onsdag den 14. april 2010

INFO OM MIN MINIWORKSHOP D. 19. MAJ

Sådan hjælper du børn og teenagere med at udtrykke alt det fine, de rummer
I solskinnet blev jeg inspireret til at videregive nøglen til det store menneske i den lille krop. Den nøgle som får børn og unge til at blomstre – simpelthen til at vækste i selvværd, glæde, hjælpsomhed, tryghed og faglighed. Nøglen, der har givet mig så positive erfaringer med hundredevis af børn og unge, bliver videregivet til miniworkshoppen d. 19. maj kl. 19-22.
Er du forælder, lærer eller pædagog får du på én inspirerende aften tips og redskaber til, i en hverdag med 1000 andre ting, at skabe det berigende samvær med børn og teenagere, der hjælper dem med at udtrykke deres unikke væsen og særlige kvaliteter.
Aftenen vil være en forfriskende vekslen mellem oplæg med masser af praktisk viden til din hverdag, dialog, øvelser og coachende svar på dine spørgsmål.

Når du går hjem denne onsdag aften, har du fået:
* Indsigt i hvordan du imødekommer barnets og teenagerens fysiske, følelsesmæssige og mentale behov, så deres indre kerne bedre kan udtrykke sig
* Alternativer til skæld-ud og nytteløse påmindelser
* Viden om hvordan du nærer barnets og teenagerens positive sider
* Tricks til at få mere overskud i hverdagen og til at håndtere pressede situationer
* Boostet din tiltro til, at du kan meget mere, end du tror
* Tips til at få styrket din sensitivitet, så du bedre kan fornemme barnets og teenagerens hele væsen
* En afklaring om hvad du inderst inde ønsker for samværet med børnene/teenagerne og et drive til at realisere det ønske.

Se her, om miniworkshoppen er noget for dig:
* Er du forælder, pædagog, lærer, eller omgås børn og unge på anden vis?
* Ønsker du et mere positivt samvær med mere nærvær og mindre skæld-ud?
* Er du klar til at sætte dig selv og børnene/teenagerne fri fra fastgroede vaner og holdninger i dit indre?
* Tør du slippe noget konfliktskyhed, hyggetrang og jantebevidsthed?

Hvor, hvornår og hvad koster det:
Miniworkshoppen foregår på Frederiksberg d. 19. maj 2010 kl. 19-22. Præcis location oplyses senere. Prisen er 200 kr. inkl. lækre forfriskninger. Tilmeld dig mit nyhedsbrev eller find en at følges med – så er prisen 150 kr.

Tilmeld dig ved at sende en mail til louise@holdaf.dk eller ring til mig på 60 35 16 14. Oplys gerne ved tilmeldingen, hvilken relation du har til børn i hverdagen - om du er forælder, lærer osv. - samt hvilken alder børnene/de unge har.

Her er hvad tidligere kursister bl.a. siger om det bedste ved min præsentation:
* ”Alle de gode ideer/råd.
* ”Din dejlige rummelige energi, tilgang og væsen.
* ”Motivation, motivation til at forsøge at blive et bedre menneske og mor, og undgå negativiteter i hverdagen.
* ”Det har været en fantastisk dag. Masser af viden og brugbare input som jeg og min mand kan tage med hjem umiddelbart. Og mange input på så mange andre planer, som også er til stor inspiration for mig. Her hæfter jeg mig især ved din måde at være både tro overfor din egen kerne og samtidig både sprogligt og med hjertet åbent at møde dem du er sammen med – og vælge at vise netop den del af din kæmpe palette, som netop denne gruppe eller dette menneske kan have gavn af og kan respondere på - og dermed skabe grobund for flow og gensidig udvikling. Jeg oplever det som en utrolig stor ressource, at du er så god til at tilpasse dit ordvalg og dit fokus-valg til dem, du er sammen med. Det var til stor inspiration for mig at opleve!

Udtalelse om min tilgang til børn af Kirsten Stendevad, forfatter og kursusleder, hvis barn jeg har været klasselærer for:
Louise har en sjældent veludviklet sensitivitet og indføling med andre mennesker, og det er et stort held for børn og deres forældre, at hun har valgt at bruge disse evner på børn. Hun evner at hele de ubalancer, børnene kommer med hjemmefra og at få alle børn til at føle sig som noget særligt, der leverer et unikt bidrag til fællesskabet.

Hun er opfindsom og kreativ og fremfor alt meget kærlig, hvilket gør hende elsket blandt både forældre, kolleger og børn i alle aldre. Hun har om nogle passionen og evnerne for at skabe balancerede, kreative og kompetente børn. Og det er en gave for samfundet – og en stor besparelse af både økonomi og hjerteblod – at hun formår at hælde denne viden “på flaske” i form af bøger og andet materiale, som gør, at hendes unikke ekspertise kan blive spredt og komme flere til gode.

Jeg har endnu ikke fundet nogle danske forfattere om opdragelse, der har Louises helhedssyn på børn og mennesker, og det er en dimension, jeg har savnet. Jeg synes hun bygger noget mere “ånd” ovenpå de pædagogiske principper, og måske er det netop det, der gør, at hun har en meget positiv effekt på børnene.
"

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en spændende og inspirerende aften, som jeg godt kunne tænke mig at deltage i. Jeg arbejder selv med unge - www.ungkurs.dk - og er på konstant udkig efter nye vinkler på samværet med de unge. Skal lige finde ud af, om der går tog fra Fyn til din ende af landet den pågældende dag.

    SvarSlet
  2. Kære Anni,
    Hvor er det en fantastisk hjemmeside og blog, du har. Så dejligt at høre om din evne til at hjælpe unge, for det er ubeskriveligt værdifuldt for resten af deres liv at møde en, der ér der for dem, lytter og hjælper. Så opløftende, at alt det, du tilbyder, har så gode rammer at udfolde sig i.
    Jeg håber meget, vi mødes - før eller siden.
    Kærligst fra Louise

    SvarSlet