BARNDOMMENS LAND

Jeg cyklede sammen med pigerne på vej hjem fra skole. Hannah fortalte, at hun ikke rigtig legede så meget med sine veninder mere. De snakkede mere nu, eller 'satte op', men legede altså ikke så meget. ”Du skal da bare bruge din fantasi Hannah, ligesom du altid siger til mig, når jeg ikke ved, hvad jeg skal lege” kommenterede Rebekka kækt. ”Jamen, det er bare ikke det samme mere”, konstaterede Hannah stille.

Åhh, panikken bredte sig i moren – min 9-årige datter er ved at miste barndommens land, og de gode råd myldrede ud af min mund - ”leg bare løs, også selvom de andre ikke gider. Det vigtigste er, at du har det sjovt. Jeg legede i maange år, også selvom mine veninder ikke gad. Bla bla bla.”

Senere på dagen kom jeg til at tænke på samtalen. Det slog mig pludselig, at Hannah ikke på noget tidspunkt havde givet udtryk for, at det med legeriet, der var begyndt at forandre sig, var noget problem – hun havde faktisk bare konstateret, at det var sådan!

Med mine uendeligt mange gode råd og formaninger, havde jeg på en måde gjort Hannah forkert – hun kunne nu gå med en følelse af ikke at være helt rigtig, fordi legelysten ikke var den samme mere. Beslutningen blev, at jeg fremover vil prøve at trække vejret dybt, og lade ordene blive i munden, når børn omkring mig fortæller noget, der stritter i forhold til mine umiddelbare værdier og idealer. Træde et skridt tilbage, og bare lytte til børnene.

Fornemmer jeg, at noget er et problem for dem, kan jeg jo altid starte med at spørge, så neutralt som muligt, hvordan de har det med det, inden jeg straks kommer med en kedelig voksensnak, der har udspring i min verden alene og ikke i det store lille menneske, der sidder foran mig.

- For øvrigt, i skrivende stund, sidder Hannah sammen med Rebekka og sin kusine totalt opslugt af Bratz-dukker (legetøj der også kan være en udfordring for den idealistiske mor, men jeg siger ikke noget:-) og de har leget på livet løs de sidste par timer. - Så helt slut er legen ikke endnu...

Noget helt andet...
Jeg kan ikke komme udenom at være et meget distræt menneske. Jeg kunne fylde en blog med mine distræte eskapader, men det skal du ikke trættes med. - Dog har du allerede fået demonstreret to eksempler - da jeg indledte indlægget i torsdags med ordene "Denne onsdag"! Og efter jeg har skrevet dette indlæg, opdager jeg, at det jo er mandag, og dermed burde være 'en lærers bekendelser-fortælletid', som det normalt altid er her på bloggen. Beklager kære læser, du bliver hermed trænet i omstillingsparathed og fleksibilitet, som også skulle være så moderne...