fredag den 9. juli 2010

TAK.

Jeg har skrevet om det før, men kære læser - gør dig selv og din omverden den tjeneste at finde 3 ting fra i dag og 3 ting fra dit liv generelt, du er taknemmelig over. Det kunne være lige i dette nu, at du tænker over de 2X3 ting, det kan være, når du er i dårligt humør, eller det kan være indimellem når du lægger hovedet på puden.
Du frisætter så meget positiv energi i dit system, at det bliver lettere at se på verden og dig selv med milde øjne.

Jeg gør det i dette nu:
3 lyksaligheder fra i dag:
* Holde om skønne Hannah, der lå i mine arme, da jeg vågnede. Forinden, mens jeg stadig halvsov, havde jeg hørt solsortens vidunderfulde fløjten.
* Sidde med Rebekka i sofaen og se på de bøger, vi sammen lånte på biblioteket forleden dag.
* At genfortælle den fantastiske 'Slumdog Millionaire' ved spisebordet, og opdage at min beretning tryllebandt både familien og mig selv!

3 ting ved mit liv jeg er taknemmelig over:
* At livet lærer mig så ufatteligt meget.
* At jeg har let ved at holde af andre mennesker.
* At jeg er født i et paradis omgivet af mennesker, der vil mig det godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar