1: PUTTERI:

Her er Rebekkas tiger, der meget originalt hedder Stribe. Den falder i søvn oven på hendes pande (det må jeg tage et billede af en dag) men inden da har den snakket med hende, og fx spurgt hende: "Må jeg putte med dig hele natten, og vil du lære mig at lege hop-over-bold i morgen, for det er så svært, når jeg har 4 ben!"
Altså, det er jo mig, der snakker, men for Rebekka findes der i de øjeblikke KUN hende og så Stribe, og som voksen kan man være taknemmelig over at få en snert af fornemmelsen af barndommens vidunderlige fantasiland, hvor alt er muligt. Nogle gange hører vi Hannah ligge i sin seng på den anden side af reolen: "Bubbi [hendes abe-bamse] skal også tale med mig.!" - Så selvom dine børn er ved at være store, så prøv det, hvis I sammen vil nyde øjeblikke af fryd og glæde.
2: OPRYDNING:
Jeg læste i Anna Skyggebjergs fantastiske SUPER-MOR i går og syntes, det lød ret skægt at sætte et æggeur, mens man rydder op. Da Mikkel og jeg sent i går aftes havde båret to sovende børn i seng efter at have været hjemme hos mine forældre, faldt blikket på hjemmet, inden hovedet faldt på puden. - Og det var ikke noget kønt syn.
Derfor fortalte vi pigerne i morges, at vi inden morgenmaden satte æggeuret på 7 min., hvor vi i fællesskab kunne gøre kål på rodet. Vi startede med et kampråb, og så blev der ellers skabt orden og finhed.
Da jeg sagde farvel til pigerne ovre på skolen, takkede jeg for en hyggelig morgen, hvortil Hannah sagde: "Hvor var det sjovt at rydde op. Jeg synes, vi altid skal gøre det på den måde." Øhh, gentager lige: sjovt at rydde op. Anna Skyggebjerg - jeg er dig og æggeuret evigt taknemmelig:-)
Jeg prøver lige tippet af på en 16 og en 18 årig for at se om det virker... Satser dog ikke på en morgenafprøvning. Desværre tror jeg, at samme børn er blevet for gamle til at sætte pris på min læggen-stemme-til-tøjdyr.
SvarSletJa, okay - det skal så være, hvis de trænger til noget at more sig over:-)
SvarSletJeg tror ikke helt, det vil virke på en 1½ årig, men synes også det er et fantastisk tip, der også kan bruges til voksne. Det virker også meget godt at gøre det i en reklamepause, hvis man ser fjernsyn:-)
SvarSlet