Kære forælder.

Vil du læse indlæg med tips og inspiration til, hvordan du hjælper dit barn med at udtrykke alt det fine, det har indeni sig? Og til hvordan du får en hverdag med mere nærvær og mindre skældud?
Så besøg min nye blog på holdaf.dk.

Venlige tanker fra Louise.

FYLD JERES TANKE OP.

Da pigerne og jeg forleden var på en legeplads, blev jeg varm om hjertet. På bænken ved siden af mig sad en mor og strikkede. Hendes to drenge og faren legede på livet løs, men den yngste på ca. 2 år kom uafbrudt og hele tiden hen til sin moar for at få hendes opmærksomhed. "Hej Gustav" og "du er skøn Gustav" blev fulgt af "Om lidt kan vi lege, men jeg vil lige gøre noget færdigt." Efter en stund stoppede morens strikkeri, Gustav kom op på skødet, og hvis du har små børn, så prøv den vidunderlige leg, de legede, og som var den, der gjorde mit hjerte varmt.
Moren siger: "Kan du sige stativ, stakit, kasket?"
Gustav griner fjollet.
Moren siger: "NÅ - så må du ned at blive kildet"
Drengen skubbes blidt bagover og hviner frydefuldt under kildeturen.
Moren: "Kan du sige hulabulahullahop?"
Gustav hviner af fryd
"NÅ, så må du ned at blive kildet"
OSV.

De blev ved sådan i lang tid. Hvor er det bare en sej mor, der afklaret fortæller sit barn, at hun laver noget, der betyder noget for hende, så barnet må vente. Men når hun så er klar, så er deres tæthed så stærk, at begges overskudsdepoter fyldes op med glæde og livslyst til bristepunktet.

Prøv at give plads til de små stunder i hverdagen, hvor din og barnets verden mødes og forenes. Bruger dit barn ble, så lav fx sådan en Gustav-leg, bruger de IPhone, så se en fed musikvideo på youtube eller spil world of warcraft med dem, er de i tween-alderen, så massér deres hoved og skuldre osv.

Del gerne dine gode ideer til at skabe nærhed med dit barn. Jo jo, kom bare med dem.

MIN AFTEN I TO VERSIONER

TO SCENARIER:

1:En familie har fået repareret deres cykler. De spiser aftensmad dejligt tidligt, så der er god tid til en cykeltur sammen en klar sensommeraften. De køber lækre lækkerier hos Paradis, cykler over i yndlingsparken, Landbohøjskolen, nyder latten og isene i aftensolen, går en tur derinde og kigger på blomster og tuller hjem igen.

2: En familie har fået repareret deres cykler. De får tidlig aftensmad, men børnene gider ikke at spise fyldet i suppen og i øvrigt heller ikke det flydende (!). Moren er gået for sent i seng aftenen inden og har siddet for lang tid foran computeren, så hun har dundrende hovedpine, men er løbet tør for Treoer.
Da de alle cykler afsted, viser det sig, at cykelhandleren har glemt at ordne hjulet på morens cykel, så den er flad som en pandekage. Den ældste datter bliver mopset, da hun hører, at de kan tage deres Paradis-is med over i en park, for hun er bange for, at der kommer hvepse. Både faren og moren er i ret dårligt humør efter at have brugt laang tid på at ordne cyklen, og den ældste datter bliver ked af, at alle er så sure, når det nu skal være så hyggeligt.
De cykler lidt halvmutte afsted, og da de når hen til deres yndlingspark, er isen næsten smeltet, og kaffen er halvkold. Heldigvis er der en enkelt solstråle tilbage. Den deler de sammen med 10 mio. myg, som moren lidt halvhjertet forsøger at bilde den yngste ind bare er dansemyg. Datteren er nemlig ikke just begejstret, for hun plejer at få myggestik så store som rundetårn.
Nu er den yngste datter sulten, for de har spist aftensmad for 100 år siden, men faren og hende misforstår hinanden, så hun tror, de skal købe pizza på vej hjem. Da moren understreger, at det bestemt er en misforstålse, råber og græder hun hysterisk.
Moren ved, at pigebarnet har brugt en masse energi på at skabe en god stemning på hele den kiksede tur, at hun forstår det voldsomme udbrud, men faren synes det virker for forkælet at skrige over en pizza. De modsatrettede signaler får datteren til at skrige endnu højere, og det ender med, at hun er hæs som bare pokker og nu hulker over, at hendes stemme er ved at forsvinde.
De når hjem, og moren tænker i sit stille sind, at der da var én opløftende ting ved den tur - nemlig at hun fik købt en pakke Treo i SevenEleven!

Åh ja, kære læser. Sådan går det nogle gange, og det er helt fint, for vi lærer så meget om os selv og hinanden, når det hele ikke går som smør.

Hold Af-konceptet handler ikke om at undgå alt, der er svært i livet og ønske konstant idyl. Det handler om at håndtere hverdagens udfordringer med størst muligt overskud, så alle vokser og gror og bevarer glæden ved livet, sig selv og hinanden. Men det er indimellem lettere sagt end gjort:-)

VOKSER NUDLER IKKE I JORDEN?

Vi fik nudelsuppe i går, og talte om, hvad forskellen egentlig er på nudler og spaghetti. Jeg foreslog, at det måske er de æg, der vist nok er i nudler.
"Er der æg i?" spurge Rebekka overrasket "Jeg troede, de voksede i jorden." "Hvadbehager?" sagde Mikkel og mig i munden på hinanden. Det blev ikke bedre, da Hannah fortsatte "Ja, ligesom spaghetti - er det ikke, når man høster kornet, så de der stængler, der hvor de står i jorden, rødderne, dem trækker man op, og så er det spaghetti og nudler!!" Rebekka deklarerede stolt, at hun godt vidste, at spaghettierne ikke kom fra jorden, de var nemlig lavet af mel og smør!!

Gud bedre det. Små uvidende unger. Hvor er det dog fedt indimellem at blive mindet om, at den der børneverden, den ér altså bare anderledes end vi voksnes. Vi tager 100tusind ting for givet, men når ens børn på 8 og 10 år tror, at nudler vokser i jorden, så husker jeg på, at jeg altså ikke kan tage det som en selvfølge, at det altid kan være lige let at navigere rundt i en rationel voksenverden.

HURRA FOR RO OMKRING SAMTALEN

"Mor, vil du ikke nok fortælle mig noget mere om dit arbejde?" "Hvorfor vil du gerne høre om det lige nu?" - Jeg havde netop sat mig på kanten af Rebekkas seng for at putte hende godnat. "For nu kan vi tale uden at blive afbrudt!"

Tak Rebekka, fordi du kan forklare, hvad du har brug for. Du har ret, en hverdag med 100vis af ting, der skal gøres, siges, fortælles, gøres, tales om og så lige gøre noget mere - sådan en hverdag kan godt skabe et lille sted i en med savn efter en stilfærdig samtale. Hvor er du sej, lille menneske, at du kunne skabe rum for det, du har brug for. En samtale med ro omkring sig, hvor man lytter til hinanden med nærvær, fokus, opmærksomhed og kærlighed.

Hvis du har flere børn, så husk indimellem hvor godt det gør alle at dele familien lidt op, så hvert barn oplever at få sin mors eller fars fulde opmærksomhed. Det er skønt og lærerigt at dele, men nogle gange har man også brug for at få noget helt for sig selv. I går skete det altså herhjemme et lille øjeblik, inden Rebekka gled ind i drømmeland.

VÆR GOD VED DIG SELV

Det er let for mig at være glad, fordi jeg lige om lidt sætter tænderne i den fine frokost - og det er præcist derfor, jeg gør det. For glæde rimer på overskud. Og at være sammen med børn kalder på overskud i en grad, som man indimellem ikke tror findes noget sted på kloden. Men når det lykkes os at finde (skabe?) det, så vupti går det meste som en leg.

Derfor er en af mine primære pointer i Hold Af-konceptet, at vi forældre skal være gode ved os selv og hinanden. Vi skal nemlig bygge vores overskudsdepoter op. Når det ikke altid kan lade sig gøre, måske pga. stress og jag, og vi derfor kommer til at råbe for højt af ungerne, så gør det, der kan lade sig gøre, nemlig at sige UNDSKYLD bagefter.

Selvfølgelig er vi ikke på toppen hele tiden, og det er der ingen, der tager skade af. Og siger vi undskyld bagefter, når vi indser, at det faktisk ikke var børnenes skyld, at vi fór op i det røde felt, men det var fordi, arbejdsdagen havde været for hård, tankningen for dyr, Netto-køen for lang - ja, så lærer ungerne, at man ikke behøver at være perfekt som menneske, og at der slet ikke går nogen skår af en, når man indrømmer sine fejl.
- Og se, det er noget, der er værdifuldt for dem i deres relationer til andre mennesker.

P.S. Det tog ca. 3 min. at lave frokosten, nu har jeg spist den, og uhh det var lækkert.

DEN AFVÆBNENDE FIS!

Jeg skulle være vikar i en 6. klasse. En pige havde det meget svært- fik sjældent madpakke med, ville være tynd som sin storebror, selvom man ikke kunne se et gram fedt på hendes krop, og havde kaldt en lærer for en kælling.
En dreng var på besøg i klassen i nogle dage for at finde ud af, om han skulle starte på skolen.

Nå, men nu skulle vi lege, du ved, 'land', 'by', 'drengenavn' osv. Drengen og pigen var placeret i samme gruppe, men nægtede pure at arbejde sammen. Han var tydeligvis småforelsket, og hun så sit snit til at hævde sig på en andens bekostning – kaldte ham fx 'drengen-uden-navn.'

Mens jeg talte med dem og insisterede på, at de skulle være sammen, så legen kunne gå i gang, kom jeg til at slå en prut. En stille en af slagsen, men det er jo ofte dem, der lugter værst! Lugten bredte sig, og de to bebrejdede straks hinanden.

Jeg var for genert til at indrømme, at det var mig, der var synderen, og pigen deklarerede, at nu gik hun ud, for den stank var ikke til at holde ud. Modstræbende kom hun tilbage, da jeg lokkede med at ville fortælle noget ret komisk. Jeg fortalte hele klassen, at dengang jeg gik i 6. klasse, blev jeg sparket i maven af en hest. Jeg blev indlagt på hospitalet i 3 uger, fik bl.a. tarmslyng, og det gjorde, at jeg resten af mit liv, havde slået langt flere prutter end gennemsnittet. Ja, jeg var sågar blevet kaldt 'skiderikken' i gymnasiet.

Vi morede os sammen over den småpinlige historie, og jeg gik herefter til bekendelse - det var mig, der før var pruttesynderen, men jeg havde været for genert til at afsløre det. Hele denne udstilling af mit problem og min ufuldstændighed havde en så afvæbnende effekt, at alle pludselig var klar til at gå i krig med legen.

Pigen og drengen arbejdede sammen uden problemer. Sådanne situationer har der været utallige af i mine år som lærer, og den positive effekt kan ikke være tilfældig. - Når vi voksne udstiller vores sårbarhed, skaber det rum for, at de yngre kan vise deres styrke. De bliver pludselig i stand til noget, der før syntes umuligt.

Så kære dig - hvad enten du er forælder eller lærer - hvis du ønsker et berigende samvær med børn og unge, så behøver du ikke være perfekt og have styr på alting. Kiks bare løs og opdag, at du derved giver dine omgivelser mulighed for at vokse.