BURIM

Burim kom konsekvent for sent til dansktimerne på smedeuddannelsen. Uden bare en snert af skyld og skam kom han daskende lang tid efter, at timerne var begyndt. En dag så vi Pelle Erobreren, og når filmen sluttede, havde jeg planlagt en del ting, som eleverne skulle arbejde med. Derfor blev jeg fyldt med irritation, da Burim efter en pause kom danderende og havde misset nogle vigtige scener i Pelle-filmen, for ihh altså, så var der jo mange af opgaverne, han ikke ville kunne løse bagefter.

Jeg skulle til at sige nogle formanende ord om, at nu måtte han altså også se at komme til tiden og bla bla bla. Heldigvis var der noget, der stoppede mig. En lille stemme indeni mindede mig om, at der var en god grund til hans ligegyldighed. Måske var det hans måde at hævde sit værd på, måske havde han hørt på alt for meget kedelig voksensnak i alt for mange år, og var blevet totalt immun overfor det, måske syntes han at skolearbejdet var flintrende ligegyldigt. Hvad end grunden var, drev tankerne om den min irritation bort.

Jeg gik hen til Burim og genfortalte ham stille og venligt det, han var gået glip af i filmen. Uden spor af bebredelser.

Burim kom aldrig for sent igen. Jo, en gang - men så skete det med beklagelse og en god forklaring. Budskab: Når vi møder vores medmennesker med respekt og venlighed, så får vi det samme tilbage.