HUSK DET GLEMTE

Jeg kan huske tilbage til min tid i dagpleje, hvor en rar gammel mand og dame passede mig. Jeg husker den første gang, de skældte mig ud, fordi jeg legede med skufferne, selvom de havde sagt, jeg ikke måtte. Jeg vidste, at de var bange for, at jeg fik fingrene i klemme (før IKEA-børnesikringsdimsernes tid), og jeg husker den smertefulde dårlige samvittighed over at have gjort noget, jeg ikke måtte. Det er meget lang tid siden, jeg var måske 2 år gammel, men ikke desto mindre står erindringen sammen med mange andre lysende klart.

Jeg har altid været et helt vildt nostalgisk menneske, der når jeg har set mit snit til det forsvandt ind i fortiden ved at læse gamle breve og føs'dagskort igen og igen og kigge på mærkelige dimser fra år tilbage. Efter jeg er blevet mere voksen, og jeg har giftet mig med en mand, der foruden at være helt igennem skøn også er mr. fornuft himself, har jeg tænkt, at det der nostalgiske trip, det er da noget, jeg må se at vænne mig fra. Som de siger i Kung Fu Panda: I går er historie, i morgen er et mysterie og i dag er en gave.

Men for nyligt gik der pludselig noget op for mig, mens jeg læste en artikel af den fantastiske hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen. Nostalgien har skabt brugbare veje i min hjerne! Når jeg har siddet og svømmet rundt i de stemninger og følelser, som diverse oldnordiske genstande vakte af minder, har jeg skabt forbindelser i hjernen fra nu til dengang - og kan derfor huske de mindste detaljer tilbage til de tidligste år. Nostalgien har på den måde tjent et virkeligt formål i forhold til min mission i livet, der jo handler om at få voksne til i hverdagen at skabe den atmosfære, der får børn og unge til at udtrykke alt det fine, de har indeni sig. Og det bliver så meget lettere, når man indimellem husker at se verden med børnenes og teenagerens øjne - hvilket nu engang er ret nemt for mig, fordi jeg husker det hele så tydeligt.

Dette indlæg opfordrer dig ikke til, at du skal forsvinde op på loftet eller ned i kælderen i timevis. Men du kan stille dig selv 2 vigtige spørgsmål, der giver dig større adgang til at komme tæt på børnene omkring dig:

1: Hvilken oplevelse har jeg, hvor det var svært at være sammen med voksne? Prøv blot at huske 1 enkelt. - Hjælp evt. hukommelsen i gang ved at tænke i 'emner', fx 'Skolen', 'Gæster på besøg', Skældud' osv.

2: Hvilken oplevelse har jeg, hvor det var dejligt at være sammen med voksne?

Det vil være skønt at læse - både om de oplevelser, der måske dukker op - og om dine tanker om emnet.