Rebekka legede med en lille bamsebi, hun havde fået oppe hos morfar. Hun fortalte, at den havde været ensom, men nu havde den to venner. Nutti og Stribe. Jeg sad og kiggede ud i luften, da hun styrede bien summende rundt om mit hoved. BZZZ. "
Bare den ikke stikker mig!". "
Det her er en kærlig bi, mor". "
Skal jeg ikke tage et billede af den?" Rebekka holder den frem, men spørger så: "
Skal det ikke være fællesskab?" Jo, lad os få fællesskab - bamseligt og menneskeligt:
Glædestippet fra Tor Nørretranders lyder i dag:
"Brug tid på venner og familie - dine nære relationer er vigtigere end noet andet for din lykke. Det kan godt være, vi alle sammen tror, at penge magt og karriere er vigtige for lykkefølelsen, men undersøgelser viser, at det snarere er vores relationer."
Opslag
Han siger nogle fornuftige ting, ham Nørretranders. Et af min families beviser på ovenstående "sandhed" var da min mand sagde nej tak til sikkert (men kedeligt) jobtilbud og ja tak til usikkerhed, arbejdsløshed og færre - indeed - penge. Lykken har bestemt ikke stået i skyggen af manglende karriere. Tværtimod. Den har stået på meget og intenst fællesskab med de nære - både mennesker og bamser :-)Kh Louise
SvarSletHvor er hun en dejlig datter, der ved, hvad der er vigtigt. Men det tror jeg, at vores børn har i sig indtil de som teens vender blikket udad. Heldigvis finder de fleste tilbage og sætter stor pris på fællesskabet og sammenholdet i familien.
SvarSletGod lørdag!