Opslag
Mobiltelefoner - praktiske ja, men så heller ikke andet
Min ældste datter Hannah, der er 9 år, fik for et stykke tid siden en mobil. Det var praktisk, fordi hun indimellem gerne vil gå alene hjem fra skole - 4 km. Vi pointerede dengang og løbende, at muligheden for at kontakte os, var det vigtige, og alt det der sms'eri ikke måtte fylde for meget.
Hemmelige sms'er
Men for nyligt afslørede Hannah, at det stressede hende at have den telefon, fordi hun i smug sendte sms'er til sine venner og altid skyndte sig "at trykke på den røde knap, når I kommer"!
Samtidig var Rebekka, der er 7 år, meget frustreret over at være den eneste i familien, der ikke havde en mobil, og først havde i udsigt at få en, når hun var stor nok til at gå alene hjem fra skole.
Mikkel og jeg var overbeviste om, at vi kørte det der show rigtigt udfra et ønske om at hjælpe dem med at blive i barndommens uskyldighed så længe som muligt og ikke blive små voksne for tidligt.
Gode gamle kloge farmand
Men så kom min kloge far ind i billedet. Han sagde noget a'la det her: "Sms'erne er en vigtig social aktivitet for Hannah, der styrker hendes venskaber. Det respekterer I ikke lige nu. Og hvorfor skal Rebekka dog føle, hun bliver holdt udenfor ved fx ikke at få nogen sms'er fra mig eller fra jer - selvfølgelig skal hun da også have en telefon."
Husmor i 60'erne
Jeg synes, han har så evigt ret, og hvor er det dog fedt og opløftende, når man befries fra nogle af alle sine begrænsende slør af fastlåste tankemønstre, der ikke er i trit med den virkelige verden. Og også en smule komisk, at det er en ældre generation, der skal gøre en yngre opmærksom på virkeligheden i den yngste generation! Jeg følte mig som en af de mange husmødre i 60'erne, der synes, at Beatles var alt for langhårede og forbød deres sønner at lade håret vokse.
Ikke flere løftede pegefingre
Der ér alle mulige udfordringer ved de mobiltelefoner, men vejen til at udnytte deres fordele går ikke gennem forbud og løftede pegefingre, men gennem en åbenhed og respekt for børnenes og de unges synspunkter. Det er i hvert fald mit synspunkt lige nu. - Hvad er dit?
Ganske enig. Fik for nogle år siden en lignende lærestreg. Mellemste søn havde svært ved at falde til i sin nye skole. Havde ingen venner. Blev ikke inviteret med, når de andre skulle ud og havde det faktisk ikke let. .... lige indtil den dag, hvor han fik en mobiltelefon. Pludselig var han med på listen over kammerater, der fik en sms, når der var arrangeret en fodboldkamp om aftenen eller når der blev holdt bål på stranden. Hans liv ændrede sig fra den ene dag til den næste. Og siden har jeg været meget påpasselig med at mene en hel masse om børn og mobiltelefoner.
SvarSlet