mandag den 14. juni 2010

NOGET FOR NOGET

Mandagsfortællingen i dag handler om børns dejlighed:
Jeg kom op i 1. klasse. Det var morgenstund, og det havde ikke ringet til time endnu. En af pigerne lå på maven på et bord og blev masseret af 3 klassekammerater. William kom og spurgte sødt pigen, om hun ville have det rigtigt rart, for så kunne han også hjælpe? Han fik gavmildt tildelt en storetå, og gik glad i gang.

Lidt efter mødte en femte elev og spurgte, hvad de lavede. Da han hørte, at de masserede pigen, spurgte han, hvad man egentlig fik for det.

Koncentreret om storetåen, konstaterede William tilfreds: "Man får søde ord og Ahh og kærlighed."

Så får man da lyst til at massere verden lidt mere. Var det ikke bare et fantastisk svar?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar