Præpubertær!

9-årig og præpubertær
Min 9-årige datter er begyndt at opføre sig prepubertært! Til hendes forsvar skal siges, at hun går på den fantastiske Freinetskole, der er såkaldt 'aldersintegreret', dvs. at Hannah går i klasse med børn helt op til 7. klasse. Men tegnene er tydelige: "Det ved du overhovedet ikke noget om mor", himmelvendte øjne, og fjerne øjne og ører, der ser på sms'er og lytter til musik, jeg ikke forstår mig på.
Drik vandet, før du tørster!
Jeg har noget arbejde at gøre for at håndtere det på en konstruktiv måde. For mine følelser bliver nemt stødt, såret og tager det som en personlig fornærmelse med de mere eller mindre håndgribelige provokationer.
Det er i vi menneskers gode øjeblikke, at vi kan opbygge vores overskud, sådan at der er noget at tære på, når lokummet brænder. (Ligesom vand skal drikkes, før man bliver for tørstig og får hedeslag - gør man det først da, er det for sent.) - Og så må vi være overbærende med os selv, når vi misser.
Derfor vil jeg i mine gode øjeblikke styrke min tro på, at rigtig mange af teenagetendenserne ikke er udtryk for bevidste fornærmelser mod min person, men uundgåelige symptomer på den proces, der sker i Hannahs indre. Nogle af dem tror jeg imidlertid ér rettet mod min person - og mine tendenser til at være omklamrende, kontrollerende, krævende og pylret. Det må og skal Hannah reagere på, og jeg må arbejde med mine problemer, så godt jeg kan.
Milde, kærlige øjne
Summa summarum - hverkan Hannah eller jeg hjælpes bedst igennem denne proces med bebrejdelser. Så derfor vil jeg forsøge at se på Hannah med milde, kærlige øjne - akkurat som jeg vil beslutte mig for at gøre det i forhold til mig selv, når jeg bliver personligt fornærmet og bebrejder min skønne, store, lille datter for alt muligt.