ELEVEN KOM FOR SENT, FIK MADPAKKE, MEN INGEN SKÆLDUD

Mandagsfortællingen er klar:

Jeg arbejdede engang sammen med en kvinde, der på den mest enestående måde bidrager til at gøre sine elever til selvstændigt tænkende, indfølende, kærlige mennesker med respekt for og tolerance overfor både sig selv og andre. Her skal du høre, hvad hun gjorde en dag, da en dreng kom 20 min. for sent.

Andre lærere skælder normalt ud, men ikke Hanne. Hanne spørger derimod venligt, om drengen har nået at spise morgenmad. Næ, det har han ikke. Hun siger, at kan tage sin madpakke frem og spise lidt. Til hele klassen fortæller hun, at det kan ske for alle, at de fx sover for længe, men når det sker, er det stadig så vigtigt, at kroppen får det brændstof, den har brug for, så om man kommer 10 min. før eller senere er lige meget, bare man får spist sin morgenmad!
Glad sad drengen og guffede løs og lykkelige var eleverne over at have så fantastisk en lærer med så meget sund fornuft og så stor indfølingsevne.

I øvrigt kan jeg 'afsløre', at de lærere, der oftest skælder mest ud, når en elev kommer for sent, gerne er dem, der altid selv kommer for sent til lærermøderne. Sådan er menneskelige projektionsmekanismer, men ikke desto mindre er det synd for Søren og Mette, der oftest har haft det slemt nok derhjemme med stress og jag.
Derfor vil det også være så værdifuldt at få et element af personlig udvikling ind på læreruddannelsen, så de studerende lærer sig selv bedre at kende, både deres styrker og udfordringer, så de bedre kan gøre det umiddelbart paradoksale i undervisningen: at stille sig selv til side og samtidig bruge sig selv fuldt ud, så det er muligt at mærke de der fantastiske unger og deres forskellige behov.
.................................
Jeg ved allerede, hvad indlægget i morgen skal handle om. Det bliver noget med små børn og verden, mere siger jeg ikke - kom selv ind og læs med.