"Hvert sekund fødes der en menneskesjæl til verden. Et nyt lys tændes, en stjerne der måske skal brænde usædvanlig smukt, der i alt fald har sit eget, aldrig sete spektrum. Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages, hvert nyt væsen ligner de kometer, der kun én gang i al evighed rører Jordens bane og en stakket tid drager deres lysende vej henover den – en forsforesceren mellem to evigheder af mørke."
Tænk at kunne skrive så smukke, opløftende ord om hvert eneste menneskes vidunderlighed. Det kunne Martin Andersen Nexø, da han skrev Ditte Menneskebarn. Tak Martin.
Du minder mig om, at jeg har lovet mig selv at dykke ned i litteraturklassikerne i år. Nu er Martin Andersen Nexø tilføjet min liste. Men ja, mennesket vel unikt i den reneste form.
SvarSletDejligt at have bragt inspiration til sommerferielæsningen. God fornøjelse kære Anette.
SvarSlet