Opslag
På store hvededag i torsdags fik Rebekka lov til at blive hjemme fra skole. Måske lidt snottet, men helt sikkert hygge- og nærhedstrængende. På et tidspunkt åbner hun køleskabet for at tage en gulerod, og jeg spørger, om hun ikke også vil tage en til mig. - 1 fjer blev ikke til 5 høns, men 1 gulerod blev til 2 festmåltider. Se bare...
Jeg måtte ikke nærme mig køkkenet, og som en anden Babette brugte hun 100 år på forberedelserne. På tallerknerne står der navneskilte, og papiret mellem tallerknerne en fin tegning, som vi skulle nyde at kigge på, mens vi spiste! (Den havde hun tidligere på dagen tegnet af fra Bambi-filmen ved at sætte filmen på pause - i øvrigt en genial Rebekka-opfundet aktivitet, der kan bruges laang tid på.) Se også lige den, siger den stolte mor:
Min pointe med at fortælle alt dette handler om det overskud, Rebekka havde resten af dagen - hun var bare ikke til at stikke igennem. Hun havde gjort sig umage med noget, der virkelig lykkedes, og hun havde set en glad og taknemmelig mor.
Alle mennesker vil gøre nytte, gøre gavn, føle sig værdifulde og betydningsfulde. Når som helst det er muligt, så giv plads til stunder, hvor børnene og teenagerne kan berige omverden med lige netop det, de formår - om det er deres tegning, der bliver hængt op på ærespladsen, hjælp til at finde sutskoene, vanding af tørstige blomster, indkøb af æggene til pandekagerne, lapning af cylen eller mulighed for at række saltet til den, der beder om det - whatever, bare lad dem bidrage. - Og nyd at se dem gro og blomstre imens.
Sikke en dejlig dag. Jeg bruger også det, at lade dem blive hjemme, når de trænger til omsorg. Det er måske endnu vigtigere end at blive hjemme, når man er fysisk syg. Så oplever de at blive taget alvorligt og lærer at mærke efter, hvornår de skal tage en pause og lade op igen.
SvarSletKlem fra
mette
Det er fin lille illustration af, hvad børn kan og vil, når de bliver mødt lige der, hvor de er. Men hvad gør man for teenagere, der har mistet gnisten? Hvordan byder man dem op til at bidrage? That is the question. Og et spørgsmål jeg til stadighed søger at besvare og eksperimentere med. Er der nogen, der har gode ideer, så modtages de med stor taknemmelighed.
SvarSlet