fredag den 11. juni 2010

MÆRKELIGT INDLÆG. MIG SELV, MIG SELV OG SÅ...MIG SELV

Okay, det kan ikke være lige godt altid, og her er et meget selvoptaget indlæg, hvor jeg ikke giver noget som helst, men bare kræver hele din hånd! Håber du gider læse videre alligevel, for jeg har nemlig et spørgsmål og en bøn:

1: ET SPØRGSMÅL: Måske har du lagt mærke til, at jeg har været til en fotograf. Jeg er selv tilfreds med resultatet, og ville gerne have et billede til at følge mine kommentarer på andre blogs. - Men jeg kan simpelthen ikke huske, hvor det er, man indstiller systemet til det. Ved du det?

2: EN BØN: Jeg er overbevist om, at tanker er med til at skabe vores verden. Kan man forestille sig en dejlig blød lænestol, uden at nogen har tænkt tanken om et rart sted at sidde? Forestille sig en togplan der fungerer, uden at systemet er tænkt igennem først? Forestille sig en gåtur til stranden, uden at have tænkt tanken, at der er dejligt ved det store blå hav?

Min bøn til dig udspringer af dette, at jeg tror på tankens kraft. Jeg vil nemlig bede dig sende en positiv tanke afsted til et forskningsprojekt, jeg inderligt drømmer om at iværksætte. Jeg vil så gerne bidrage med metoder til læreruddannelsen, som ruster lærerne til at skabe positive relationer til alle deres elever. For jeg ved, det er muligt. Jeg ved også, at rigtigt mange lærere allerede gør dette.
MEN der undervises ikke systematisk i det på læreruddannelsen, så det er overladt til tilfældigheder, om eleverne får den kærlige forståelse og de menneskelige udfordringer, de blomstrer ved. Så fedt hvis det bliver dokumenteret sort på hvidt, hvad der virker, så børn og unge i den danske folkeskole alle kan være glade og trygge og få hjælp til at udfolde deres menneskelige potentiale. Levere nogle anvendelige og enkle metoder, som kommende lærere kunne undervises i.

Jeg skal aflevere ansøgningen til sådan et ph.d.-projekt den 17. august, og jeg tror, at processen vil hjælpes godt på vej af din positive tanke - der blot i en håndvending tænker noget a'la "Ej, hvor det lyder godt og spændende. Jeg ønsker, det projekt bliver til noget." - Men selvfølgelig kun hvis du har lyst. - Og hvis du ikke synes, det er for mærkeligt.

Lad mig slutte dette selvoptaget indlæg med en trumf - nemlig et af de nye billeder af...mig selv. (Taget hos Gitte C Fotografi. Gitte har i øvrigt lige startet et fantastisk skolefoto-projekt op. - Så er du træt af ensartede og halvkedelige billeder uden kant af børnene i børnehaven eller skole, så tjeck linket her ud.)

4 kommentarer:

  1. Hej Louise. Allerede for nogle dage siden lagde jeg mærke til dit nye billede, men syntes det var lidt for mærkeligt at kommentere på det i mit indlæg. Men nu indbyder du selv til det: Det er hamrende flot. Man får virkelig lyst til at lære dig at kende, og hvis jeg var elev, så ville jeg elske at møde det smil hver morgen. Mht din bøn så sender jeg alle mine positive energier og tanker i din retning, for det er da et fantastisk projekt, du har gang i. Jeg ønsker for dig, at du må lykkes med at komme igennem med det og at alle seminariestuderende på et tidspunkt løber ind i dig. Ha' en herlig weekend.

    SvarSlet
  2. Det lyder som et meget spændende og vigtigt projekt - positive tanker hermed sendt afsted :-)

    SvarSlet
  3. Hej,
    sikken dejlig rolig blog på dette hysterisk hastigt internet.
    Bruger ikke selv Blogspot men Wordpress, hvor man i pref definerer et billede som en 'avatar', og herefter dukker det op når du kommenterer på andre blogs.

    :) Betthina

    SvarSlet
  4. Jeg er i gang med at læse - Loven om tiltrækning - af Ester og Jerry Hicks,
    der handler om at positive tanker/ønsker der er i viberation med en selv bliver til virkelighed.
    Hermed har jeg sendt en af sted til dit projekt Louise .
    God dag.

    SvarSlet