Det er tidlig morgenstund. Jeg var lige nede at hente noget i vores bil, og allerede på vej ned ad trapperne i opgangen, kunne jeg mærke, at 'der er noget i luften'. Jeg når til døren - og tænk, det er sommer. En virkelig, vaskeægte sommermorgen med duftende morgendug, lyseblå himmel, en sol der gavmilt skinner og ahh - en varme i luften, der kan varme knoglerne igennem. Tak.
Måske kommer der et indlæg senere i dag, men kun måske, for jeg vil være fokuseret omkring min miniworkshop hele dagen. Dvs. gennemgå alle de ideer, jeg vil præsentere og finde ud af, om der er alt for mange eller om det er passende, sove til middag, købe blomster til lokalet og ...glæde mig rigtigt meget til at møde de mennesker, der har meldt sig. - Lokalet er stort, så hvis du har lyst, kan du bare dukke op - det er kl. 19 på H. C. Ørstedsvej 47 i et lokale hos Ungdommens Røde Kors. Aftenen vil være fyldt med inspiration og redskaber til at skabe det positive samvær med børn og teenagere, der beriger alle. - Og som hjælper dem med at udtrykke alt det fine, de har indeni sig.
Ha' en rigtig god dag og held og lykke med miniworkshoppen i aften. Ærgerligt at bo så langt væk fra Kbh. Ville gerne have deltaget.
SvarSlet