Jante og børnene

Mærker du, hvor meget janteloven nogle gange spiller ind i din relation til dit barn eller dine elever? Vi ønsker så inderligt, at børnene omkring os opfører sig som englebasser i håbet om, at andre tænker, at vi da godt nok har tjeck på tingene.
Denne janteting gør det bare rigtigt svært at håndtere de situationer, hvor barnet ikke opfører sig pragteksemplarisk. Når vi optaget af 'janteriet' kan vi nemlig slet ikke mærke barnets reelle behov, eller finde grunden til dets frustration - der fx kommer til udtryk som hysteriske grådanfald, overgearethed eller dårligt humør.
Men kære dig - det kan hjælpe at huske, at alle børn er i deres følelsers vold, så du er aldrig den eneste, hvis børn teer sig vildt og voldsomt. Og hvordan har du det, når de andres børn teer sig sådan - er det egentlig ikke med en skjult lettelse, fordi du får bekræftet, at du ikke er den eneste? Der er god grund til at tro, at de andre har det ligesådan, når de ser dine børn blive hysteriske.
Husk på det, eller find din egen måde at frisætte dig for jantebevidsthedens snærende bånd. Så kan du lettere trække dine forfængelige følelser til dig, og ikke tage det som et personligt nederlag, at barnet opfører sig drønirriterende. Og det er nødvendigt for at du kan handle på barnets frustration og rent faktisk hjælpe det med at få det bedre.
Lad os se på hinanden og børnene omkring os med milde, tolerante øjne. Det fortjener vi alle.
Billedet har vist ikke noget med ordene at gøre - det gør bare en glad for livets store små glæder. Det er Hannah, da hun var lille, sammen med sin fætter Niklas.