemme, at fx fed fløde, ægte smør, sødmælk - og selvfølgelig den fantastiske kokosolie - kun gør godt. (Og vi er rent faktisk ikke overvægtige). Nå, men ordene "Kampagne, der har ført til fedtforskrækkelse" røg hen over bordet, og Hannah siger spørgende: "Jamen kampagne, er det ikke en øl". "Hvad kan det være, du tænker på...Carlsberg?" lyder det håbløse forslag fra mig, "Nej, den der øl man drikker til Nytår." "Nåhh, champagne". Ret sødt, ik'.

I min iver efter at forberede aftenenes miniworkshop i går (som i øvrigt var en meget positiv oplevelse) glemte jeg helt, at jeg havde lovet at skrive flere videnskabeligt beviste måder, hvorpå vi kan skabe mere overskud og glæde i livet. Her kommer tip nr. 2 fra Nørretranders helt vildt gode bog "Glæd dig":
"Øv dig på at gøre gode gerninger: At række den lille hjælpende hånd, der gør folk glade - og dig selv glad."

DER ER NOGET I LUFTEN

2010-05-19T06:56:00.003+02:00

Det er tidlig morgenstund. Jeg var lige nede at hente noget i vores bil, og allerede på vej ned ad trapperne i opgangen, kunne jeg mærke, at 'der er noget i luften'. Jeg når til døren - og tænk, det er sommer. En virkelig, vaskeægte sommermorgen med duftende morgendug, lyseblå himmel, en sol der gavmilt skinner og ahh - en varme i luften, der kan varme knoglerne igennem. Tak.

Måske kommer der et indlæg senere i dag, men kun måske, for jeg vil være fokuseret omkring min miniworkshop hele dagen. Dvs. gennemgå alle de ideer, jeg vil præsentere og finde ud af, om der er alt for mange eller om det er passende, sove til middag, købe blomster til lokalet og ...glæde mig rigtigt meget til at møde de mennesker, der har meldt sig. - Lokalet er stort, så hvis du har lyst, kan du bare dukke op - det er kl. 19 på H. C. Ørstedsvej 47 i et lokale hos Ungdommens Røde Kors. Aftenen vil være fyldt med inspiration og redskaber til at skabe det positive samvær med børn og teenagere, der beriger alle. - Og som hjælper dem med at udtrykke alt det fine, de har indeni sig.

BRUG TIPPET - OG FÅ MERE AT BLIVE TAKNEMMELIG OVER

2010-05-18T17:19:00.004+02:00

I den virkeligt gode Pippi Power-bog af Gitte Jørgensen, der er fyldt med tips og tricks til et liv med overskud og glæde, blev jeg særligt rørt over at høre, hvor meget det har betydet for mange mennesker at føre en form for 'Taknemmelighedsdagbog'. Notere sig på papir eller i tanke det i livet, man føler sig taknemmelig over. - Det kan jo være alt fra solsortens sang, sin familie, sine nye sko... Se også Anna Skyggebjergs vidunderlige blog, hvor hun hver dag skriver om tre ting, hun er taknemmelig over.

Det virker med videnskabelig sikkerhed
Nå, men i den lille miniferie, der lige har været, sad jeg på Samsø og læste i en bog. Den, vist nok, seneste bog af Tor Nørretranders - "Glæd dig". Ja, du skal glæde dig til at læse den, men det er altså også titlen på bogen. Her står:

"Psykologen Sonja Lyubormirsky har opstillet en serie velundersøgte metoder til at blive gladere i det daglige. Små, rituelle ting, som svarer ret nøje til at gå eller cykle sig en tur hver dag.
1: Tæl dine velsignelser: Skriv ned hver dag eller hver uge tre små ting, der gjorde dig glad - blomster eller børn, der smiler."

Der kommer 7 andre enkle, vidunderlige tips, som jeg vil skrive om de følgende dage. Men hør et par ord til af Nørretranders: "det nye er, at det er undersøgt og påviseligt virker. Ligesom motion. Man bliver gladere af det (nej, jeg gør det heller ikke selv nok, men det er så hamrende enkelt at jeg kan fortælle om det alligevel.) Det afgørende er, at man kan øve sig på at være glad. Og at det virker."

Jeg vil prøve at huske på tricket og bruge det i min hverdag. Måske har du også lyst til at prøve?

Ugens historie fra folkeskolen

2010-05-17T10:26:00.002+02:00

Meget er heldigvis godt...
Folkeskolen er fyldt med glade børn, der lærer og leger, med lærere der elsker deres elever og deres fag. Men som så mange andre steder, hvor mennesker mødes, er der også rigtig mange udfordringer folkeskolen. Her kommer en af de triste historier, og jeg fortæller den, fordi den motiverer os til fortsat at arbejde for et system, der matcher menneskelige behov og ikke firkantede, politiske krav.

men meget kan og skal blive bedre
Jeg var engang lærer for Mickey, der gik i 4. klasse. Han er en vidunderlig dreng. Så kærlig, betænksom, sjov og eftertænksom. Forældrene er skilt, faren har et alkohol- og pillemisbrug, og da moren har forsøgt at begå selvmord og Mickey ofte lugter af tis, kommer han indimellem hen og bor hos en aflastningsfamilie. I lange perioder af hans skoletid har han været holdt hjemme, da moren ikke har magtet at sende ham afsted i skole. Der er derfor mange dansk- og matematikting, han ikke har lært, og han fortæller mig indimellem, hvor dum han føler sig.

"Støtte" i matematik
Jeg var bl.a. klassens støttelærer i matematik, og det er naturligt at bruge ressourcerne på at hjælpe Mickey, og derfor sender læreren os nogle gange ud på gangen. - Men reglerne siger, at en elev, der tages ud af klassen og får støttetimer, ikke må komme bagud i forhold til resten af klassen. Alle børnene får de samme lektier for, og derfor skal jeg ofte sidde og give Mickey endnu en oplevelse af at føle sig dum, fordi han selvfølgelig ikke kan følge med på det niveau, læreren lægger for klassen.

Stress, wienerbrød og division
En efterårsdag sad han sad pludselig og så grædefærdig ud i matematiktimen. Jeg tog ham med ud på gangen og spurgte, om han havde haft en dum morgen. Han fortalte, at han og mor havde været hos far i går og sovet der. Derfor havde de i morges skulle stresse hjem til mor og hente Mickeys ting, før han skulle i skole, og nu havde han også ondt i hovedet, og han havde fået wienerbrød til morgenmad. Systemet tvinger mig til at sige noget a'la: "Det er bare ærgeligt kære Mickey - vi fortsætter med divisionsstykkerne, for ellers får du skældud i morgen, hvis ikke du har lavet dine lektier."
Det eneste, den kære dreng behøvede, var masser af kram, forståelse og bekræftelse af at være god nok, men det eneste vi kunne spilde tiden med var regnestykker, for ellers ville han komme bagud i næste time, og læreren ville bebrejde ham for ikke at følge med. Skulle det være et menneskeligt system, der tager hensyn til det enkelte barns behov?

FERIELUKKET. MEN VI SES PÅ MANDAG, DER SOM ALTID ER BEKENDELSESTID FRA EN LÆRERS HVERDAG.

2010-05-12T23:10:00.001+02:00

2 i 1 - MINIWORKSHOP + STØT ET GODT FORMÅL

2010-05-12T12:33:00.008+02:00

Hvis du overvejer at melde dig til min miniworkshop på onsdag d. 19 kl. 19, så skal du vide, at du får en pakkeløsning! Du støtter nemlig både et særdeles godt formål, samtidig med du får viden, indsigter, tips og redskaber til at skabe det samvær i hverdagen, der får det bedste frem i ungerne og dig.

Jeg er nemlig lidt stolt af at kunne fortælle, at miniworkshoppen afholdes et sted, hvor du ikke blot kommer og får en stol, økologisk te, kaffe og lækkerier i pausen - men hvor du også støtter arbejdet med sårbare børn og unge. Vi skal nemlig være sammen i et lokale hos Ungdommens Røde Kors, som ligger på H. C. Ørstedsvej 47 på Frederiksberg, 1 minut fra Forum st., og bus 2A og 3A kører næsten til døren.

Inden miniworkshoppen kan du fryde din gane ved at spise i deres hyggelige, lyse Café Zusammen, hvor der serveres god, økologisk mad og drikke til meget rimelige priser.

Miniworkshoppen koster stadig 200 kr., men hvis du følges med nogen, eller tilmelder dig mit nyhedsbrev her, kommer du med for 150 kr. Husk blot kontanter. (Lokalet er stort, så du kan godt dukke op uden at have nået at tilmelde dig, men selvfølgelig vil det være dejligt, hvis du kan give besked lidt tid inden.)

Jeg håber, du i dag kan varme dig med en kop te og har tændt et stearinlys i dette ruskende "forårs"vejr!

DEBAT OM FOLKESKOLEN OG DRAMA I DYREHAVEN!

2010-05-11T09:29:00.002+02:00

DEN FORKÆTREDE FOLKESKOLE
I Berlingske kører de i denne tid en vildt spændende debat om den danske folkeskole. På berlingske.dk kan alle skrive indlæg med oplevelser og ideer vedr. den forkætrede institution, og her til morgen sendte jeg to indlæg ind. Hvis du har lyst til at læse dem, ligger de her. Titlerne er: "Hvilken verden ønsker vi?" og "Ny generation kræver ny tilgang".

Apropos medier, så var jeg i går på "Sådan kontakter du pressen-workshop" med skønne og inspirerende Julia Lahme og Mette Holbæk. Så bare watch out - lige pludselig så man mig og mine holdninger om voksnes samvær med børn og unge alle mulige steder:-)

SURPRISE
Til sidst får du dagens surprise. Surprise, fordi den for det 1. er fuldstændig ude af kontekst i forhold til Hold Af-bloggens indhold, og for det 2. fordi du med garanti ikke vidste, at der lever krokodiller vildt i Danmark! Men det gør der, se selv - den var der i går aftes, da jeg gik en kærestetur i Dyrehaven med min Mikkel-mand. Vildt, ik'.

LILLE-PER KLAREDE SKÆRENE!

2010-05-10T08:00:00.000+02:00

Det er din mandag i dag. Håber den er rar. Min mandag indeholder altid en vaskeægte historie fra lærerlivet. Den kommer her:

VOLDELIG ELEV
På en folkeskole gik to brødre i 4. og 7. klasse. Deres far havde været rocker, da den yngste gik i 3. klasse brækkede han sig efter at have fået øl af sin farmor, og begge drenge stod til at blive smidt ud af skolen. Bl.a. fordi lillebroren havde været voldelig og grov overfor nogle lærere.
Jeg vidste ikke alt dette, da jeg den første dag på skolen skulle være hjælpelærer i 4. klasse. De havde i dansk fået den opgave at skrive deres associationer ned på baggrund af et billede med nogle ret utydelige skikkelser. Lillebroren havde skrevet ord som 'morder', 'blod', 'tyv' og 'indbrud'.

LILLE-PER
Af en eller anden grund spurgte jeg stille drengen, om han havde set den Far til Fire-film, hvor Lille-Per om natten beder en indbrudstyv om at lave varm kakao til sig. Drengen kiggede overrasket op og fortalte, at det var hans yndlingsfilm, og han havde alle Far til Fire-filmene derhjemme.
Fra det øjeblik var vi pot og pande, og i det halve år, jeg var på skolen, gjorde drengen altid det, klassen blev bedt om og mere til. Han var så jublende lykkelig for at få lov til at træde ind i en anden rolle end den vanligt negative, at han endda agerede hjælpelærer ved fx at tysse på de andre, hvis de forstyrrede min undervisning.

HVOR KOM LILLE-PER FRA?
Hvordan kunne Lille-Per dukke op på fuldstændigt rette tid og sted? Jeg tror nok, at det skyldes to ting.
- For det første, at jeg altid tror på, at der er en god grund til alt, hvad mennesker nu engang finder på. Den tillid skaber en åbenhed for en dybde i deres væsen, der hjælper den fine relation på vej.
- For det andet at jeg er meget opmærksom på at styrke min sensitivitet, så antennerne er pudset og poleret og kan opfange de små signaler, børn og teenagere sender ud, der kan være af så stor betydning for relationens kvalitet. (Den 28. april lagde jeg her på bloggen tips til at træne din sensitivitet.)

Har du haft oplevelser, hvor du pludselig - ud af den blå luft - bare vidste hvad der skulle til for at nå ind til et barn eller et ungt menneske? - Og hvad tror du, hjalp med til det?

SEJE SIIGSGAARD. (HAM SKÆLD-UD-FORSKEREN.)

2010-05-07T20:59:00.008+02:00

Min Mikkel-mand var så heldig at skulle til forældremødet forleden, for Erik Siigsgaard kom og holdt foredrag. Hjem kom en mand med nye, levende indsigter i børnenes verden og top-motiveret til at møde vores piger med endnu mere respekt og ikke blot som et 'nummer i rækken'. Det kan fx ellers ofte ske, når klokken er lidt i 20, tænderne skal børstes og nattøjet skal på.

Gæt hvor mange timer børn er i instution!
Børn og unge oplever ofte at være et 'nummer i rækken' i vores moderne hverdag - en konsekvens af den enorme institutionalisering. Vidste du, at et typisk 50'er-barn var institutionaliseret 7-8.000 timer i løbet af sin barndom. I dag er tallet oppe på... næsten 25.000 timer. Ret vildt.
De mange timer væk fra hjemmet overladt til andre voksnes forgodtbefindende, giver virkeligt et stort behov for at blive mødt med forståelse og nærvær derhjemme af nogen, man bare ved, holder rigtigt meget af en.
Bliv inspireret til det forstående og berigende samvær ved at læse Siigsgaards vidunderlige lille bog Skæld mindre ud.

Tulipaner til weekenden
Du får et par fine tulips til weekenden, der kan lyse op i det kolde grå. Her i kulden kan man jo næsten glemme, hvor smukt der egentligt er rundt om os:

Og så skal du altså også lige have hemmeligheden til evig forårsfriskhed - BØGEBLADE. Spis dem i små eller store mængder nu mens de er lysegrønne og friske, og nyd den milde, syrlige smag. De fleste børn elsker dem også.

HVORDAN FÅR VI TEENAGERE TIL AT BIDRAGE?

2010-05-05T13:24:00.003+02:00

Først og fremmest til forældre - og en fortsættelse af de sidste par dages indlæg og kommentarer. (Dog er det principielt set også relevant for pædagoger og lærere.)
Meningsfuldt
Jeg tror, at noget af det vigtigste at være opmærksom på, når vi voksne vil skabe de betingelser, der får teenagere til at hjælpe til, er at det giver mening for dem. "Bare fordi jeg siger det" holder ikke med nutidens yngre generation, slet ikke, og selvom det kan være møgbesværligt og irriterende, så tror jeg faktisk, det er rigtig fedt. - For inde bagved ligger der en helt anden selvstændighed, end hvad vi tidligere har set - og ud af den selvstændighed og antiautoritetstro, der følger med, kan der vokse et nyt og bedre samfund frem, hvor journalister og politikere, der ikke arbejder for det fælles bedste, ikke får ret, bare fordi de påstår at have det.

Hvordan meningsfuldt?
- Ved at du nu og her viser, at det virkeligt er nødvendigt, at der fx bliver hjulpet med at dække bord, for ellers får vi alle kold mad. (Hvis ønsket præsenteres forudrettet eller bebrejdende - "det burde de da kunne regne ud", så virker det ikke. - Modstand avler modstand.)
- Ved at I holder et familiemøde, hvor du fortæller, at du ikke trives helt i hverdagen, du synes, du har for lidt tid til at slappe af - og fx hygge med resten af familien. Har de nogen ideer til, hvordan der bliver skabt mere fællestid, eller i hvert fald mere rimelighed i fordelingen af arbejdsopgaverne?
- Se om teenagerens særlige ressorucer ikke kan komme hele familien til gavn. Det vil formentlig give mere overskud og lyst til at bidrage til det lav-praktiske. Det kan være, at deres kreative sysler udstilles i stuen, at de vil ordne bilen, at de vil downloade musik til fælles brug, at de vil male et møbel, lave varm cacao til alle, læse noget højt for jer andre - whatever, forsøg blot ikke at blande dig, men lad dem være autoriteten.

Måske gør de nogle af den slags ting i forvejen, og husk så at værdsætte det - det ér vigtige bidrag, der får familiens hjul til at dreje rundt. - Og samtidig skal vi huske på, at de lange skoledage + lektier er helt vildt krævende, ofte mere hårde end en voksens arbejdsdag, så de har god grund til ikke at have det store overskud derhjemme. - Men hvis du virkelig mistrives og synes, at du står for alt det praktiske, så hold familiemødet, og jeg er overbevist om, at bliver det gjort i en - lad os bare tage klichéerne - ærlig og kærlig atmosfære med oprigtig nysgerrighed efter at finde løsninger, der er gode for alle - så vil deres kreativitet vise sig at være overraskende.

Skriv endelig hvis du har andre ideer til at få teenagere til at hjælpe med til at få familielivet til at fungere.

HVERKEN CURLING-BØRN ELLER CURLING-TEENAGERE

2010-05-04T14:13:00.005+02:00

Vi kan ikke komme udenom, at det var mandag i går, og jeg kan ikke komme udenom, at jeg glemte at skrive en historie fra den virkelige verden i skolen som lærer. Det gør jeg nemlig hver mandag, men denne gang bliver det altså en tirsdagshistorie.
Der er nu ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, så min historie bliver nemlig også et bud på et svar på Annis meget relevante kommentar til mit indlæg i går. - Ét er at få mindre børn til at opleve glæden ved at bidrage til helheden - noget helt andet er at få teenagere til det. Anni, du har fuldstændigt ret - der er bare så mange ting, der gør relationen til teenagere så meget mere kompleks, men her kommer en idé:

DER VAR ENGANG...
Hvor jeg kom ind og skulle have 7A i engelsk. Jeg havde haft klassen ganske få gange, og mens jeg stod og fandt mine sager frem, sagde en pige, at der lugtede af sved. Efter lidt tøven sagde jeg, at det nok var mig, der lugtede, for jeg havde okset afsted på cyklen, fordi jeg fór vild her til morgen! Hun tog mig i forsvar og sagde, at nok var en af drengene, der lugtede, men jeg kunne høre flere hviske til hinanden, at det var fedt, at jeg var ærlig.
HVORFOR HANDLER DENNE HISTORIE OM AT FÅ TEENAGERE TIL AT BIDRAGE TIL FÆLLESSKABET? Læs en lille en til, så kan det være, det giver mening.
I håndarbejde skulle jeg lære Emily fra 4. klasse at tråde symaskinen, og hun opdagede hurtigt, at jeg slet ikke havde styr på det, hvilket hun til gengæld havde. (Jeg er det mindst håndarbejdskyndige menneske, der findes.) Næste gang skulle flere elever lære kunsten at tråde den dersens symaskine, og jeg fortalte åbenlyst, at det var Emily langt bedre til end mig. De kiggede undrende på mig, mens Emily nød at kunne være behjælpelig.

Pointen i historierne er, at jo mere man som voksen viser, at man er et menneske, der ikke er perfekt, jo lettere er det for børn og unge at være tilfredse med sig selv, som de nu engang er. - Det giver overskud, som er så vigtig for at gide at gøre noget godt for fællesskabet - og det gjorde de mere og mere i de klasser, jeg underviste. Samtidig bliver børn og teenageres lyst til at bidrage også aktiveret, fordi deres indsats pludselig er nødvendig, når de nu er sammen med sådan en mere eller mindre håbløs voksen! Forstå mig ret - vi skal selvfølgelig ikke fuldstændig underminere vores autoritet som duelige, kompetente mennesker, men vi må så gerne menneskeliggøre os selv - som lærere, pædagoger eller forældre - så vi giver de yngre en chance for at komme på banen med alt det, de har, som vi andre har brug for.
P.S. - Det er meget grænseoverskridende, og det får nemt sveden til at løbe endnu mere - men indsatsen er så godt givet ud. - Fortæl meget gerne om situationer, hvor du offentliggjorde din sårbarhed, mangelfuldhed, ubehjælpsomhed, og lad os høre, hvad der kom ud af det.

KENDER DU BANAN- & GULERODSSALAT?

2010-05-03T09:12:00.007+02:00

Egentligt så giver dette indlæg inspiration til, hvordan vi undgår at få curlingbørn!
På store hvededag i torsdags fik Rebekka lov til at blive hjemme fra skole. Måske lidt snottet, men helt sikkert hygge- og nærhedstrængende. På et tidspunkt åbner hun køleskabet for at tage en gulerod, og jeg spørger, om hun ikke også vil tage en til mig. - 1 fjer blev ikke til 5 høns, men 1 gulerod blev til 2 festmåltider. Se bare...

Jeg måtte ikke nærme mig køkkenet, og som en anden Babette brugte hun 100 år på forberedelserne. På tallerknerne står der navneskilte, og papiret mellem tallerknerne en fin tegning, som vi skulle nyde at kigge på, mens vi spiste! (Den havde hun tidligere på dagen tegnet af fra Bambi-filmen ved at sætte filmen på pause - i øvrigt en genial Rebekka-opfundet aktivitet, der kan bruges laang tid på.) Se også lige den, siger den stolte mor:

Min pointe med at fortælle alt dette handler om det overskud, Rebekka havde resten af dagen - hun var bare ikke til at stikke igennem. Hun havde gjort sig umage med noget, der virkelig lykkedes, og hun havde set en glad og taknemmelig mor.
Alle mennesker vil gøre nytte, gøre gavn, føle sig værdifulde og betydningsfulde. Når som helst det er muligt, så giv plads til stunder, hvor børnene og teenagerne kan berige omverden med lige netop det, de formår - om det er deres tegning, der bliver hængt op på ærespladsen, hjælp til at finde sutskoene, vanding af tørstige blomster, indkøb af æggene til pandekagerne, lapning af cylen eller mulighed for at række saltet til den, der beder om det - whatever, bare lad dem bidrage. - Og nyd at se dem gro og blomstre imens.

KÆRLIGHED GØR OS BLØDE SOM SMØR

2010-04-29T13:25:00.004+02:00

Forår på Frederiksberg
Mens jeg var ude at løbe på Frederiksbergs villaveje blandt blomstrende magnoliaer og mirabeller og nød at de (for mig at se) stakkels stynede lindetræer er ved få smukke bladplastre på sårene, mærkede jeg velværet brede sig og gøre min krop og mit væsen blødt og åbent.
Kærlig atmosfære
Det fik mig til at tænke på, at netop derfor er det så vigtigt, at vi i hverdagen skaber en kærlig atmosfære, så godt vi nu kan. For den atmosfære gør børn og teenagere trygge og dermed bløde som smør. Kærllighed skaber det velvære, der giver den åbenhed, der igen tryller de yngres modtagelighed frem for skolens faglighed, vennernes særlige kvaliteter, forældrenes vejledning og livets skønhed.

Hvis du forresten har lyst, kan du se en ny præsentationsvideo af Hold Af-konceptet inde på holdaf.dk.

TRÆN DIN SENSITIVITET - BRUG TIPSENE

2010-04-28T10:54:00.009+02:00

"Fine fornemmelser"
Det positive samvær med børn og unge forudsætter ofte, at vi er i stand til at fornemme, hvordan de har det netop nu. Det kræver pudsede og fintfølende antenner, og det kan de blive på ret så sjove måder. Så her får du nogle ideer til hvordan du kan træne din sensitivitet, gennem sanserne, blandet med noget af det i vores hjem, der gør mine sanser åbne og glade:
- Giv dine øjne rolige stunder, hvor de ser noget smukt - fx et stilleben eller et andet øje.

- Forfin din følesans ved at røre noget, der er rart - gnid fx forsigtigt et blomsterblad mellem fingrene.

- Skærp din høresans ved at lytte til stilheden, solsorten eller lyden af hvert instrument i et stykke musik.

- Duft til det, du synes, der dufter godt og skønt - fx nyvasket sengetøj, et pelargonieblad du gnider mellem fingrene, eller regnvejr på asfalten.

- Smag fuldt og helt på det, du har i munden - når du fx tygger på en gulerod eller drikker den åhh så dejlige te.

Tag vare på dine sanser
Når vi vågner om morgenen, er det som at blive født en lille smule på ny. Vi er nøgne og sårbare efter at have været inde i vores putteverden, og mine børn fortæller, at for dem er lydene, når de trækker ud i toilettet eller går på det knirkende gulv, langt højere om morgenen.
Brug denne åbenhed og modtagelighed som en styrke i dit samvær med børn og unge, idet den kan gøre det lettere for dig at fornemme, hvad der rører sig i dem. Det kræver, at sansernes følehorn ikke trækker sig tilbage eller bedøves. Forsøg derfor at omgive dig med ro om morgenen, og lad dagen og dig finde sammen, inden du fx drukner morgenstemningen med en masse ord.
Skræm ikke livet af dig selv
Undlad måske at se de mest larmende og actionfyldte film, de værste gysere, og hvis der sker noget decideret ubehageligt – menneskeligt fornedrende på skærmen, lærredet eller på bogens sider – så vend hovedet bort, så din underbevidsthed - eller dagsbevidsthed, hvis du er sart sart - ikke skræmmes fra vid og sans.
Mærk derimod godt efter og nyd det velvære og den afbalancerede ro, der breder sig i kroppen, når du ser smukke billeder på skærmen, eller lytter til opløftende skøn musik.
Skriv endelig, hvis du har nogle gode ideer til, hvordan vi kan træne vores sensitivitet.

MOBILTELEFONER OG BEATLESHÅR!

2010-04-27T09:22:00.004+02:00

Mobiltelefoner - praktiske ja, men så heller ikke andet
Min ældste datter Hannah, der er 9 år, fik for et stykke tid siden en mobil. Det var praktisk, fordi hun indimellem gerne vil gå alene hjem fra skole - 4 km. Vi pointerede dengang og løbende, at muligheden for at kontakte os, var det vigtige, og alt det der sms'eri ikke måtte fylde for meget.
Hemmelige sms'er
Men for nyligt afslørede Hannah, at det stressede hende at have den telefon, fordi hun i smug sendte sms'er til sine venner og altid skyndte sig "at trykke på den røde knap, når I kommer"!
Samtidig var Rebekka, der er 7 år, meget frustreret over at være den eneste i familien, der ikke havde en mobil, og først havde i udsigt at få en, når hun var stor nok til at gå alene hjem fra skole.
Mikkel og jeg var overbeviste om, at vi kørte det der show rigtigt udfra et ønske om at hjælpe dem med at blive i barndommens uskyldighed så længe som muligt og ikke blive små voksne for tidligt.
Gode gamle kloge farmand
Men så kom min kloge far ind i billedet. Han sagde noget a'la det her: "Sms'erne er en vigtig social aktivitet for Hannah, der styrker hendes venskaber. Det respekterer I ikke lige nu. Og hvorfor skal Rebekka dog føle, hun bliver holdt udenfor ved fx ikke at få nogen sms'er fra mig eller fra jer - selvfølgelig skal hun da også have en telefon."
Husmor i 60'erne
Jeg synes, han har så evigt ret, og hvor er det dog fedt og opløftende, når man befries fra nogle af alle sine begrænsende slør af fastlåste tankemønstre, der ikke er i trit med den virkelige verden. Og også en smule komisk, at det er en ældre generation, der skal gøre en yngre opmærksom på virkeligheden i den yngste generation! Jeg følte mig som en af de mange husmødre i 60'erne, der synes, at Beatles var alt for langhårede og forbød deres sønner at lade håret vokse.
Ikke flere løftede pegefingre
Der ér alle mulige udfordringer ved de mobiltelefoner, men vejen til at udnytte deres fordele går ikke gennem forbud og løftede pegefingre, men gennem en åbenhed og respekt for børnenes og de unges synspunkter. Det er i hvert fald mit synspunkt lige nu. - Hvad er dit?

O. KL.-HISTORIE & FORÅRSDEJLIGHED

2010-04-26T13:04:00.006+02:00

Der var engang...
Mandag er fortælletid her på Hold Af-bloggen. Det er den dag, du kan læse sande historier fra den vaskeægte virkelighed på skolerne i det ganske land. Historien i dag er fra min tid som bh.kl.leder i Vanløse.
Skolebøger og skænderi
Det var i begyndelsen af skoleåret, og børnene skulle arbejde i deres nye bøger. De allerfleste nye skolebørn er ikke bare glade for at arbejde i skolebøger - de eeelsker det. Men den lille dreng, som historien her handler om, skubbede denne dag til sin bog. Han havde bestemt ikke lyst til at skrive hverken A eller B, men kartede i stedet rundt på stolen og prøvede at få de andres opmærksomhed. For det er hverken sjovt eller rart at være alene om at ville noget andet end det, man egentlig skal.
Pludselig fik jeg en indskydelse og spurgte stille den lille dreng, om mor og far havde været oppe at skændes? "Ja, de råbte så højt, at jeg slet ikke kunne sove". "Så kan jeg godt forstå, det er svært at sidde at skrive i en bog."
Det var alt, hvad der skulle til. Et lettet hjerte, et forstående klem - og den lille dreng tonsede derudaf i turbofart i sin bog.

Nu vil jeg cykle ud i verden og hænge opslag op for min miniworkshop d. 19. maj, hvor du kan få styrket din indfølingsevne og få tips til et mere berigende samvær med både mindre børn og teenagere i hverdagen.

Men først lige et par billeder fra de sidste par dage:
Se, to sovende pølsepandekagepiger. (Det er sådan min morsomme Mikkel kan finde på at pakke pigerne ind, når de skal bæres ud i bilen efter gæstebesøg:-)

Og se, hvad man nu kan opleve inde i Landbohøjskolen:

MESSE MESSE

2010-04-23T22:40:00.006+02:00

Ordene på bloggen kommer sent i dag, for mine fingre har været travlt optaget i dag. Se bare...

Jeg opdagede i går aftes, at der her i weekenden er børnemesse i Øksnehallen - og jeg vil da rigtigt gerne, at nogle mennesker lærer Hold Af-konceptet at kende, så de får tips og redskaber til en hverdag, der beriger både dem og deres børn eller elever.
Og tænk, så var super kompetente og altid inspirerende Anja Bay, der har sørget for at kvinder i Danmark kan få en smertefri fødsel, så gavmild, at hun vil dele sin stand med mig.

Så i morgen drager jeg på messe med mange, mange dronningemandler med et lille til-og-fra-kort (Anjas idé) og gør bl.a. reklame for min miniworkshop d. 19. maj med denne her:

Måske ses vi derinde?

EN FØLESESLIGNING!

2010-04-22T12:41:00.003+02:00

Negativt indtryk = frustreret udtryk, enten passivt eller aktivt!
Denne "ligning" er en enkel forklaring på mange af de negative udbrud, børn og unge har. På en almindelig skoledag i en almindelig 5A sad en dreng i matematiktimen og charmede nogle af pigerne. Nogle begyndte at tale om frikvarteret, og drengen spurgte læreren, hvornår det var spisefrikvarter: ”Når du ikke gør dig lækker overfor pigerne, tænker du på at æde. Nu er det sgu nok!"
Lidt efter skulle læreren tjecke, hvem der havde lavet lektier, og da drengen fortalte, at han havde glemt det, lød kommentaren: ”Det var, hvad man kunne vente af sådan en som dig!”

Ikke overraskende fik drengens sidekammerat, fuldstændig uforskyldt, et øjeblik efter en lammer med albuen. - Det negative indtryk, drengen havde modtaget af sin lærer, måtte skabe et frustreret udtryk - her aktivt i form af en hård albue i siden på den måbende sidekammerat. Andre har en passiv reaktion, hvor de dukker nakken og trækker følehornene lidt længere ind, så åbenheden overfor omverden ikke er så stor.

Der er altid en eller anden god grund til børns frustrede udtryk, og ikke altid, men ofte, skyldes det vi voksnes uopmærksomhed.

HVERDAGSTIPS TIL FORÆLDRE

2010-04-21T11:27:00.007+02:00

To inspirationer til hverdagen som forælder. Den 1. vedr. putteri og den 2. oprydning. (Den kunne du sådan set også bruge, hvis du er pædagog eller lærer.)
1: PUTTERI:

Her er Rebekkas tiger, der meget originalt hedder Stribe. Den falder i søvn oven på hendes pande (det må jeg tage et billede af en dag) men inden da har den snakket med hende, og fx spurgt hende: "Må jeg putte med dig hele natten, og vil du lære mig at lege hop-over-bold i morgen, for det er så svært, når jeg har 4 ben!"
Altså, det er jo mig, der snakker, men for Rebekka findes der i de øjeblikke KUN hende og så Stribe, og som voksen kan man være taknemmelig over at få en snert af fornemmelsen af barndommens vidunderlige fantasiland, hvor alt er muligt. Nogle gange hører vi Hannah ligge i sin seng på den anden side af reolen: "Bubbi [hendes abe-bamse] skal også tale med mig.!" - Så selvom dine børn er ved at være store, så prøv det, hvis I sammen vil nyde øjeblikke af fryd og glæde.

2: OPRYDNING:
Jeg læste i Anna Skyggebjergs fantastiske SUPER-MOR i går og syntes, det lød ret skægt at sætte et æggeur, mens man rydder op. Da Mikkel og jeg sent i går aftes havde båret to sovende børn i seng efter at have været hjemme hos mine forældre, faldt blikket på hjemmet, inden hovedet faldt på puden. - Og det var ikke noget kønt syn.
Derfor fortalte vi pigerne i morges, at vi inden morgenmaden satte æggeuret på 7 min., hvor vi i fællesskab kunne gøre kål på rodet. Vi startede med et kampråb, og så blev der ellers skabt orden og finhed.
Da jeg sagde farvel til pigerne ovre på skolen, takkede jeg for en hyggelig morgen, hvortil Hannah sagde: "Hvor var det sjovt at rydde op. Jeg synes, vi altid skal gøre det på den måde." Øhh, gentager lige: sjovt at rydde op. Anna Skyggebjerg - jeg er dig og æggeuret evigt taknemmelig:-)

BØRNE-BIB.

2010-04-20T11:20:00.002+02:00

Jeg er skribent for Børn i Byen, og opgaven lød denne gang på at anmelde børnebiblioteker. Derfor så man lige mig ræse byen tynd på cykel forleden og sidde med pen og papir på byens store biblioteker og snigiagttage indretning, udstyr og vigtigst - børn og forældres tilstand mens de befandt sig på børnebiblioteket.
Og tænk - ud af mange, som i rigtig mange, børn, græd eller råbte ikke et eneste. De nussede glade rundt mellem bøger, legetøj og forældre, der også lod til at nyde godt af den rolige biblioteksatmosfære. Det kan man da godt have lyst til ik' - så hermed reklamerer jeg for at gå til det nærmeste børnebibliotek uden nogen bestemte planer end bare at være der, og så se hvad der sker.
Er du så heldig at kunne komme til Hovedbiblioteket i Krystalgade i Kbh., så gør det. Udbudet af sjovt legetøj og møbler er overdådigt, og tjeck lige denne her kasse-dukkehus-skulptur ud, som de har stående - med King Kong på toppen. Er den ikke fantastisk?

Tak, forårsgaver og DER VAR ENGANG

2010-04-19T10:04:00.010+02:00

Først vil jeg takke de gavmilde mennesker Anna Skyggebjerg og Lykke Rix der på deres blogge, som er evige kilder til fornyet livsglæde og eftertanke, har valgt at anbefale min miniworkshop d. 19. maj.

FORÅRSGAVE TIL DIG
Og så skal du, kære læser, have en forårsgave - som du kan give dig selv flere af, hvis du cykler over til Landbohøjskolen på Frederiksberg. Her er gaven:
Se, en rhododendron er sprunget ud:-)

Og azaleaen:

Og sidst, men ikke mindst, den vidunderlige magnolia, der dufter svagt at lime og appelsin:

DER VAR ENGANG...
Som lovet vil mandagsindlægget give dig nogle historier fra det virkelige liv som lærer - nogle gange er det historier fra bh.kl., andre gange fra de større klasser, men vi starter med smedelærlingene. Sæt dig godt til rette, for nu begynder det:

Der var engang en hel masse fyre, der skulle være smede, og som jeg skulle undervise i dansk. En anden dansklærer havde sagt, at jeg skulle bare møde dem, hvor de var - "så analysér nogle reklamer og læs nogle artikler i M" [et halvpornografisk mandeblad.] Holdningen var sympatisk og velment, men at 'møde fyrene, hvor de var' - ville det virkeligt kun være undervisning, der handlede om noget nede omkring bæltestedet? - Er mennesket ikke så meget mere - rummer vi ikke alle drømme, tanker om livet, følelser der er lette og tunge og alt muligt andet spændende og fint? En god anledning til at åbne op til alt det meget, eleverne indeholder, er fantastiske historier, som vækker begejstring og eftertanke.

Men var der noget disse smedelærlinge ikke gad, så var det at læse - for de havde altid oplevet, at det, de fik ud af teksterne, betragtede deres dansklærere som forkert og utilstrækkeligt. Så da de om nogen brug havde for succesoplevelser, fandt jeg på at læse højt for dem.

GO'NATHISTORIER
Så der så man lige nogle store stærke fyre sidde at lytte til uddrag fra verdenslitteraturen, og efter den første gang sagde Brian, der ellers var meget negativt indstillet i forhold til livet: ”Det der højtlæsning - det har jeg sgu ikke prøvet siden jeg fik læst go’nathistorie højt” "Så det var meget hyggeligt?" spurgte jeg. "Ja" svarede han med et stille smil.

GLÆD DIG!

2010-04-16T22:30:00.002+02:00

Tiden med hundredevis af mennesker i alderen 5-25 i alle mulige klasselokaler har haft så mange magiske øjeblikke, for møder mellem mennesker ér magi. Det er bare ikke altid, at vi er opmærksomme på det. Heldigvis forevigede jeg ofte magien på papir, når jeg kom hjem fra arbejde, og nu har jeg besluttet, at de mange rørende og sjove historier, der viser, hvor meget, børn og unge rummer, skal fortælles til dig, kære læser. Så hver mandag vil der her på Hold Af-bloggen være en historie fra det virkelige hverdagsliv i danske skoler med vaskeægte vidunderlige børn og unge. Glæd dig.

SUS I SANDALERNE!

2010-04-16T11:14:00.005+02:00

Det er godt gjort, at jeg mange steder lover at skrive et indlæg alle ugens 5 hverdage - og så fx i går ikke giver det mindste pip fra mig. Men du kender nok de dage, der er så fyldt med aktivitet, at en stund, hvor kun fingrene bevæger sig på tastaturet, bare ikke er en mulighed.
Sådan en dag, en dejlig og sjov en af slagsen, havde jeg i går. Bl.a. var jeg på Bakken med en skøn dreng, jeg nogle gange hjælper med lektielæsning, og mit budskab til dig i dag er drengens ord, da vi ude ved Dyrehaven steg ud af bilen og kunne skimte Bakken - han råbte begejstret: "Fart i støvlerne, sus i sandalerne. Hvad venter vi på!!" Lad det være mottoet for vores holdning til livet, så kan dagen da kun blive glad og frydefuld.

INFO OM MIN MINIWORKSHOP D. 19. MAJ

2010-04-14T17:20:00.006+02:00

Sådan hjælper du børn og teenagere med at udtrykke alt det fine, de rummer
I solskinnet blev jeg inspireret til at videregive nøglen til det store menneske i den lille krop. Den nøgle som får børn og unge til at blomstre – simpelthen til at vækste i selvværd, glæde, hjælpsomhed, tryghed og faglighed. Nøglen, der har givet mig så positive erfaringer med hundredevis af børn og unge, bliver videregivet til miniworkshoppen d. 19. maj kl. 19-22.
Er du forælder, lærer eller pædagog får du på én inspirerende aften tips og redskaber til, i en hverdag med 1000 andre ting, at skabe det berigende samvær med børn og teenagere, der hjælper dem med at udtrykke deres unikke væsen og særlige kvaliteter.
Aftenen vil være en forfriskende vekslen mellem oplæg med masser af praktisk viden til din hverdag, dialog, øvelser og coachende svar på dine spørgsmål.

Når du går hjem denne onsdag aften, har du fået:
* Indsigt i hvordan du imødekommer barnets og teenagerens fysiske, følelsesmæssige og mentale behov, så deres indre kerne bedre kan udtrykke sig
* Alternativer til skæld-ud og nytteløse påmindelser
* Viden om hvordan du nærer barnets og teenagerens positive sider
* Tricks til at få mere overskud i hverdagen og til at håndtere pressede situationer
* Boostet din tiltro til, at du kan meget mere, end du tror
* Tips til at få styrket din sensitivitet, så du bedre kan fornemme barnets og teenagerens hele væsen
* En afklaring om hvad du inderst inde ønsker for samværet med børnene/teenagerne og et drive til at realisere det ønske.

Se her, om miniworkshoppen er noget for dig:
* Er du forælder, pædagog, lærer, eller omgås børn og unge på anden vis?
* Ønsker du et mere positivt samvær med mere nærvær og mindre skæld-ud?
* Er du klar til at sætte dig selv og børnene/teenagerne fri fra fastgroede vaner og holdninger i dit indre?
* Tør du slippe noget konfliktskyhed, hyggetrang og jantebevidsthed?

Hvor, hvornår og hvad koster det:
Miniworkshoppen foregår på Frederiksberg d. 19. maj 2010 kl. 19-22. Præcis location oplyses senere. Prisen er 200 kr. inkl. lækre forfriskninger. Tilmeld dig mit nyhedsbrev eller find en at følges med – så er prisen 150 kr.

Tilmeld dig ved at sende en mail til louise@holdaf.dk eller ring til mig på 60 35 16 14. Oplys gerne ved tilmeldingen, hvilken relation du har til børn i hverdagen - om du er forælder, lærer osv. - samt hvilken alder børnene/de unge har.

Her er hvad tidligere kursister bl.a. siger om det bedste ved min præsentation:
* ”Alle de gode ideer/råd.”
* ”Din dejlige rummelige energi, tilgang og væsen.”
* ”Motivation, motivation til at forsøge at blive et bedre menneske og mor, og undgå negativiteter i hverdagen.”
* ”Det har været en fantastisk dag. Masser af viden og brugbare input som jeg og min mand kan tage med hjem umiddelbart. Og mange input på så mange andre planer, som også er til stor inspiration for mig. Her hæfter jeg mig især ved din måde at være både tro overfor din egen kerne og samtidig både sprogligt og med hjertet åbent at møde dem du er sammen med – og vælge at vise netop den del af din kæmpe palette, som netop denne gruppe eller dette menneske kan have gavn af og kan respondere på - og dermed skabe grobund for flow og gensidig udvikling. Jeg oplever det som en utrolig stor ressource, at du er så god til at tilpasse dit ordvalg og dit fokus-valg til dem, du er sammen med. Det var til stor inspiration for mig at opleve!”

Udtalelse om min tilgang til børn af Kirsten Stendevad, forfatter og kursusleder, hvis barn jeg har været klasselærer for:
”Louise har en sjældent veludviklet sensitivitet og indføling med andre mennesker, og det er et stort held for børn og deres forældre, at hun har valgt at bruge disse evner på børn. Hun evner at hele de ubalancer, børnene kommer med hjemmefra og at få alle børn til at føle sig som noget særligt, der leverer et unikt bidrag til fællesskabet.

Hun er opfindsom og kreativ og fremfor alt meget kærlig, hvilket gør hende elsket blandt både forældre, kolleger og børn i alle aldre. Hun har om nogle passionen og evnerne for at skabe balancerede, kreative og kompetente børn. Og det er en gave for samfundet – og en stor besparelse af både økonomi og hjerteblod – at hun formår at hælde denne viden “på flaske” i form af bøger og andet materiale, som gør, at hendes unikke ekspertise kan blive spredt og komme flere til gode.

Jeg har endnu ikke fundet nogle danske forfattere om opdragelse, der har Louises helhedssyn på børn og mennesker, og det er en dimension, jeg har savnet. Jeg synes hun bygger noget mere “ånd” ovenpå de pædagogiske principper, og måske er det netop det, der gør, at hun har en meget positiv effekt på børnene."

LIVET ER EN LANG VEJRTRÆKNING!

2010-04-13T12:19:00.002+02:00

"Jeg tror, min hobby er at tegne, mens jeg hører musik", sagde Hannah glad forleden. I det hele taget virker det som om, hun trives i sin præpubertet. "Jeg vil gerne hjælpe dig med det du laver mor", lød det den anden dag, mens jeg var i gang i køkkenet.
Halleluja, hvor det er englesang i morens ører. Måske har du læst et tidligere indlæg, der beskrev lidt andre sider af præpubertæten. Men al begyndelse er svær - og kræver indimellem gråd og tænders gnidsel. - Hvilket stort spring dit barn eller dine elever end er ved at tage, så husk...at det følges af en harmoni, hvor alle får et tiltrængt pusterum. Sådan veksler livet mellem indånding, holde vejret og udånding. Hvis vi følger åndedrættet og ikke kæmper imod, går det lettere.
Må også lige dele min glæde over livets aprilgave til os alle. Så fyldt af vibrerende liv, som en skrev til mig. Vibrer med og fyld dine celler med forår. (Min far ringede lige. Han var i Dyrehaven - og nød anemonerne.)

FORTÆLLESTUNDER

2010-04-12T13:00:00.002+02:00

Børn elsker historier. Med fjerne blikke og ro i sjælen lytter de betaget, nysgerrige og med taknemmelighed til ord, der giver dem oplevelsen af at dele fantasiens fryd med den voksne, der ellers så nemt bliver så praktisk og kedelig. Som forælder og lærer er historier en gave sendt fra himlen, hvis man ønsker nærhed, ro og udvidelse af børnenes og teenagernes horisont.
Slip for gaberiet
Prøv at lade bogen stå i reolen, og fortæl frit fra leveren. - Det har bl.a. den positive effekt, at du slipper for gabe-syndromet, som de fleste voksne lider af, når de læser højt. - Når du fortæller og ikke læser højt, bliver hjernen nemlig ikke sat på autopilot, og du slipper for at læse dig selv i søvn.
Genfortæl dine ynglingsfilm
Hvis ikke du kan finde på nogen historier selv, så brug det fuldstændig enkle tricks at genfortæl film, du har set, som har rørt dig bare en lille smule. Hvis der var scener, du ikke har lyst til at indvie børnene i, så spring dem let og elegant over - der står ikke nogen dansklærer på spring og tjecker om dit resume var fyldestgørende. Nej, der sidder bare store glade øjne, der elsker hvert af dine ord.
Tre glade cykelmyg
Prøv det - i morges genfortalte jeg gårsdagens søndagsfilm "Evan du almægtige", mens vi cyklede de 20 min. til skole, og aldrig er cykelturen gået så hurtigt, for vi var helt opslugte alle 3. Det var bare så hyggeligt.

31-ÅRIG TER SIG SOM 4-ÅRIG!

2010-04-09T12:15:00.003+02:00

Pandekageidyl og irritation
I går var min far på besøg, og han, pigerne og jeg sad og spiste pandekager. Midt i al idyllen generede noget mig: For det første talte Hannah og min far om mobiltelefoner og SIM-kort - et emne, ingen celle i mig overhovedet kan relatere til og begejstres over. Og det betød for det andet, at jeg ikke kunne komme til at fortælle de kære historier om de sidste dages oplevelser med mine elever, som jeg gerne ville - i hvert fald ikke så hurtigt, som jeg gerne ville.
HOV STOP
...har vi her at gøre med et rimelig fornuftigt kvindemenneske, der sidder med sin familie, spiser pandekager og bliver mere og mere irriteret...fordi hun ikke kan fortælle noget, så snart hun lyster? Ja, faktisk!
Tålmodighed er en svær dyd
Måske ikke helt midt i den komiske irritationstilstand, men nok lidt efter steg min tolerante forståelse for børn nogle grader. De afbryder, glemmer at lytte, bliver vrede og frustrerede - fordi de bare ikke kan vente med at fortælle det, de har på hjerte. Det er menneskets gave til evolutionen - vi vil berige verden med det, vi har i os, men hen ad vejen lærer vi, at andre også skal have plads til at komme med deres gaver - og at det kun beriger os, når det sker.
Men som 31-årig kan man altså stadig sidde som en frustreret 4-årig, der vil fortælle noget, når det passer hende - og det gør det da noget nemmere ikke at bebrejde børnene for, at det kan være svært for dem pænt at vente på deres tur.

SMIL TIL DIN MAVE!

2010-04-08T09:05:00.004+02:00

Brug morgentippet:
Når du vågner om morgenen og har et øjeblik i sengen, inden fødderne skal bevæge sig ud i verden, så prøv at:
* Læg hænderne på navlen, til du kan mærke, at 'maven er varm'.
* Smil:-)
* Mens du bevarer den glade mund, så forestil dig en stund, at smilet bevæger sig ned igennem halsen, brystkassen og fortsætter ned i maven med sin smilende glæde.
Det gør godt, og dine celler vil elske dig for det.
Jeg lå en morgen og var i gang med smileriet, da pigerne kom ind i sengen. De ville også være med, Rebekka synes det var ret kedeligt, men Hannah virkede til at synes om det. 1 uges tid efter fortalte hun mig, at hun havde gjort det der med 'smilet og maven' den morgen, hun skulle holde foredrag i klassen, og al hendes nervøsitet var forsvundet. Så var det lige, at smilet bredte sig fra morens mave op til munden.

Præpubertær!

2010-04-06T11:27:00.005+02:00

9-årig og præpubertær
Min 9-årige datter er begyndt at opføre sig prepubertært! Til hendes forsvar skal siges, at hun går på den fantastiske Freinetskole, der er såkaldt 'aldersintegreret', dvs. at Hannah går i klasse med børn helt op til 7. klasse. Men tegnene er tydelige: "Det ved du overhovedet ikke noget om mor", himmelvendte øjne, og fjerne øjne og ører, der ser på sms'er og lytter til musik, jeg ikke forstår mig på.
Drik vandet, før du tørster!
Jeg har noget arbejde at gøre for at håndtere det på en konstruktiv måde. For mine følelser bliver nemt stødt, såret og tager det som en personlig fornærmelse med de mere eller mindre håndgribelige provokationer.
Det er i vi menneskers gode øjeblikke, at vi kan opbygge vores overskud, sådan at der er noget at tære på, når lokummet brænder. (Ligesom vand skal drikkes, før man bliver for tørstig og får hedeslag - gør man det først da, er det for sent.) - Og så må vi være overbærende med os selv, når vi misser.
Derfor vil jeg i mine gode øjeblikke styrke min tro på, at rigtig mange af teenagetendenserne ikke er udtryk for bevidste fornærmelser mod min person, men uundgåelige symptomer på den proces, der sker i Hannahs indre. Nogle af dem tror jeg imidlertid ér rettet mod min person - og mine tendenser til at være omklamrende, kontrollerende, krævende og pylret. Det må og skal Hannah reagere på, og jeg må arbejde med mine problemer, så godt jeg kan.
Milde, kærlige øjne
Summa summarum - hverkan Hannah eller jeg hjælpes bedst igennem denne proces med bebrejdelser. Så derfor vil jeg forsøge at se på Hannah med milde, kærlige øjne - akkurat som jeg vil beslutte mig for at gøre det i forhold til mig selv, når jeg bliver personligt fornærmet og bebrejder min skønne, store, lille datter for alt muligt.

PÅSKEFERIE

2010-04-02T11:40:00.005+02:00

Familien og livet uden skærmen vil de næste dage få min udelte opmærksomhed. Så på hjerteligt gensyn efter påske, på tirsdag.
Vi skal bl.a. til Skodsborg og spise brunch på kurhotellet - åh, und jer selv et besøg på dette skønne, smukke sted. Start evt. med en gåtur i skoven - hvis man holder til venstre, når man står på Skodsborg St., kommer man til en eventyrlig sø og en lille slugt, og så kan man passende drikke te og varm kakao bagefter på Skodborg Badehotel. Sid fx for jer selv i den fine tepavillon, som vi gjorde i sommer.

DINE YNDLINGSØJEBLIKKE.

2010-04-01T20:37:00.012+02:00

Advarsel
Dette oplæg er lidt langt - men til gengæld handler det om dig. Det giver dig konkrete tips til at gøre det lettere i hverdagen at se det store menneske i den lille krop.

Overskud
I samværet med børn, kommer vi så ofte til kort med deres undrende spørgsmål, deres lange forklaringer, deres vigen væk fra det planlagte, deres rod - alt det, der gør børn helt vidunderlige, men som vi kun ser som årsager til irritation, når vi ikke har overskud. Har vi til gengæld det, glædes vi, røres, forundres og begejstres over de skønne væsener og deres gøren og laden. Så overskud kom bare an og gerne i rigelige mængder tak:-)

Yndlingsøjeblikke
Næste gang du får lyst til endnu fx en kop kaffe, en smøg eller noget slik – så mærk efter, om det ikke er noget andet, du i virkeligheden trænger til. Råber dit system ikke på kærlig omsorg og helst ikke på et eller andet sut-surrogat? Prøv nogle gange at gøre noget andet, end det du plejer, og se om det ikke bliver øjeblikke, du kommer til at elske - måske højere end din te og din kage. (Hvis det er muligt, spørger jeg, der selv er en inkarneret te-fanatiker. Men jo, det er faktisk muligt.) Her er nogle ideer:

Magiske overskudspiller
* Læg dine hænder på hjertet, og træk vejret dybt nogle gange. Efter en stund vil du mærke, at vejrtrækningen kommer helt ned i maven. Så er der banet vej for ro i kroppen og i følelserne. Hermed kan tanken også lettere blive fyldt med klarhed.
* Stik hovedet ud af vinduet, og nyd sansningen af den klare luft. (Hvis du sætter tungen op i ganen og suger ind, vil du kunne smage luften. Den smager godt:-)
* Sæt hænderne op til ørerne, og mærk ørernes babyagtige blødhed og nulr dem blidt over det hele. (Øret er så lille, så du har helt sikkert tid:-)
* Tag sokkerne af og masser hver tå og lad hænderne glide langs fodsålen og på fodens overside. Send dine fødder en kærlig tanke – de bærer ydmygt rundt på dig dag ud og dag ind.
* Luk øjnene og forestil dig, at du laver det, du allerbedst kan lide - alene eller sammen med nogle, du er tryg ved. Vær her en stund, og mærk glæden brede sig i kroppen.
* Tag et varmt bad. Hvis du læner hovedet tilbage, vil verden blive lukket ude et øjeblik, fordi vandet vil løbe på en særlig måde ned over ørerne.
* Lyt til et enkelt nummer af din yndlingsmusik med lukkede øjne. Ikke mens du render rundt og ordner vasketøjet imens eller lige tjecker mails - sæt dig og slap af.
* Stræk dig, så lang du er, med armene over hovedet og svaj lidt fra side til side. Mærk og nyd den oplivende effekt.
* Vand en blomst, sluk lyset, stå på hovedet ... find ud af, hvad du bedst kan lide.

For at møde børn og unge med forståelse, glæde og nærvær, kræver det først og fremmest overskud, og det kan de højst 5 min., hvor du gør lige netop det, du synes mest om, være med til at opbygge.
Kom endelig med flere ideer til yndlingsøjeblikke. "Because we're worth it":-)

(Apropos yndlings... Her er mit yndlingsbillede af mine børn. Og så huset fra et yndlingssted klart på min top 5 - Lyngby.)

Tænk, før vi taler

2010-03-30T15:24:00.004+02:00

"Hvad er det for en plet, du har på tøjet. Tag nu dine sutsko på. Husk at gå ud at tisse. Pas på du ikke spilder". Kan du genkende den 'automatiske telefonsvarer' fra dit samvær med børnene? Jeg kender den, og jeg er fast besluttet på at droppe den telefonsvarer. Den repræsenterer nemlig den kedeligste version af voksenlivet, som vi ikke selv er begejstrede for, som børnene slet ikke kan forholde sig til og på et tidspunkt slet ikke kan holde ud og derfor vil gøre oprør imod.
Hvorfor lade den være måden at vise vores børn eller vores elever, at vi holder af dem, og forsøge at vise omverden at vi er gode, omsorgsfulde forældre eller lærere? 'Holde' betyder oprindeligt 'drive frem'. Drive hvad frem? Barnets kerne, der rummer så uendelig meget godt. Ønsker vi ikke alle, at hjælpe børnene omkring os med at udfolde sit unikke væsen og at lære ikke at gøre noget, der skader andre? Hvorfor skjuler vi disse værdier så godt, at barnet umuligt kan se dem i hverdagens mange lange kedelige formaninger og ligegyldigheder om alt det, der slet ikke betyder noget? Brug tippet - tænk, før du taler.
Med ønsket om en rigtig fin Påske, får du her mine børns påskekreation hjemme hos mormor. Hmm, jeg tænker og undlader at sige noget:-)

Ae ae

2010-03-27T19:06:00.002+01:00

Der gik en mor på fortovet. Hendes barn sad op i barnevognen og nød forårslivet. Moren stoppede op, og uden synlig grund kærtegnede hun sit barn og så med nærvær på den lille fyr. Det var bare en enkel aen, men hvor gjorde den godt. Både for drengen, for hende - deres ansigter lyste op i smil - og for mig, der blev mindet om, hvor betydningsfuldt det er, at vi kærtegner vores børn. Ikke bare under farvelkrammet, trøsteriet eller putteriet - men også uden anledning overhovedet. - Og også til vores elever.
Kærtegn får mennesker, både giveren og modtageren, til at vokse og blomstre. Børnene og vi bliver bløde og åbne, så verdens indtryk kan strømme ind og gøre os større, og så vores væsen kan stråle ud og berige verden. Ae ae.

Vil du have flow om morgenen? Brug tippet.

2010-03-25T13:27:00.003+01:00

Ét stykke papir har forvandet vores liv - endda til det positive! Så enkelt og så lykkeskabende, at jeg kun kan anbefale det til alle, der kan sige ja til følgende:
* Er du forælder?
* Er du også træt af at lyde som en automatisk telefonsvarer hver eneste morgen: "Tag nu det tøj på, for 10. gang - gør din tandbørste klar, altså hvor svært kan det være at huske det, du skal gøre?"
For børnene er det faktisk slet ikke så nemt. Morgenens gøremål kræver planlægning og impulskontrol, som er funktioner i hjernens pandelapper, der er den sidste del af hjernen, som færdigudvikles.
Brug derfor denne her:Lav sammen med dit barn en oversigt over jeres morgenritualrækkefølge. Når et gøremål er fuldført, sætter barnet flueben i boksen - vores bruger blyant, så den kan genbruges. Sedlen har mange fordele. Fx får Hannah og Rebekka en følelse af frihed, fordi de selv tager ansvar for det, der skal ordnes. Så slipper de på at høre for vores kedelige telefonsvarer. Og jep - vi undgår at tale os sure i trættende gentagelser.

And the winner is...

2010-03-24T13:17:00.009+01:00

Vi sad ved morgenbordet og snakkede om hvilke Disneyfilm, vi hver især bedst kunne lide. Titlerne fløj gennem luften, og hurtigt blev én enkelt yndling udvidet til en top 3. Men vi kom hele tiden i tanke om endnu en fantastisk klassiker, så en top 3 var heller ikke helt nok. Samtalen var faktisk ret ilter, og kinderne blev røde af begejstring over denne guldgrube af underholdende og rørende visdom!
Jamen, hvad så med Barbiefilmene, blev der spurgt? Ej, ikke helt på samme niveau, var vi enige om. Vi endte med at have en delt 1. plads mellem 6 film! (Min mand Mikkel ville også have haft Pinnocio med, men blev nedstemt). Snakken blev afsluttet med, at Mikkel sagde, faktisk uden den store forlegenhed, men dog selv ret overrasket: "Hvis nogen spørger mig, hvad mine yndlingsfilm er, så må jeg svare Disney- og Barbiefilm!" Jeg tilføjede glad og fro: "og de gamle Far til 4-film"!!
Altså, rusk dog den familie tjecket og moderne... Men prøv at give filmene en chance til, og mærk så efter, om du ikke godt kan forstå det en lille smule – og måske endda har det på samme måde? Jeg kan ikke finde et positivt tillægsord, jeg ikke kan hæfte på hver af dem, og 'idylliserende sødsuppe' er ikke et af dem. Kun lidt, indimellem.
Men hvem har egentlig bestemt, at livet ikke er sådan, at det gode sejrer til sidst, og kærligheden er størst af alt? Kan det ikke være børnene og eventyrene, der har ret, og vi voksne der har misforstået noget?

Mødregruppebesøg

2010-03-23T20:55:00.007+01:00

Jeg holdt et oplæg i en mødregruppe i går - 8 kvinder og 1 mand – og så babyerne... Jeg gik ikke i skruk (tror jeg nok) men babyer - de er ganske enkelt vidunderlige. Vi kan lære så meget ved at observere et lille barn og dets væren i livet.
Til gengæld var det udfordrende at se, hvor hårde forældre kan være ved sig selv. Jeg havde fine kort med til alle, og så fik de opgaven at skrive til sig selv om alt det, de synes, de gør godt i relationen til deres børn. Det var grænseoverskridende for flere af kvinderne - "Har du ikke et kort, der er meget småt", og igen kommer janteriet frem, som jeg også skrev om i går. Men ret fantastisk at se det forandrede udtryk i deres øjne efter de havde skrevet søde ord til sig selv. Lidt mere tolerante overfor sig selv - og dermed overfor deres børn og verden omkring dem. Du kan jo også prøve – pral løs og ros dig selv i et brev kun til dig – du bliver blød og glad af det.
Har du også lyst til og brug for at få boostet dit overskud til dig selv og ungerne?
Besøget var den første af sin slags for mig – jeg har kun holdt traditionelle foredrag i mange år. Men det bliver bestemt ikke det sidste, for mødregruppens feedback på, hvad besøget betød, gør mig glad helt ind i sjælen. Jeg viser nogle af udtalelserne nedenunder det gamle billede af pigerne og mig, som illustrerer forældres oplevelse af, at børn tager meget plads! Måske giver udtalelserne dig lyst til at samle nogle andre forældre/lærere/pædagoger for at få boostet dit overskud og din tillid til dig selv og få nogle klare og konkrete anvisninger til håndteringen af udfordringerne i hverdagslivet med børn og unge – så der kommer mere blomstrende og berigende samvær? Hvis du har lyst til, at jeg kommer og holder et oplæg, så tøv ikke med at kontakte mig.
Udtalelser om det bedste ved Louises besøg:
”Alle de gode ideer/råd”
”Din dejlige rummelige energi, tilgang og væsen”
”At det ikke var oplæg og samtale bagefter, men at det var som en dialog hele tiden”
”Motivation, motivation til at forsøge at blive et bedre menneske og mor, og undgå negativiteter i hverdagen”
”Jeg synes, det hele var godt – og det egner sig vældigt fint til mødregrupper”
”Det har være en fantastisk dag. Masser af viden og brugbare input som jeg og min mand kan tage med hjem umiddelbart. Og mange input på så mange andre plan, som også er til stor inspiration for mig. Her hæfter jeg mig især ved din måde at være både tro overfor din egen kerne og samtidig både sprogligt og med hjertet åbent at møde dem du er sammen med – og vælge at vise netop den del af din kæmpe palette, som netop denne gruppe eller dette menneske kan have gavn af og kan respondere på - og dermed skabe grobund for flow og gensidig udvikling. Jeg oplever det som en utrolig stor ressource at du er så god til at tilpasse dit ordvalg og dit fokus-valg til dem, du er sammen med. Det var til stor inspiration for mig at opleve!"

Jante og børnene

2010-03-22T09:58:00.005+01:00

Mærker du, hvor meget janteloven nogle gange spiller ind i din relation til dit barn eller dine elever? Vi ønsker så inderligt, at børnene omkring os opfører sig som englebasser i håbet om, at andre tænker, at vi da godt nok har tjeck på tingene.
Denne janteting gør det bare rigtigt svært at håndtere de situationer, hvor barnet ikke opfører sig pragteksemplarisk. Når vi optaget af 'janteriet' kan vi nemlig slet ikke mærke barnets reelle behov, eller finde grunden til dets frustration - der fx kommer til udtryk som hysteriske grådanfald, overgearethed eller dårligt humør.
Men kære dig - det kan hjælpe at huske, at alle børn er i deres følelsers vold, så du er aldrig den eneste, hvis børn teer sig vildt og voldsomt. Og hvordan har du det, når de andres børn teer sig sådan - er det egentlig ikke med en skjult lettelse, fordi du får bekræftet, at du ikke er den eneste? Der er god grund til at tro, at de andre har det ligesådan, når de ser dine børn blive hysteriske.
Husk på det, eller find din egen måde at frisætte dig for jantebevidsthedens snærende bånd. Så kan du lettere trække dine forfængelige følelser til dig, og ikke tage det som et personligt nederlag, at barnet opfører sig drønirriterende. Og det er nødvendigt for at du kan handle på barnets frustration og rent faktisk hjælpe det med at få det bedre.
Lad os se på hinanden og børnene omkring os med milde, tolerante øjne. Det fortjener vi alle.
Billedet har vist ikke noget med ordene at gøre - det gør bare en glad for livets store små glæder. Det er Hannah, da hun var lille, sammen med sin fætter Niklas.

Forår og forståelse

2010-03-19T12:04:00.007+01:00

Se, hvad Hannah tog med hjem til mig, da hun havde været på parktur med Mikkel og Rebekka. Små sole der skinner.

Jeg vil dele mit vigtigste redskab i al mit samvær med børn og unge - FORSTÅELSE. Forståelse er the key til at hjælpe de yngre med at komme ovenpå igen, efter fx raserianfald, ked-af-det-hed osv. Forståelse skaber den ro, der er nødvendig, for at fornuften kan komme på banen – hvad enten det er barnets egen fornuft eller den voksnes gode råd. Tal ikke fornuft og brug ikke en masse ord til et barn, der er ude af sig selv af hidsighed, sorg osv. Oftest vil ordene blot virke som brændstof til deres vilde følelser. Hvordan modtager vi selv velmenende råd eller bebrejdelser, når vi er ude af balance – hånden på hjertet, det er vist sjældent med et "tusind tak, det var lige det, jeg havde brug for." Når vores temperament koger allermest, ønsker de fleste blot en skulder at læne sig opad og en atmosfære, der kan rumme vores frustration.
Prøv at gøre det i hverdagen, når du kan. Det er helt enkle ord, som kan virke nærmest mirakuløst beroligende – sig fx "Jeg forstår godt, du ked af det" eller "Jeg har også prøvet det, og jeg blev også rigtig rasende." Lad det være dét, indtil der er kommet helt ro på. Altså ikke noget med lige at lade de søde ord følges af "men prøv nu alligevel lige..." eller "du kan da også nok forstå" - selvom det kan være så fristende med vores evindelige voksenlogik.

Blogland og foråret

2010-03-18T12:34:00.002+01:00

Jeg bevæger mig med stille skridt ind i blogland. Jeg glæder mig så meget til dialogen med dig, der omgås børn og unge. Men åhh hvor jeg synes, der er mange teknikting, der er svære. I hvert fald for mig, der er bedst til at snakke med mennesker og holde af dem.
For ikke at ende med hovedpine, spurgte jeg Hannah, om hun ville med ud at handle ind. Sikke en opdagelse. Det er jo vaskeægte forår i dag. Åhh, forår forår, tak fordi du endelig er landet med solgul og snart vårgrøn. Oveni al fryden var der åbnet en fin blomsterbutik lige ved siden af vores bager - og se, hvad indkøbsturen også indbragte af forårsglæde...

Pauserne er så vigtige - for vores kreativitet og vores overskud.