And the winner is...

Vi sad ved morgenbordet og snakkede om hvilke Disneyfilm, vi hver især bedst kunne lide. Titlerne fløj gennem luften, og hurtigt blev én enkelt yndling udvidet til en top 3. Men vi kom hele tiden i tanke om endnu en fantastisk klassiker, så en top 3 var heller ikke helt nok. Samtalen var faktisk ret ilter, og kinderne blev røde af begejstring over denne guldgrube af underholdende og rørende visdom!
Jamen, hvad så med Barbiefilmene, blev der spurgt? Ej, ikke helt på samme niveau, var vi enige om. Vi endte med at have en delt 1. plads mellem 6 film! (Min mand Mikkel ville også have haft Pinnocio med, men blev nedstemt). Snakken blev afsluttet med, at Mikkel sagde, faktisk uden den store forlegenhed, men dog selv ret overrasket: "Hvis nogen spørger mig, hvad mine yndlingsfilm er, så må jeg svare Disney- og Barbiefilm!" Jeg tilføjede glad og fro: "og de gamle Far til 4-film"!!
Altså, rusk dog den familie tjecket og moderne... Men prøv at give filmene en chance til, og mærk så efter, om du ikke godt kan forstå det en lille smule – og måske endda har det på samme måde? Jeg kan ikke finde et positivt tillægsord, jeg ikke kan hæfte på hver af dem, og 'idylliserende sødsuppe' er ikke et af dem. Kun lidt, indimellem.
Men hvem har egentlig bestemt, at livet ikke er sådan, at det gode sejrer til sidst, og kærligheden er størst af alt? Kan det ikke være børnene og eventyrene, der har ret, og vi voksne der har misforstået noget?