Ae ae

Der gik en mor på fortovet. Hendes barn sad op i barnevognen og nød forårslivet. Moren stoppede op, og uden synlig grund kærtegnede hun sit barn og så med nærvær på den lille fyr. Det var bare en enkel aen, men hvor gjorde den godt. Både for drengen, for hende - deres ansigter lyste op i smil - og for mig, der blev mindet om, hvor betydningsfuldt det er, at vi kærtegner vores børn. Ikke bare under farvelkrammet, trøsteriet eller putteriet - men også uden anledning overhovedet. - Og også til vores elever.
Kærtegn får mennesker, både giveren og modtageren, til at vokse og blomstre. Børnene og vi bliver bløde og åbne, så verdens indtryk kan strømme ind og gøre os større, og så vores væsen kan stråle ud og berige verden. Ae ae.