LÆNGE LEVE DOVENSKABEN!

Jeg er doven anlagt. Min krop synes fx, det er ufedt at rejse sig, når den først har sat sig, og jeg vælger næsten altid den hurtigste, omend den måske er sjusket, løsning på ethvert praktisk problem.

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg vil nemlig vove at påstå, at mine børn på et menneskeligt plan har nydt ret godt af min dovenskab. Når de har klatret op på noget, har jeg ofte ikke gidet at rejse mig for at holde fast i dem, når de skulle nå noget højt oppe, har jeg ikke gidet tage det ned til dem, og når de er blevet 8 år og må gå i svømmehallen uden en voksen (ja, det må man faktisk som 8-årig), så har de med det vuns fået lov til det, for jeg er ikke vild med det halvkolde klorvand.

Ej, det kan jeg da ikke være bekendt. Jo, det kan jeg faktisk godt. Der er ingen grund til at overanstrenge sig, for tro mig (og det ved du jo godt som forælder), vi har 1000 helt gode grunde til at hoppe og springe dagen lang som forældre, så hvis der er steder, vi kan undgå det, så gør det dog, så du bevarer bare en smule overskud.

Og det bedste af det hele er, at børnene lærer ufatteligt meget af at opdage hvor meget, de i virkeligheden kan selv. Og de elsker det. De elsker den fornemmelse af frihed, det giver at være uahængig af voksne, som de ellers er afhængige af det meste af døgnets timer, og samtidig giver det dem en nødvendig selvstændighed.

Hvis du har svært ved at tro mig, så skulle du have set Rebekka og Hannahs ansigter, da de kom hjem forleden eftermiddag. De havde selv cyklet i svømmehallen direkte efter skole. Selv skiftet tøj, selv fundet ud af hvad de ville lave i vandet og i hvor lang tid, og selv valgt at bruge deres egne penge på at købe hotdogs i caféen bagefter. De var ikke til at skyde igennem resten af dagen. Så hvis du har tendens til at være meget pylret, overbeskyttende, forkælende osv., så find din indre dovenskab frem, tag en slapper og take it easy.